Når det bliver hævdet, at vi ikke vil opnå 'flokimmunitet' mod COVID-19, menes der almindeligvis en ideel 'total' flokimmunitet i befolkningen.
Det vil sige en generel beskyttelse mod en sygdom, hvilket opnås, når en vis andel af befolkningen har haft sygdommen og har udviklet antistoffer eller er blevet immun som følge af vaccination, således at der for det meste ikke er smitteoverførsel i samfundet.
Ved fuld flokimmunitet vil de fleste personer aldrig blive udsat for virussen.
Selv personer, der ikke er vaccineret, er beskyttede, fordi så mange andre er immune, hvorfor det er usandsynligt, at de uvaccinerede vil blive smittet.
Det er i dag tilfældet med sydomme som polio og fåresyge.
Andelen af befolkningen, der skal være immun for opnå 'fuld' flokimmunitet, afhænger af virussens smitsomhed i befolkningen og af de gældende tiltag og kontrolforanstaltninger i forbindelse med COVID-19.
Fuld flokimmunitet er usandsynligt
Det er usandsynligt, at vi opnår fuld flokimmunitet mod COVID-19.
For det første ser det ud til, at immunitet mod COVID-19 erhvervet enten gennem vaccination eller infektion aftager over tid. Desuden vil SARS-CoV-2 fortsætte med at udvikle sig.
Over tid vil varianter, der kan smitte ellers immune personer (selvom det almindeligvis kun resulterer i mild sygdom) have en selektiv fordel, ligesom selektion indtil nu hovedsageligt har favoriseret varianter med større smittepotentiale.
Vores befolkning er også en sammensætning af forskellige samfund, arbejdspladser og miljøer. I visse af disse kan overførselsrisikoen være høj nok og/eller immunitet lav nok til at muliggøre større udbrud, selvom vi generelt har et højt vaccinationsniveau og lav smitteoverførsel i befolkningen.
Endelig kan SARS-CoV-2 inficere andre dyr.
Det betyder, at andre dyrepopulationer kan fungere som et såkaldt 'reservoir', så virus kan genindføres i den menneskelige befolkning.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Praktisk flokimmunitet
Ikke desto mindre vil vi sandsynligvis være i stand til at opnå en praktisk form for flokimmunitet gennem vaccination.
Ved praktisk flokimmunitet kan vi genåbne samfundet på et næsten normalt aktivitetsniveau uden at få brug for påbuddet om social distancering eller nedlukning af samfundet.
Det vil være en dybtgående ændring, i forhold til den situation vi har oplevet i løbet de seneste 18 måneder.
Praktisk flokimmunitet betyder ikke, at vi har set ryggen af COVID-19.
Virussen vil sandsynligvis være blandt os, bare på et niveau som er lavt nok til, at vi ikke behøver omfattende social distanceringspåbud for at beskytte sundhedssystemet mod at bryde sammen.
Brug for et lavere immunitetsniveau
Vi ved ikke med sikkerhed, hvor højt et immunitetsniveau (enten gennem vaccination eller infektion), vi har brug for, for at opnå praktisk flokimmunitet, men det er muligvis ret højt.
Den oprindelige SARS-CoV-2-stamme var meget smitsom, og smitsomheden menes at være endnu højere stadig for visse varianter, der giver anledning til særlig bekymring.
Det immunitetsniveau, vi har brug for, afhænger også af, hvor mange påbud og foranstaltninger vi er villige til at leve med på ubestemt tid.
Brug af mundbind, kontaktsporing, symptomatisk og asymptomatisk testning og udbrudskontrolforanstaltninger betyder, at vi har brug for et lavere immunitetsniveau, end hvis vi ikke havde de forskellige påbud.
Vaccination eller naturlig infektion
Visse estimater indikerer, at 2/3 af befolkningen skal være beskyttet, enten gennem vellykket vaccination eller naturlig infektion.
Hvis 90 procent af befolkningen får tilbud om vaccine, og vaccinerne er 85 procent effektive mod infektion, kan vi opnå 2/3 med omkring 90 procent af den del af befolkningen, som er blevet tilbudt vaccine, enten gennem vaccination eller naturlig infektion.
Det har Storbritannien allerede opnået (og endda overgået) i visse aldersgrupper.
Jo større andel, desto bedre, for der stadig er usikkerhed omkring smitsomheden og vaccineffektiviteten mod infektion (selvom forskning viser, at der er meget god beskyttelse mod et alvorligt sygdomsforløb).
Vi vil helst ikke opdage, at vi ikke har opnået nok immunitet gennem vaccination for så at opleve endnu en alvorlig infektionsbølge.
Nye varianter
Større vaccinetilslutning betyde færre infektioner, før vi opnår praktisk flokimmunitet.
De resterende ikke-vaccinerede personer vil være indirekte beskyttede af immuniteten blandt personerne omkring dem.
Udbrud vil være mindre og forekomme sjældnere, og der vil være færre muligheder for, at flugtmutationer, der kan undvige antistoffer, opstår og spreder sig.
Når det er sagt, vil nye varianter af SARS-CoV-2 fortsat dukke op, og selektionen vil favorisere varianter, der undviger vores immunitet.
Tilbage til en (næsten) normal hverdag
Vaccineudviklerne vil fortsætte med at udvide det tilgængelige vaccinespektrum, og vaccineboostere vil forhåbentlig lade os opretholde praktisk flokimmunitet på langt sigt.
Det er muligt, at en immun flugtmutation vil opstå, som er alvorlig og smitsom nok til, at den kan forårsage en ny pandemi, som vi ikke har praktisk flokimmunitet imod.
Men selvom vi formentlig ikke slipper helt for COVID-19, kan vi være forvissede om, at det i den ikke alt for fjerne fremtid vil være muligt at styre virussen, i takt med at vi vender tilbage til en (næsten) normal hverdag.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
