Denne artikel er en genudgivelse. Artiklen blev oprindeligt udgivet i februar 2021, men genudgives nu, i forbindelse med at en ny sydafrikansk coronavariant er dukket op.
Lige da vi var ved at ånde lettet op ved udsigten til vaccinernes effekt på smittespredning, kommer der meldinger om nye coronavirus-varianter, som til en vis grad kan modstå de antistoffer, immunforsvaret danner.
»Vi havde alle håbet på, at det ikke ville ske, og det komplicerer tingene, men i virkeligheden er det ikke så overraskende, at virussen laver den slags mutationer,« siger Jørgen Eskild Petersen, der er adjungeret professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin.
»Vi ved, at virusser som influenza og corona har en meget høj mutationsrate,« tilføjer han.
Virussen på vej mod sin optimale form
De mange nye varianter og mutationer, vi hører om i øjeblikket, kan ifølge virologer være et tegn på, at coronavirussen stadig er i gang med at tilpasse sig sin nye vært – mennesket.
»Det kan være et udtryk for, at virussen ikke har opnået sit optimale stadie. På sit optimale udviklingstrin er virussen i ligevægt med sin nye vært,« siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi på Københavns Universitet
»Ligevægt betyder, at virussen indgår i et perfekt samspil med værten og har optimale muligheder for at replikere sig i kroppens celler.«
Coronavirussen SARS-CoV-2 sprang som bekendt fra flagermus til mennesker i vinteren 2019. Siden har den vist sig i et utal af forskellige varianter, der har konkurreret om at blive mest dominerende.
»Det er normalt, at vi ser et større antal mutationer, i tiden efter at en virus har sprunget fra en art til en anden,« siger Allan Randrup Thomsen.
RNA-virusser muterer sig mod optimal tilstand
Ligesom influenza består coronavirussers arvemasse ikke af DNA, men kun af RNA.
RNA-virusser er kendt for at mutere meget nemt, kan du læse i denne artikel.
Mutationerne opstår tilfældigt, fordi der sker fejl, når virussens arvemateriale bliver kopieret i kroppens celler. Nogle af de tilfældige mutationer giver virussen en evolutionær fordel, fordi de øger dens mulighed for at formere sig – smitsomhed er et eksempel på en fordel.
I begyndelsen af virussens liv hos en ny vært vil alle mulige muterede varianter opstå samtidig og konkurrere om at blive mest dominerende.
Men på et tidspunkt opnår virussen en optimal kombination af mutationer og falder mere til ro, forklarer Troels Kasper Høyer Scheel, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i virussers biologi.
»Meget tyder på, at coronavirussen stadig i gang med at finde sin optimale form. I den proces udforsker den forskellige mutationer,« siger han.
Når en RNA-virus når sit øverste udviklingstrin, bliver den typisk mere stabil, og der opstår færre nye varianter, siger lektoren.
Nye varianter bliver sjældnere med tiden
Indtil en RNA-virus opnår sit optimale stadie i en ny vært, opstår der konstant alle mulige mutationer, som kan gøre den mere eller mindre dødelig, smitsom eller resistent overfor antistoffer.
I sin optimale form muterer virussen stadig, men hvis der opstår nye varianter, smitter de typisk mindre end optimal-varianten, siger Troels Kasper Scheel Høyer.
Det skyldes, at virussen på det tidspunkt befinder sig på et evolutionært stadie, som giver den de allerbedste muligheder for at formere sig. Nye mutationer bringer på det tidspunkt virussen et skridt tilbage i sin udvikling, forklarer Troels Kasper Scheel Høyer.
»Når den når frem til sin mest effektive form, vil andre mutationer, den kan komme op med, typisk gøre den mindre smitsom,« siger han.
Flokimmunitet kan føre til mindre smitsomme varianter
Jo mindre smitsom en virus er, desto mindre er dens mulighed for at sprede sig og dermed overleve.
Men hvis et tilstrækkeligt antal mennesker bliver vaccineret eller har været smittet, opstår der flokimmunitet. Det betyder, at selv en optimal virusvariant ikke længere har nok modtagelige værter til at kunne smitte.
Under flokimmunitet kan en variant, som kan slippe udenom antistoffer, have en fordel, selv om den er mindre smitsom end optimal-varianten.
»Flokimmunitet kan lægge pres på en virus, der er nået til en stabil form og florerer som standardvariant. Presset vil typisk føre til, at virussen laver mindre smitsomme flugtvarianter, som kan sno sig udenom antistofferne,« siger Troels Kasper Høyer Scheel.
Virus presses til at lave flugtvarianter
Når coronavirussen i øjeblikket ser ud til at lave mutationer, der både gør den mere smitsom og i stand til at undslippe antistoffer, er det formentlig et tegn på, at den endnu ikke har opnået sit optimale stadie, vurderer virologerne.
Virussen er stadig ustabil og afprøver forskellige kombinationer af mutationer for at blive så formeringsdygtig som muligt.
»Når der kommer pres på, kan der være mulighed for, at en virus laver varianter, der både er mere smitsomme end den oprindelige variant og i stand til at undvige immunitet,« siger Troels Kasper Høyer Scheel.
Flokimmunitet har næppe presset B.1.1.7
Selv om de britiske myndigheder har fundet en mutation i B.1.1.7, som måske kan gøre varianten mere modstandsdygtig overfor antistoffer, er det tvivlsomt, om den nye mutation E484K i sig selv giver virussen en overlevelsesfordel.
For i lande som Storbritannien og Danmark, hvor B.1.1.7 i øjeblikket spreder sig, er der endnu ikke så mange mennesker, der har været smittet eller er blevet vaccineret, at der er opstået flokimmunitet.
»Vi er ikke nået op på så mange immune individer, at virussen får en fordel ud af at lave flugtvarianter. Normalt vil den slags varianter først sprede sig, når virus er ved at løbe tør for modtagelige individer, så det må være tilfældigt, at det er sket,« siger Allan Randrup Thomsen.
Vacciner skal nok justeres jævnligt
Professoren forudser, at der vil gå nogle år, før coronavirussen SARS-CoV-2 har nået sit optimale udviklingsniveau i mennesker. I den periode vil nye tilfældige varianter sandsynligvis blive ved med at opstå og konkurrere om at blive de mest dominerende.
\ »Vi er langt fra i hus på vaccinefronten«
Ali Salanti, der er professor på Københavns Universitet og selv er i gang med at teste en coronavaccine, priser sig lykkelig over, at mere end 150 forskergrupper og virksomheder rundt omkring i verden i øjeblikket er i gang med at afprøve forskellige typer vacciner mod coronavirus.
»Jeg tror, at vi langt fra er i hus på vaccinefronten, og at der er behov for en kombination af forskellige strategier, hvor flere vacciner kommer i spil. Det er grunden til, at vi og alle de andre bliver ved med at bruge tid og penge på at teste nye vacciner,« siger Ali Salanti.
»Jeg er fortrøstningsfuld, fordi der er så mange vacciner under udvikling. Forhåbentlig kommer der vacciner på markedet, som er mere bredspektrede, end dem vi bruger i øjeblikket,« tilføjer han og understreger, at det ikke kun gælder den vaccine, han selv er i gang med at teste.
Det kan betyde, at der opstår varianter, som vi ikke er helt immune overfor, selv om vi har været smittet eller er blevet vaccineret. Derfor er det tænkeligt, at vaccinerne skal justeres med jævne mellemrum, vurderer Allan Randrup Thomsen.
»Jeg vil mene, at den mest stabile effekt af vaccinerne opnås, når virussen har nået sit mest optimale stadie. Som det er nu og i nogle år frem, kan det meget vel være, at vi skal tilpasse vaccinerne med jævne mellemrum,« siger professoren og tilføjer:
»Heldigvis er det relativt nemt at lave vaccinerne om, når først de er taget i brug. RNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna kan man nærmest lave om fra dag til dag. Det tager lidt længere tid med de vektorbaserede vacciner,« tilføjer han.
Presset på virus stiger
De forskere, Videnskab.dk har talt med, forventer ikke, at SARS-CoV-2 i sin optimale form bliver lige så dygtig som influenzavirus til at lave flugtvarianter.
Influenzavirussen er ekspert i at lave varianter, der er resistente overfor antistoffer – derfor bliver influenza-vaccinerne hvert år lavet om. Coronavirus ser ikke ud til at være helt så omstillingsparat, vurderes det.
Men selv om forskerne ved en hel del om, hvordan RNA-virusser normalt opfører sig, har de kun kendt coronavirussen SARS-CoV-2 i et års tid. Da virussen stadig er i gang med at tilpasse sig menneskekroppen, er det endnu umuligt at sige, hvordan den kommer til påvirke os fremover.
Jørgen Eskild Petersen tror dog, at der er gode grunde til at forberede sig på en situation, hvor coronavaccinerne skal kunne dække flere mutationer, end de gør i dag.
»Vi er nødt til at forberede os på, at vi skal have flere generationer af vacciner, som dækker nye varianter,« siger han.
