Danske D-vitamin-anbefalinger bliver udfordret

’Vidundermiddel’ og ’livsforlængende’, men også ’farligt’ og ’forgiftning’ er nogle af de ord, der har været forbundet med D-vitamin i de senere år.

Debatten om, hvor meget D-vitamin vi skal have for at være tilstrækkeligt dækket ind, får nu nyt liv.

Det europæiske fødevareagentur, EFSA, er netop kommet med en ny såkaldt referenceværdi for, hvor meget D-vitamin vi skal have dagligt.

Den lyder på 15 mikrogram, og det er højere end de 10 mikrogram, som de danske myndigheder anbefaler i dag.

LÆS OGSÅ: ANALYSE: Det store D-vitamin-paradoks

Dansk professor: De danske anbefalinger skal ikke hæves

Videnskab.dk har spurgt Professor Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet, om det vil være fornuftigt at hæve de danske anbefalinger, så de ligger på linje med den nye EU værdi.

»Helt klart nej. Vi har gennemgået den samlede tilgængelige videnskabelige litteratur, og her viser data, at et indtag på 10 mikrogram om dagen på vores breddegrader til i øvrigt raske mennesker giver den optimale D-vitamin-status i forhold til at forebygge og mindske risikoen for sygdomme relateret til knogler og muskler, som er de sygdomme, vi kan forebygge med D-vitamin,« siger Inge Tetens.

Hun har siddet med i arbejdsgruppen bag den nye europæiske referenceværdi og har også været med til at udforme de nordiske næringsstofanbefalinger, som ligger bag den danske D-vitamin-anbefaling.

På DTU Fødevareinstituttet har man desuden gennemført randomiserede og kontrollerede studier, der støtter den danske anbefaling:

»I et studie med cirka 200 danske familier viste vi, at et gennemsnitligt indtag på 10 mikrogram om dagen i alt fra D-vitamin-beriget brød og mælk samt den almindelige kost i et halvt år hen over vinteren, gav en D-vitamin koncentration i blodet på mere end 50 nanomol pr. liter, som er den koncentration, vi anser for passende,« forklarer hun.

LÆS OGSÅ: 10 myter om vitaminpiller

EU værdi tager ikke højde for solen

Ifølge Inge Tetens er der en helt simpel forklaring på, hvorfor den europæiske referenceværdi er højere end den danske anbefaling.

Den europæiske referenceværdi er en totalværdi for det indtag af D-vitamin, som vi skal have fra maden under forudsætning af, at der ingen D-vitamin-dannelse sker i huden. Vi danner nemlig D-vitamin i huden, når solens ultraviolette stråler rammer os.

»Referenceværdien fra EFSA er baseret på data indsamlet i vintermåneder, hvor solens stråling er begrænset. Derfor tager den ikke hensyn til, at vi på årsbasis kan få en stor del af vores D-vitamin behov dækket fra hudens syntese. Det skelede vi imidlertid til, da vi lavede den danske anbefaling på 10 mikrogram,« siger Inge Tetens.

Formålet med referenceværdier og anbefalinger er netop forskelligt, forklarer hun:

»De europæiske referenceværdier er en administrativ værdi, der bruges til næringsdeklarationer, som skal gøre det lettere for forbrugere at sammenligne indholdet af næringsstoffer i forskellige produkter. Den danske D-vitamin-anbefaling angiver derimod, hvor meget D-vitamin forbrugeren anbefales at indtage i gennemsnit pr. dag«.

I lande med meget sol kan man være bedre dækket ind af hudens syntese, og behovet for D-vitamin fra maden vil derfor være mindre og i nogle tilfælde nul. For eksempel i Frankrig er den daglige anbefaling på kun fem mikrogram om dagen.

LÆS OGSÅ: Danner kroppen D-vitamin, hvis man har solcreme på?

Problemet er, at vi ikke får D-vitamin nok

Ifølge klinisk professor ved Aarhus Universitet Lars Rejnmark, Institut for Klinisk Medicin, er hverken de europæiske referenceværdier eller de danske anbefalinger tilstrækkelige, hvis vi skal udrydde D-vitaminmangel i Danmark.

»Målsætningen i det europæiske fødevareagentur, EFSA, er netop at komme en utilstrækkelig D-vitaminstatus til livs, defineret som en blodværdi på under 50 nanomol per liter af serum D-vitamin. Hvis hele den danske befolkning skal over den grænse, skal vi formodentlig højere op end et indtag på 10-15 mikrogram D-vitamin ved vores breddegrader,« siger Lars Rejnmark.

Men han understreger også, at problemer ligger et helt andet sted, end hvor meget D-vitamin myndighederne anbefaler.

»Det mest relevante spørgsmål er, hvordan vi får tilført nok D-vitamin til den danske befolkning, så vi kan eliminere D-vitaminmangel. Ti procent af den danske befolkning har svær D-vitaminmangel, og en stor del har utilstrækkelig D-vitaminstatus,« siger Lars Rejnmark.

Han henviser til flere studier, heriblandt et irsk studie, som viste, at 28 mikrogram D-vitamin om dagen var nødvendigt for at hovedparten af deltagerne kunne nå op på en serumkoncentration på mere end 50 nanomol pr. liter målt som det såkaldte 25-hydroxy-D-vitamin.

LÆS OGSÅ: Vi har brug for mere D-vitamin end hidtil antaget

Hverken 10 eller 15 mikrogram om dagen er nok

Lars Rejnmark bakkes op af overlæge Lars Hyldstrup ved Hvidovre hospital, der mener, at den danske anbefaling på 10 mikrogram om dagen er for lav i forhold til de personer, der har en utilstrækkelig status.

»Der er enighed om, at det er ønskeligt at få størstedelen af befolkningens D-vitaminstatus, målt som serum D-vitamin, op på mellem 50 og 80 nanomol pr. liter, men det kan man ikke nå med hverken 10 eller 15 mikrogram pr. dag,« siger Lars Hyldstrup og fortsætter:

»Vi ved også, at hvis man giver ét mikrogram D-vitamin ekstra om dagen, stiger blodniveauet med omtrent ét nanomol D-vitamin pr. liter blod. For dem, der har en utilstrækkelig status eller en decideret mangeltilstand, skal der altså 20-30 mikrogram eller mere til pr. dag.«

Inge Tetens pointerer, at de danske anbefalinger er rettet mod den generelle befolkning og således ikke enkeltpersoner, der for eksempel har en decideret mangeltilstand. Her er det lægens vurdering i hver enkelt tilfælde, der er afgørende for behandlingen.

LÆS OGSÅ: 'Vidundermidlet' D-vitamin kan være farligt for dig

Berigelse af fødevarer kan løse problemet

Hvis man kigger på, hvor meget vi danskere reelt set spiser af D-vitamin, kommer det ikke i nærheden af anbefalingerne.

Selvom den danske anbefaling lyder på 10 mikrogram om dagen for voksne, indtager voksne danske kvinder i gennemsnit omkring fire mikrogram og voksne danske mænd omkring fem mikrogram D-vitamin fra kosten om dagen. Det er ikke nok, i hvert fald ikke i vinterhalvåret hvor vi ikke får tilskud gennem hudens syntese fra solens stråler.

Inge Tetens ser flere muligheder for, hvordan vi kan rette op på det lave D-vitaminindtag:

»Det er en oplagt mulighed at spise flere fede fisk, der har et naturligt højt indhold af D-vitamin. Det er også en mulighed at berige fødevarer i Danmark i højere grad, end vi gør i dag. Det gør man i mange lande, for eksempel i Sverige og Finland. En tredje mulighed er at tage kosttilskud i vinterhalvåret, hvor vi ikke får D-vitamin fra solen. Her skal man dog være opmærksom på ikke at indtage for store doser,« siger hun.

LÆS OGSÅ: For meget D-vitamin er en dræber

Nye varedeklarationer kan forvirre forbrugerne

Tilbage til den nye referenceværdi, som det europæiske fødevareagentur er kommet med, kan man spørge, hvorfor vi overhovedet skal interessere os for den, når den sandsynligvis ikke får indflydelse på de danske D-vitaminanbefalinger?

Det skal vi, fordi den, ifølge den nuværende lovgivning, vil komme til at optræde på de danske næringsdeklarationer på vitamin- og kosttilskud samt fødevarer. Deklarationen viser, hvor stor en andel kosttilskuddet eller fødevaren dækker af den daglige mængde D-vitamin, vi skal have. Og det kan skabe forvirring hos forbrugerne.

»Tallet fra EFSA er større end den nuværende danske anbefaling på 10 mikrogram, og derfor vil det se ud, som om vi bliver dækket dårligere ind med D-vitamin, end tilfældet er fra for eksempel vitaminer og kosttilskud. Det, kunne jeg forestille mig, vil skabe forvirring blandt forbrugerne og måske ovenikøbet få nogle til at spise to kosttilskudspiller i stedet for én,« siger Inge Tetens.

LÆS OGSÅ: Professor: Derfor har jeg ændret mening om D-vitamintilskud

Kan D-vitamin forebygge kræft og hjertekarsygdomme?

De tre forskere er enige om, at D-vitamin forebygger knogle- og muskelrelaterede sygdomme som knogleskørhed, men at det stadig et åbent spørgsmål, om et højere indtag af D-vitamin kan forebygge kræft, hjertekarsygdomme og immunrelaterede sygdomme. Inge Tetens uddyber:

»I øjeblikket er der tilstrækkelig med videnskabelige data til, at vi kan vurdere, hvad D-vitamin status betyder for sygdomme relateret til knogler og muskler, mens for andre sygdomme, først og fremmest hjertekarsygdomme og cancer, er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt med data til, at vi kan lave en sådan vurdering,« siger hun.