I juni kom det frem, at der har været en stor stigning af kødallergi efter flåtbid i USA. Ifølge nye tal kan næsten en halv million amerikanere være ramt at sygdommen.
Det har også rettet søgelyset mod den sjældne tilstand i danske medier. Og det er positivt. For selv om kødallergi efter flåtbid er sjælden i Danmark, kan det være invaliderende og potentielt livstruende for dem, der har det. Og det er vigtigt, at de får den rigtige diagnose.
Amerikanske læger beskrev første gang sygdommen i starten af 2000’erne. Du kan læse den spændende detektiv-historie om hvordan læger opdagede sammenhængen mellem flåtbid og kødallergi via linket her.
Der er tale om et mysterium om både evolution, biologi og det menneskelige immunsystem.
Sygdommen er altså stadig ret ’ny’, og der er meget, vi ikke ved endnu. Jeg har i denne artikel samlet den viden, vi indtil nu har opnået om sygdommen.
Det rette navn er AGS
Den nye type af kødallergi, man kan få efter flåtbid, kalder vi alfa-gal syndrom (AGS). Det er fordi, allergien er rettet imod det lille sukker-molekyle alfa-gal (alfa-1,3-galaktose), og ikke som ved andre fødevareallergier imod et stort protein.
Det er måske forklaringen på, at symptomerne på AGS først kommer to til seks timer efter indtagelse af kød. Allergiske reaktioner over for fødevarer opstår ellers normalt meget hurtigt, det vil sige inden for minutter. Det er sjældent, der går mere end en time.
AGS er en mere præcis betegnelse for sygdommen end kødallergi, fordi fagordet præciserer, at AGS har en anden årsag og andre mekanismer end andre kendte typer af kødallergi.
Nældefeber og maveproblemer
Sygdommen opstår, fordi flåter, der bærer på sukkermolekylet alfa-gal, kan overføre det til huden og blodet hos mennesker. Hos nogle vil immunsystemet reagere mod alfa-gal, og så opstår der en allergisk reaktion, næste gang man indtager noget, der indeholder sukkermolekylet – for eksempel oksekød.
Symptomerne kan være en eller flere af følgende: nældefeber (udslæt på huden, der breder sig relativt hurtigt), kløe, hævelse af læber og hals, utilpashed, mavesymptomer (smerter, kvalme, opkast, tynd mave), åndenød, lavt blodtryk. Symptomerne kan være alvorlige og i værste tilfælde livstruende.
Sådan opdages AGS
Diagnosen stilles ved en blodprøve og ud fra selve sygehistorien med symptomer timer efter indtagelse af kød. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere fra gang til gang og forværres af andre faktorer, som for eksempel indtagelse af alkohol og hård fysisk aktivitet.
Det kan også være relevant, at patienten kan huske at være bidt af flåt for nyligt eller har høj risiko for flåtbid i sin fritid eller på sit arbejde. Diagnosen er ofte nem at stille, når først mistanken er rejst.
Udfordringen består i, at læger under deres uddannelse har lært, at fødevareallergiske reaktioner opstår hurtigt (minutter og op til en time) efter indtagelsen af det, som patienten ikke kan tåle.
Derfor falder tanken ikke nødvendigvis på fødevareallergi, når en patient for eksempel fortæller, at hun er vågnet om natten med nældefeber udslæt.
Hvis du har mistanke om, at du kan have AGS, skal du gå til din læge. En blodprøve (måling af IgE antistof imod alfa-gal) kan afsløre, om du kan have AGS.
\ Læs også
Sådan behandles og forebygges AGS
Den vigtigste behandling er at undgå kød fra køer, grise, lam og vildt og andre fødevarer, som indeholder alfa-gal. Det gælder for eksempel mælkeprodukter eller vingummi med gelatine fra gris. En udfordring kan være, at nogle fødevarer og også medicin kan indeholde små mængder af alfa-gal, uden at det er deklareret.
Behovet for deklarering af alfa-gal i fødevarer og medicin debatteres i øjeblikket i USA og udgør potentielt en stor udfordring.
Patienter med AGS kan godt spise fjerkræ og fisk. Lægen kan vurdere, om det er nødvendigt altid at have en adrenalin-sprøjte med sig i tilfælde af indtagelse af kød ved et uheld. Det er desuden vigtigt at undgå flåtbid og hurtigt fjerne flåter, da flåtbid forværrer AGS.
Der er endda noget, der tyder på at AGS-symptomer mindskes over tid, hvis man undgår flåtbid (læs om det nok første kendte tilfælde af AGS i Danmark her), hvilket i sig selv er lidt uventet for det normale forløb af fødevareallergi.
Man kan udelukkende forebygge AGS ved at undgå flåtbid og fjerne flåter hurtigt. Man kan desværre ikke vaccinere imod AGS. Der forskes i behandlinger, som for eksempel vaccinationer, men et gennembrud står nok ikke lige for døren.
\ Sådan undgår du flåter
- Brug lange bukser og lukkede sko gerne med bukseben i sokkerne.
- Undgå at gå i højt græs, krat og skovbund, hvor flåter trives.
- Brug afskrækkende middel som DEET eller Icaridin på hud og tøj.
- Tjek dig selv, børn og kæledyr grundigt både under og efter ture i naturen - især ben armhuler lyske og hovedbund
- Fjern flåter hurtigt og korrekt med pincet eller flåttang tæt på huden og træk roligt.
- Skift tøj og tag bad straks efter udendørsaktiviteter, så flåter falder af, før de bider sig fast.
- Vær opmærksom på at hunde og katte, der færdes udenfor, kan tage flåter med indenfor i deres pels – også selv om de har fået midler mod flåter.
Kilde: Flåtinfo, Roskilde Universitet.
Særlig én flåtart udløser AGS
Vi forskere er rimeligt sikre på, at det er flåtbid, der udløser AGS. Til gengæld diskuteres det, om alle arter af flåter kan udløse AGS.
I USA er det den såkaldte 'lone star' flåt, der er ’skurken’. Den er åbenlyst særligt god til at udløse AGS, men den findes til gengæld ikke i Europa.
Alfa-gal er dog også påvist i en art af flåter, der er den hyppigste art i Europa: Ixodes Ricinus. Sammenholdt med det faktum at vi nu ser flere tilfælde af AGS i for eksempel Sverige og Danmark, støtter det opfattelsen at ’vores’ flåter også kan udløse AGS.
AGS formodes at være sjælden i Danmark, men vi har ikke data, der belyser det. De danske sundhedsmyndigheder har lige nu ikke et godt overblik over, hvor mange danskere der har AGS, fordi sygdommen ikke har en diagnosekode i systemerne, så vi kan tælle hver gang en læge stiller diagnosen.
Det tyder på en stigning i Danmark
Et nyt stort dansk studie med måling af IgE antistoffer i blodprøver indsamlet fra 1990 til 2016 viser at forekomsten af personer som har IgE antistof mod alfa-gal i blodet er steget markant over de seneste årtier.
\ Læs mere om denne nye forskning her
Dette tyder på at vi kan se ind i en stigning i antallet af tilfælde med AGS i Danmark i de kommende år. Man må også frygte, at der er nogle danskere, som går rundt med AGS uden at være klar over det, og at AGS er underdiagnosticeret.
AGS er en relativt ny sygdom, og vi har lært meget på relativt kort tid. Alligevel er mysteriet ikke løst endnu, og der er mange ubesvarede spørgsmål:
Hvordan udløser flåten helt præcist allergi mod alfa-gal i mennesker? Hvorfor ser vi netop nu en stigning i USA – og måske også Danmark?
Har sygdommen altid været der og måske bare først blevet opdaget nu – eller ser vi en stigning nu på grund af nogle nylige ændringer i vores miljø eller flåternes evne til at udløse AGS?
Mulige forklaringer på stigningen i USA og andre steder kan være at klimaændringer hæver temperaturen og gør flåterne mere aktive i længere perioder af året.
Flåter går i dvale, når det bliver koldt og derfor er flåtbid ikke et problem om vinteren. De højere temperaturer har gjort eksempelvis 'lone star' flåten i stand til at sprede sig til flere områder i USA, hvor den ikke var før.
En anden mulig forklaring er at der er kommet flere flåter, fordi bestanden af rådyr, der er en naturlig vært for flåterne, er steget kraftigt.
