Danske forskere har som de første i verden formået at få ægceller fra mennesker til at overleve i en rekonstrueret æggestok, der var sat ind i mus.
I alt 20 humane ægceller blev implanteret i musen sammen med den nye æggestok. Efter tre uger var fem af ægcellerne stadig i live.
»Humane follikler (æg, som ikke er modnet endnu, red.) er meget sarte og kræver unikke betingelser for at overleve og vokse. Det er altså ret stort, at de overlever,« siger postdoc på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet Susanne Pors.
Hun har været med til at lave det nye studie og har netop præsenteret resultaterne på en stor videnskabelig konference i Barcelona.
Studiet har været igennem peer review, som er processen, hvor et studie læses og vurderes af fagfæller, men er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.
\ Om ægceller
Alle babypiger fødes med et bestemt antal forstadier til æg. De kaldes follikler.
Når man kommer i puberteten begynder æggene at modnes.
Et æg ad gangen, som hver måned løsnes fra æggestokken og vandrer ned i livmoderen, klar til at blive befrugtet.
Det tager cirka et halvt år for et æg at modnes i æggestokken.
Ægcellernes modning i æggestokkene styrer kvindens menstruationscyklus og en række vigtige hormonelle balancer.
Hvis man får fjernet begge sine æggestokke holder man op med at have menstruation, og man kommer i overgangsalderen.
Kemoterapi dræber æggene
Både kemoterapi og strålebehandling mod kræft kan ødelægge æggestokkene og slå ægcellerne ihjel.
Kvinder og piger, som skal have kemoterapi eller strålebehandling, får derfor tilbud om og at få nedfrosset æg eller en hel æggestok, som kan sættes ind igen efter behandlingen.
Men for nogle af disse patienter kan kræften sidde i æggestokkene eller i blodet. Dermed risikerer man, at der gemmer sig nogle kræftceller i den æggestok, man har taget ud og frosset. Og så kan kvinden få kræft igen, hvis vævet transplanteres tilbage.
Det undgår man med den laboratorieudviklede æggestok. Håbet er derfor, at kvinder, som rammes af kræft i blodet eller æggestokkene, i fremtiden vil kunne få transplanteret deres egen rekonstruerede æggestok, som er i stand til at modne kvindens egne æg uden risiko for at få den tidligere kræft tilbage.
Sådan udvikler forskerne æggestokken
Æggestokken er udviklet i laboratoriet ved hjælp af doneret humant æggestoksvæv, som gennem en kompliceret kemisk proces blev renset for alle celler.
Rensningen sikrer, at der ikke gemmer sig kræftceller i vævet.
»Vi fjerner simpelthen alle cellerne, så vi står tilbage med det, man kalder den ekstracellulærematrix. Det består i princippet bare af en masse bindevæv, som cellerne i æggestokken sad på,« forklarer Susanne Pors.
Derefter isolerede forskerne nogle humane ægceller og lagde dem ind i den afcellede æggestoks-matrix.
Den re-konstruerede æggestok blev efterfølgende transplanteret ind i en mus uden immunforsvar, for at teste om de humane ægceller kunne overleve.
Inde i musen voksede musens egne celler langsomt ind i den afcellede æggestoks-matrix. Der blev dannet blodårer, som forsynede æggestokken med næring og ilt, og fem af de humane ægceller overlevede i musen i tre uger.
Modnes æggene?
Lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Karin Lykke-Hartmann er imponeret af det nye resultat:
»Jeg synes, det er rimelig godt gået. Det er svært at gro de humane æg, og det lykkes de med. Jeg tænker, at der er stort potentiale i det her,« siger hun.
Hun har ikke taget del i det nye studie, men forsker selv i fertilitet med fokus på modning af ægceller. De æg, som ligger og venter i en kvindes æggestokke, er ikke klar til at blive befrugtet. De skal modnes i et halvt år, før de sammen med en sædcelle, kan udvikle sig til en baby.
I det nye studie overlevede æggene, men nåede ikke at modne. De blev altså ikke klar til befrugtning. Næste skridt vil være forsøg over længere tid, hvor forskerne undersøger, om æggene modnes i den rekonstruerede æggestok.
»Tre uger er slet ikke lang nok tid til at modne æggene. Men vi var alt for nysgerrige til at vente længere. Vi ved, at de første par uger, efter vi transplanterer, er de mest kritiske. Der skal etableres kontakt og blodkar til æggestokken. Risikoen, for at æggene ville dø i den periode, var ret stor,« siger Susanne Pors.
Ifølge Karin Lykke-Hartmann vil det være vigtigt at se på, om æggene faktisk kan modnes i den afcellede æggestoks-matrix.
»Modningen af æggene er afhængig af et kæmpe samspil af faktorer og celler. Når man fjerner cellerne i æggestokken, ved vi faktisk ikke med sikkerhed, hvilken betydning det kan have for æggene og deres modning,« siger hun.
\ Reetablering af æggestoksfunktionen
Reetablering af æggestoksfunktionen
Hvis en kvinde får kræft og skal have kemoterapi, kan man før behandlingen tage den ene æggestok ud. Når behandlingen er overstået sættes vævet fra æggestokken der indeholder de umodne æg ind i den tilbageværende æggestok, som er blevet ødelagt af behandlingen.
Den funktionsdygtige æggestok vokser sammen med den ødelagte æggestok, og hvis alt går, som det skal starter modningen af æg, og kvinden kan blive gravid.
Er begge æggestokke blevet fjernet, kan man sætte væv og æg fra æggestok ind i bughulen, hvor æggene vil modens. De skal så tages ud, befrugtes ved hjælp af reagensglasbefrugning (IVF) og føres ind i livmoderen.
Kvinder som ikke ønsker børn, kan vælge at få æggestokvæv sat ind alligevel for ikke at gå i overgangsalderen. Så kan man sætte vævet ind under huden, hvor østrogenproduktionen i de umodne æg gør, at man får menstruation hver måned.
