By-land forskelle i allergi og politik
hygiejnehypotesen_allergi_nys_pollen_allergener

Den såkaldte Hygiejnehypotese siger, at flere mikroorganismer og andet skidt i det landlige miljø beskytter immunsystemet imod allergi. (Foto: Shutterstock)

Den såkaldte Hygiejnehypotese siger, at flere mikroorganismer og andet skidt i det landlige miljø beskytter immunsystemet imod allergi. (Foto: Shutterstock)

Vi ser store by-land forskelle i det politiske landskab for tiden, samtidigt med en stigende urbanisering og tilflytning til byerne. Fraflytningen fra landområderne gør det sværere at bevare infrastrukturen i lokalsamfundene, hvilket kan være en politisk udfordring. Politik er ikke det eneste, der tilsyneladende påvirkes af urbanisering.

Det har været observeret i mange lande, at forekomsten af allergisk luftvejssygdom, dvs. høfeber og allergisk astma med allergier imod pollen, dyr, husstøvmider og skimmelsvampe, er højere i byerne end i mere landlige omgivelser. Nye resultater har nu også vist markante forskelle i allergiforekomst imellem land og by i Danmark.

Det særlige ved det danske studie er, at Danmark er et geografisk set lille land med en relativt homogen befolkning, hvad angår kultur, livsstil, miljø og vores genetiske sammensætning.

Der findes en hygiejnehypotese

Disse forhold gør det mere sandsynligt, at de stærke by-land forskelle skyldes nogle reelle forskelle i risikofaktorer i miljø og/eller livstil, dvs. at der virkeligt eksisterer nogle 'allergifremmende' faktorer i byerne eller nogle 'allergibeskyttende' faktorer på landet.

Det helt store spørgsmål er hvilke faktorer det helt præcist drejer sig om. For det ved vi ikke endnu, hvilket gør det vanskeligere at omsætte denne viden til forebyggelse/behandling.

Den såkaldte Hygiejnehypotese siger, at flere mikroorganismer og andet skidt i det landlige miljø beskytter immunsystemet imod allergi. En alternativ forklaring kunne være, at det er den massive eksponering for allergener, fx pollen, husstøvmider og skimmelsvampe, på landet, der gør immunsystemet tolerant overfor disse.

Med andre ord, man skal måske have en ordentligt dosis allergen tidligt i livet, så immunsystemet forstår at disse proteiner er 'venner' og ikke 'fjender'. Et argument til støtte for den hypotese er, at man faktisk kan gøre allergiske patienter tolerante, hvis man giver dem stigende doser allergen, fx pollen. Dette kaldes immunterapi og har været brugt som allergibehandling i 100 år. 

Mange politikere vil gerne bremse urbaniseringen

Hvad med senere i livet?

Det er især en opvækst på landet, der synes at beskytte imod allergi. Men voksne kan måske også påvirkes af urbanisering. I et andet dansk studie fulgte vi en gruppe af voksne københavnere i 8 år. Vi så bort fra dem uden allergi ved starten af studiet.

Risikoen for at udvikle ny allergi over denne 8 års periode var dobbelt så stor hos dem, der var flyttet fra provinsen til København før starten af studiet sammenlignet med dem, der havde boet hele livet i København. Flytter man til storbyen som voksen øges allergirisikoen altså også i årene efter.

Mange politikere vil gerne bremse den stigende urbanisering. Og forskellige tiltag har været foreslået. Måske skulle de allergivenlige omgivelser overvejes som salgsargument for et liv på landet. Man har tidligere sendt svagelige, fattige børn fra brokvartererne i København på landet om sommeren til en omgang opfedning og frisk luft. Vil trenden mon gå den vej igen?

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk