Personer, som lider af depressioner, har det for varmt, når de sover.
Derfor prøver ny antidepressiv medicin at sænke kropstemperaturen under søvn.
For ved at sænke temperaturen, kan man måske behandle depressionen.
»Man har måske ikke egentlig feber ved depression, men man har tydeligt forhøjet temperatur, og det, tror vi forklarer de svære søvnforstyrrelser, man ser ved depression. I en ny behandlingsmåde er temperatursænkningen måske central for virkningen,« siger Gordon Wildschiødtz, psykiater og ledende overlæge på Oringe, det psykiatriske hospital i Vordingborg.
Gordon Wildschiødtz var selv med til at foretage de undersøgelser på Rigshospitalet, der allerede i 1982 fastslog, at deprimerede personers kropstemperatur under søvn gennemsnitligt er 0, 6 - 0,7 celsiusgrader højere end normale menneskers.
For meget drømmeri
Kropstemperaturen et tæt forbundet med det cykliske forløb, som kroppen gennemgår under søvn, og som er i ubalance hos deprimerede personer.
Kroppen gennemgår under søvn en række cykler af cirka halvanden times varighed. I løbet af hver af disse cykler, bevæger kroppen sig mellem forskellige faser, blandt andet dybsøvn, mellemfasesøvn og drømmesøvn.
Under drømmesøvn-fasen er kroppen ude af stand til at svede og dermed regulere sin egen temperatur. Deprimerede personer befinder sig meget længere tid i drømmesøvn-fasen, og derfor stiger deres kropstemperatur under søvn.
\ Fakta
For normale mennesker bliver temperaturen reguleret, når kroppen bevæger sig ned i dybsøvn-fasen. Så sveder kroppen løs og temperaturen falder. Men deprimerede mennesker har meget lidt eller slet ingen dybsøvn, der kan regulere deres kropstemperatur.
Depressioner skal køles væk
Søvnforskere prøver for tiden at finde ud af, om det er muligt at behandle depressioner med metoder rettet direkte mod temperaturen, men hidtil er der ikke publiceret nogen konkrete forskningsresultater. Nogle forskere har prøvet at nedkøle patienten udefra, men der er også ny medicin på vej på markedet, som sigter mod at sænke kropstemperaturen under søvn.
Den gør brug af en såkaldt melatonin-agonist; altså et stof som efterligner hormonet melatonin, som styrer kroppens døgnrytme.
Traditionel antidepressiv medicin virker ved at undertrykker drømmesøvnen. Nogle typer fjerner den næsten helt. Forsøg har imidlertid vist, at man kan opnå den samme antidepressive effekt ved at vække patienterne, netop som de bevæger sig ind i drømmesøvn-fasen.
Den metode er dog ikke økonomisk bæredygtig som behandlingsform: Det er for dyrt at have en person til at sidde og observere patienten, for at vække ham eller hende, når drømmesøvnen begynder. Men eftersom computeriseret hjernebølgeanalyse kan registrere, hvilken søvnfase kroppen befinder sig i, kan man måske i fremtiden fremstille maskiner, som kan løse den opgave.
For eksempel måler elektroencephallografer den elektriske aktivitet i kraniekuplen ved hjælp af elektroder, der sættes på hovedet. Denne og andre lignende apparaturer kan måske kobles sammen med en mekanisme, der vækker patienten, når scanneren registrerer, at hjernen bevæger sig ind i drømmesøvn-fasen.
Indtil det bliver muligt, holder lægevidenskaben sig dog til at behandle depressioner med medicin.
\ Søvn-cyklerne
Søvn-faserne bevæger sig i cykler af cirka halvanden times varighed. Faserne skifter længde for hver cyklus, men cyklens samlede størrelse er nogenlunde konstant.
Når man først lægger sig til at sove, bevæger hjernen sig ned i den første dybsøvn-fase, hvor den befinder sig i cirka en times tid. I den periode skruer ned hjernen ned på laveste blus, og forbruger kun cirka 75 % af den energi den bruger i vågen tilstand. Herefter bevæger den sig op i den første drømmesøvn-fase, som varer mellem 10 og 15 minutter.
Mellem dybsøvn og drømmesøvn ligger mellemfasesøvnen, som i modsætning til de to andre ikke giver nævneværdig hvile. I de første cykler fylder mellemfasesøvnen ikke så meget, men den fylder mere og mere for hver cykel.
I den anden cykel er dybsøvn-fasen mere end halveret, og fra tredje cyklus er der næsten ikke noget tilbage. Drømmesøvnen fylder omvendt mere og mere for hver cyklus, men fylder langtfra al den tabte dybsøvn-tid ud. Mellemfasesøvnen fylder nemlig også mere, og eftersom den ikke giver hvile ligesom dyb- og drømmesøvn, betyder det, at jo længere man sover, jo mindre hvile giver søvnen.
\ Hjernebølger
Hvordan skelner man mellem de forskellige søvnfaser?
Man har ved hjælp af hjernescannere opdaget, at hjernen - og kroppen i det hele taget - opfører sig på forskellige måder under søvn. Forskellene måles på de forskellige elektriske impulser der konstant farer gennem hjernen, også i vågen tilstand.
Når man er vågen, er hjerneaktiviteten meget jævn, fordi de såkaldte alfa-impulser bevæger sig på kryds og tværs i hjernen i et stort virvar. Alfa-impulser er bølger der svinger med mellem otte og 13 svingninger i sekundet.
Når man lukker øjnene og slapper af, bliver udsvingene i hjerneaktiviteten større, fordi impulserne bevæger sig mere i takt. Og når man falder i søvn, bliver rytmen langsommere, fordi teta-impulserne sammen med delta-impulserne tager over. Teta-impulserne bevæger sig med under syv svingninger i sekundet.
Teta-impulserne dominerer under drømme- og mellemfase-søvnen. Når man når ned i dybsøvn-fasen, dominerer delta-impulserne, og de bevæger sig med under to svingninger i sekundet. Under dybsøvn-fasen bevæger impulserne sig fuldstændig i takt med hinanden, hvilket gør udsvingene i hjerneaktiviteten meget store.
