Coronasmitte har ikke svækket danskernes immunforsvar ifølge nyt studie

Danskere, der har været smittet med corona, har ikke højere risiko for at blive alvorligt syge med andre infektioner end folk, der ikke har været smittet, viser et nyt dansk studie udgivet i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases.

Studiet afkræfter dermed en mistanke om, at COVID-19-sygdom generelt skulle svække immunforsvaret. Det betyder dog ikke, at der ikke findes senfølger. 

»Det er helt klart, at senfølger eksisterer,« siger professor Anders Hviid, der er afdelingschef på Statens Serum Instituts (SSI) Afdeling for Epidemiologisk Forskning og har ledet undersøgelsen.

»Men lige i den her sammenhæng og for størstedelen af de smittedes vedkommende, så har det ikke en indflydelse på deres immunforsvar ifølge vores studie,« fortsætter han.

Anders Hviid og kollegaer fra SSI har lavet undersøgelsen for at komme til bunds i, hvordan det påvirker immunforsvaret at blive smittet med COVID-19.

I studiet indgår data fra 2,4 millioner danskere over 50 år. En million af de danskere har testet positiv for COVID-19 i perioden januar 2021 til december 2022.

Epidemiologerne bag studiet konstaterer, at mennesker, der har været smittet med COVID-19, lige så ofte er indlagt med andre infektioner som alle andre. Immunforsvaret er altså upåvirket.

»Jeg er ikke overrasket over resultatet. Det er et slags nulresultat, og der er ikke rigtig noget stærk forskning, som siger, at der skulle være en sammenhæng,« siger Anders Hviid.

Studiet virker troværdigt, mener Maarten van Wijhe, der forsker i infektionssygdomme og er adjunkt ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han mener dog ikke, at studiet tilføjer noget nyt til debatten om senfølger, for de mennesker, der er ramt, bliver sjældent indlagt på grund af deres senfølger.

Positiv test uden symptomer

I Danmark testede vi under pandemien langt flere mennesker end i de fleste andre lande i verden. Derfor har SSI store mængder data at gå ud fra, når de laver undersøgelser om COVID-19-smitte i den danske befolkning.

SSI har data på mennesker, som blev testet positive, fordi de havde symptomer, og mennesker, som testede positivt med milde eller ingen symptomer.

»Langt størstedelen af folk, der har testet positivt, er jo folk, der ingen symptomer har haft eller kun mildere sygdom,« siger Anders Hviid.

De milde sygdomsforløb har ikke svækket immunforsvarets modstandsdygtighed over for andre infektioner, viser det nye studie.

De mere alvorlige sygdomsforløb ser ud til at have svækket immunforsvaret hos en meget lille gruppe, fortæller Anders Hviid.

»Hvis man har fået ødelagt sine lunger af alvorlig COVID-19, har man større chance for at blive indlagt igen. Men langt de fleste smittede i Danmark har ikke været alvorligt syge,« siger Anders Hviid.

Maarten van Wijhe nævner den store mængde data som en af studiets største fordele.

»De har adgang til en kæmpe mængde data. Det sørger for, at deres resultat er ret præcist,« siger Maarten van Wijhe.

Senfølgerne kan stadig vente

Undersøgelser baseret på positive test har den udfordring, at nogle smittede ikke blev testet.

Når forskerne i studiet opdeler i ikke-smittede og smittede, er der ifølge Maarten van Wijhe en usikkerhed i, om personerne bliver kategoriseret som ikke-smittet, selvom de har været smittet.

Maarten van Wijhe fremhæver Staten Serums Instituts egen undersøgelse, hvori de ved at analysere donorblod kommer frem til en infektionsrate på over 50 procent i samme periode og med samme aldersgruppe, som studiet tager udgangspunkt i.

»Men i deres studie har de kun taget 38 procent med som smittede. Så en ret stor del af dem, der er ikke-smittede, har formentlig haft COVID-19. Der er i hvert fald en blanding i den gruppe,« siger Maarten van Wijhe.

Havde studiet brugt den data, var resultatet endt anderledes. Ifølge Maarten van Wijhe er det lidt svært at forudsige, hvordan det ville påvirke resultaterne, men det er sandsynligt, at det ikke har en stor effekt.

Han mener dog ikke, at troværdigheden falder synderligt ved studiet, selvom mere end 10 procent måske er forkert kategoriseret.

»Men effekten er måske ikke så stor, fordi der er så mange mennesker med i studiet. Så stor en mængde data korrigerer for effekten, og de gør et rigtig godt stykke arbejde med at mindske potentielle problemer,« siger Maarten van Wijhe.

Hvis sædvanligt mange havde været indlagt på grund af COVID-19, ville det have vist sig i statistikken, mener Maarten van Wijhe. Derfor vurderer han, at studiets fund virker meget troværdigt.

I studiet tager forskerne udgangspunkt i mulige andre indlæggelser én måned eller længere efter deres positive test. Men da de fleste infektioner i studiet er fra den første omikron-bølge, er der fortsat begrænset viden om effekterne af coronasmitte på længere sigt.