Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det
Alt fra specielle flydetanke til kold og tør luft er blevet forsøgt som restitutionsteknikker for cykelryttere. Men forskningen kan endnu ikke fastslå, hvad der virker bedst. 

Chris Anker Sørensen fortæller om, hvordan han restituerer – og om Kurt-Asle Arvesens fantastiske 'restitutionshue'. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Chris Anker Sørensen fortæller om, hvordan han restituerer – og om Kurt-Asle Arvesens fantastiske 'restitutionshue'. (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

Restitution er selvsagt meget vigtigt i Tour de France. På en måde er det lige så vigtigt at undgå at brænde ud i løbet af de tre uger, som løbet varer (for eksempel på grund af dårlig restitution eller sygdom), som det er at præstere godt på hver enkelt etape.

Vi har alle set eksempler på ryttere, der lå godt til i klassementet og så havde en dag, hvor de tabte både 10, 20 og 30 minutter. Senest i Giro d’Italia, hvor løbets førende rytter Simon Yates tabte hele 38 minutter til Chris Froome på løbets 19. etape efter indtil da at have lignet det bedste bud på en samlet vinder. 

Flydetanke og -100 grader kold luft

To australske forskere har for nylig sammenfattet den nyeste viden om restitution. Forskerne beskriver eksotiske restitutionsteknikker som at opholde sig i en flydetank i op til 90 minutter og udsætte sig for under minus 100 grader celsius kold og tør luft i 2-5 minutter.

Det er ikke alle teknikker, som er lige solidt underbygget af forskningen, og generelt mangler der forskning inden for emnet restitution.

I deres opsummering anbefaler de et forholdsvist velkendt restitutionsprogram, som rytterne kan gennemføre, efter de er kommet i mål.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, hvor forskerne selv kommer direkte til orde og skriver om deres forskning.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Lidt cykling, lidt snacks, lidt koldt vand – og en god nats søvn

Programmet begynder med fem minutters aktiv hvile i form af let til moderat cykling. Derefter indtages en snack og noget at drikke. Efterfølgende kan rytteren lade sig nedsænke i 10 til 15 grader celsius koldt vand i 10 til 15 minutter og bagefter iføre sig kompressionstøj i en time.

Dette kan efterfølges af et måltid mad. Dernæst kan rytteren tage sig en lur og få en gang massage. Endelig er det tid til en god nats søvn, som faktisk fremhæves som noget af det vigtigste.

Der er naturligvis en del forbehold og praktiske begrænsninger i relation til sådan et program. En lur må for eksempel ikke forhindre rytteren i at kunne falde tidligt i søvn om aftenen. Og tiden fra man når i mål til sengetid tillader måske ikke at gennemføre alle punkter på programmet.

Hvis bare hele feltet kunne nyde en Mojito …

Som sagt har forskellige ryttere igennem tiden prøvet forskellige restitutionsteknikker af.

I videoen ovenfor kan du høre Chris Anker Sørensens oplevelser med restitutionshuer, eksotiske drinks og helt almindelig hvile.

[[nid:5849 title:Højdetræning er for det meste placebo]

Hviledag

På årets Tour de Frances anden hviledag restituerer rytterne i Carcassonne, inden de i morgen skal prøve kræfter med bjergene ved Bagnères-de-Luchon. 

Følg med i Touren hver dag på ForskerZonen

ForskerZonen er gået i Tour de France-mode. Hver dag under Touren, også på hviledage, går vi til angreb på et vigtigt element i Touren. Det kan være kondital, aerodynamik, siddesår, restitution, watt-produktion, mental træning og meget, meget mere.

Ernst Albin Hansen er lektor og idrætsforsker ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og skriver hver dag en kort artikel, hvor han går i kødet på videnskaben bag, hvordan man kommer først i mål.

I de daglige videoer stiller han, på baggrund af sin egen tekst, et spørgsmål til cykelrytter og TV 2’s cykelekspert Chris Anker Sørensen, som besvarer spørgsmålet ud fra sin praktiske erfaring. Se og læs med her: 

Etape 1: Er det altid de stærkeste ben, der vinder massespurten?

Etape 2: Hvordan nedtrapper rytterne træningen forud for Tour de France?

Etape 3: Derfor cykler man hurtigere i hold end alene

Etape 4: Sådan sidder cykelryttere bedst i sadlen

Etape 5: Tour-rytternes kondital er dobbelt så høje som en kontorarbejders

Etape 6: »Bedøvet af smerte efter 20 minutter«: Undgå siddesår med creme og den rigtige sadel

Etape 7: Højt gear eller masser af pedalomdrejninger? Hør, hvad forskningen og praksis viser

Etape 8: Sådan får du det optimale antal pedalomdrejninger på cyklen

Etape 9: Hvad er forskellen på landevej og bjerge for en cykelrytter?

1. hviledag: Ingen ved, hvor intensiv cykeltræning bør være

Etape 10: Gearing: Hvor stor modstand gør din cykel mod acceleration?

Etape 11: Fortidens ryttere holdt sig i form med mange løb – nutidens rammer formen i nogle få

Etape 12: Aerodynamik: Cykelrytterens kamp mod luften

Etape 13: Et effektivt psykologisk redskab på etapen: Tal til dig selv

Etape 14: Periodiseringen af cykeltræningen gør rytterne i topform til Touren

Etape 15: Giver cykling prostatakræft?

2. hviledag: Restitution er alfa og omega for en cykelrytter – men vi ved ikke meget om det

Etape 16: Cykelryttere bør styrketræne

Etape 17: Cykelryttere skal lade videnskaben vælge menuen under etapen

Etape 18: Træd i pedalerne som du plejer – teknikken betyder ikke noget særligt

Etape 19: Hvordan varmer en cykelrytter op?

Etape 20: Fyr ikke alle kræfterne af fra starten i en enkeltstart – vælg en god pacingstrategi i stedet

Etape 21: Du skal være ekstremt udholdende for at gennemføre Tour de France

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk