»Erkend fejlen«: Professor opfordrer KU til at trække melding tilbage

»Erkend fejlen og træk pressemeddelelsen tilbage«.

Sådan lyder en opfordring fra Karsten Juhl Jørgensen henvendt til ledelsen på Københavns Universitet (KU).

Juhl Jørgensen er professor ved Syddansk Universitet (SDU), hvor han blandt andet beskæftiger sig med videnskabelig metode og formidlingen af nye forskningsresultater,

Hans opfordring knytter sig konkret til en pressemeddelelse om et nyt studie på mus med en henvendelse til os som mennesker:

»Spiser du, som var det sommer året rundt? Det kan forvirre dit indre ur,« lyder overskriften i pressemeddelelsen.

Flere ernæringsforskere, blandt andet fra Københavns Universitet, har tidligere kritiseret indholdet i pressemeddelelsen over for Videnskab.dk. De har kaldt universitetets formidling for »stærkt overdrevet« og et udtryk for »spin«.

Nu reagerer flere andre forskere fra KU også på sagen med klar kritik af deres eget universitet.

KU-forskere kritiserer formidling fra eget universitet

»Det her er et eksempel på rigtig dårlig kommunikation om noget så vigtigt som sundhed og kost ud fra et studie, der slet ikke har undersøgt mennesker,« siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Allan Linneberg, klinisk professor på universitetets Institut for Klinisk Medicin, formulerer sin kritik sådan her:

»Jeg synes den aktuelle sag afspejler en tendens til, at kommunikation omkring forskning har til formål at skabe opmærksomhed, mere end at den skal formidle en viden, som modtagerne kan bruge til noget,« siger han til Videnskab.dk.

Ledelsen på Københavns Universitet byder i første omgang diskussion velkommen:

»Hvordan man formidler perspektiver i ny forskning, er en afbalancering og en vigtig og relevant debat. Det er vi glade for, at Videnskab.dk er med til at sætte fokus på,« lyder det fra pressechef Kristian Malling Granov i et mailsvar til Videnskab.dk.

Han er dog ikke enig i, at der er behov for at trække noget tilbage.

»I det konkrete tilfælde bygger vores pressemeddelelse på et peer-reviewed (gransket og godkendt af andre forskere, red.) studie i et meget anerkendt tidsskrift, og forskeren bag bakker 100 procent op om teksten.«

Det har ikke været muligt at stille opfølgende spørgsmål til pressechefen, men Thomas Mandrup-Poulsen, en af forskerne bag det nye studie, har ganske rigtigt forsvaret sin andel.

»Jeg står 100 procent inde for KU’s pressemeddelelse og mine egne udtalelser i medierne,« har professoren sagt til Videnskab.dk. 

»Jeg prøver at formidle på en måde, så folk forstår mig, samtidig med at jeg tager de fornødne forbehold,« tilføjede han.

Mus og kost i søgelyset

I det omtalte studie har forskerne udsat mus for forskellige diæter og forskellige mængder lys.

Målet har været at efterligne skift i årstider og sæsonbestemte fødevarer, og resultaterne viser, at især de mus, som fik en meget fedtholdigt diæt, havde sværere ved at omstille sig fra sommerlys til vinterlys.

»Men det er helt uigennemskueligt for mig, hvordan deres resultater på nogen måde kan overføres til mennesker,« har Lotte Lauritzen, sagt om studiet til Videnskab.dk.

Hun er professor og forsker i ernæring ved KU, og hun fremhæver, at man i pressemeddelelsen fra KU blandt andet kan læse, at det kan »have betydning for vores sundhed, at vi spiser sæsonens lokalt producerede fødevarer«.

Desuden fremhæver både hun og andre kritikere, at professor Thomas Mandrup-Poulsen har udtalt sig om musestudiets perspektiver for mennesker.

Til TV 2 har han blandt andet sagt følgende:

• »Det betyder ikke noget, hvis et supermarked i Holte bliver nødt til at få fat i en pastinak fra Samsø eller England, for der er den stadig i sæson. Men de sydafrikanske jordbær bliver dyrket i deres sommer - og det er det, der forvirrer det indre ur.«
• »Man burde lave stande i butikkerne, hvor man tydeligt kan se, hvad der er sæsonens råvarer. Selvfølgelig kan man stadig have andre ting i butikken, men særlige årstidsområder kan hjælpe dem, der vil forbedre deres sundhed ved at spise efter sæson.« 

Et »pinligt« eksempel på overførsel fra mus til mennesker

Karsten Juhl Jørgensen fra SDU kalder sagen for et »pinligt« eksempel på, at man overfører usikre resultater fra mus til mennesker.

»Det er denne slags eksempler, der giver kritikere skyts til at beskylde forskere for at have en underlødig politisk agenda.«

Allan Linneberg fra KU har følgende forslag til kommunikationsafdelingerne på universiteterne:

»Hvis fortolkningen af forskningsresultater er for usikker og kontroversiel, så bør man nok overveje, om de overhovedet skal formidles til den brede befolkning. Det risikerer jo at skabe forvirring.«

»Jeg synes i stedet, vi skal have mere kommunikation om ny forskning, hvor man behandler den samlede viden om et emne. For eksempel, hvorvidt det generelt kan siges at være sundt eller usundt at drikke kaffe.«