»Det her tyder på, at der er en sammenhæng mellem immunforsvaret og vores psyke. Vi kan se, at jo flere og jo alvorligere infektioner, man har haft i barndommen, jo højere er risikoen for at udvikle en psykisk sygdom, mens man er barn.«
Sådan lyder det fra læge og ph.d.-studerende Ole Köhler-Forsberg fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Han er førsteforfatter på et nyt, stort registerstudie, hvis resultater netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.
I studiet har forskerne fulgt lige under 1,1 million børn, som blev født i Danmark fra 1995-2012. De har zoomet ind på de børn, som får en psykisk sygdom og sammenholdt med infektioner i barndommen.
Studiet viser, at et barn, som har været indlagt med en infektion, har 84 procent højere risiko for at udvikle en psykisk sygdom, sammenlignet med børn som ikke har været indlagt med infektion.
Lidt over 250.000 af børnene har været indlagt med infektion, og lidt over 42.000 af børnene udvikler i perioden en psykisk sygdom.
Der er tale om en meget lille risiko
Videnskab.dk ringer Ole Köhler-Forsberg op til en snak om kausalitet, risikostørrelser og hønen eller ægget.
De vigtigste spørgsmål og svar lyder:
Hvor sikre er forskerne på, at det er infektionerne, der fører til den psykiske sygdom?
»Det er vi slet ikke sikre på. Der er utrolig mange faktorer, der spiller ind, når et menneske udvikler en psykisk sygdom. Vores fund tyder på, at immunsystemet og betændelse kan være en del af denne udvikling. Men hvorvidt og hvor stor den rolle er, det må fremtidige studier se nærmere på,« uddyber Ole Köhler-Forsberg.
84 procent forøget risiko lyder jo helt vildt. Kan man så ikke nærmest være sikker på, at ens lille pus, som lige har haft mellemørebetændelse igen igen, bliver psykisk syg?
Nej. Der er tale om en meget lille risiko, som øges med 84 procent. Blandt alle de 1,1 million børn i studiet bliver 3,9 procent på et tidspunkt behandlet i psykiatrien, og 5,2 procent får medicin mod en psykisk sygdom.
Det er de procenter, som øges med 84 procent.
Vær opmærksom på, hvordan tallene er opgjort
Bag tallene ligger kompliceret statistik, og i den videnskabelige artikel har forskerne ikke opgjort risikoen i absolutte tal.
Derfor kan vi ikke give dig de absolutte risikotal, men blot understrege, at den absolutte risiko er lille for alle grupper.
\ Absolutte tal vs. relative tal
Nogle statistikker angiver det præcise antal af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man 'absolutte tal'. Andre statistikker viser, hvor stor en procent-andel af mennesker, der gør eller mener noget – det kalder man 'relative tal'.
Vær derfor opmærksom på, om din statistik viser absolutte eller relative tal.
En stigning på 50 procent i antallet af solgte luksusbåde fra 1960 til 1961 kan f.eks. se ud af meget. Men hvis der kun blev solgt 2 luksusbåde i 1960, betyder tallet, at der bare blev solgt én ekstra båd i 1961 end året før. Så i absolutte tal er stigningen ikke så voldsom.
Læs mere i artiklen Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik
Læs mere om risiko og absolutte tal i denne artikel fra den anerkendte statistikforsker David Spiegelhalter The risks of alcohol (again).
Eller i denne Videnskab.dk-artikel: Guide: 8 spørgsmål du bør stille til statistik.
»Det er en lille risiko, som øges meget. Vi er som forskere særligt optaget af, om der kan være en undergruppe af børn, hvor infektioner og immunforsvaret spiller en afgørende rolle i udviklingen af psykiske sygdomme,« siger Ole Köhler-Forsberg.
Hønen eller ægget?
I studiet har forskerne sammenlignet børn, som har været indlagt grundet en infektion, med børn, som ikke har.
Her finder de, at risikoen for, at de infektionsramte børn senere bliver behandlet i børne- og ungdomspsykiatrien, er øget med 84 procent.
Risikoen for, at børnene med infektioner på et tidspunkt indløser en recept på medicin mod en psykisk sygdom, er øget med 42 procent.
Men husk, at det er meget små procentdele, som øges meget. Det er stadig kun omkring 6-7 procent af de infektionsindlagte, der udvikler psykisk sygdom.
»Tallene tyder på, at der er en sammenhæng. Det kan være, at infektionerne og immunforsvarets reaktion spiller en rolle i udviklingen af de psykiske sygdomme. Men vi kan ikke ud fra det her studie sige, hvad der kom først,« siger Ole Köhler-Forsberg.
I nogle tilfælde kan psykisk sygdom muligvis opstå på grund af infektioner med bakterier eller virus, som er kommet ind i hjernen. Eller på grund af immunforsvarets reaktion, som på en eller anden måde også påvirker hjernen.
Hvis forskerne kan blive bedre til at opdage og diagnosticere sådan en undergruppe af patienter, håber de at kunne give bedre behandling og måske ligefrem kurere nogle tilfælde af alvorlig psykisk sygdom med antibiotika.
Det scenarie ligger dog et godt stykke ude i fremtiden.
Mekanismer bag psykisk sygdom
Forskerne har lavet flere analyser i studiet for at komme nærmere, hvad der fører til hvad, og for at tage højde for andre faktorer, som kan være årsag til sammenfaldet mellem infektioner og psykisk sygdom i barndommen.
For eksempel har de korrigeret for forældres uddannelsesniveau, og de har taget højde for, om forældrene selv havde en psykisk sygdom.
Ifølge lektor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden Pia Jeppesen er studiet meget velgennemført, og forskerne lægger meget ærligt frem, at de ikke kan drage konklusioner om årsagssammenhænge.
»De laver flere sensitivitetsanalyser, men kan stadig vise det, vi vil kalde en dosisrespons - altså, at jo flere gange børnene har haft en infektion, jo mere stiger risikoen for psykisk sygdom. Jeg synes, det er interessant, fordi det giver anledning til at tænke over andre mekanismer bag psykisk sygdom,« siger hun til Videnskab.dk.
Hun er enig med Ole Köhler-Forsberg i, at det er umuligt at afgøre, hvad der fører til hvad.
»Der kan være underliggende sociale faktorer, som de ikke justerer for. Vi ved, at hvis du kommer fra belastede forhold, er der større risiko for, at du får en psykisk sygdom, og måske får du også flere og alvorligere infektioner. Så det ikke er det ene, der giver det andet, men at det følges ad,« siger Pia Jeppesen.
Sociale faktorer kan også spille en rolle
Pia Jeppesen hæfter sig særligt ved en analyse i studiet, hvor forskerne har sammenlignet børn med infektioner med deres søskende uden infektioner. Når forskerne gør det, finder de blot 20 procent øget risiko for psykisk sygdom hos de inficerede børn.
Fordi søskende har samme forældre og nogenlunde samme opvækst, tager man indirekte højde for andre genetiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige faktorer, når man sammenligner dem.
»Det tyder jo i den grad på, at de velkendte sociale faktorer spiller en rolle, samtidig med at infektioner og immunforsvaret kan drive noget af sygdomsudviklingen i visse tilfælde,« siger Pia Jeppesen.
Svagt immunforsvar - svag psyke?
En anden mulig forklaring kan være genetik, fortæller Ole Köhler-Forsberg.
»Der findes store, genetiske studier, som har vist, at genetiske variationer, som øger risikoen for psykisk sygdom, faktisk er koblet til immunforsvaret. Så det kan være, at det sammenfald, vi finder, skyldes genetiske aspekter,« siger han.
Selvom søskende også har noget genetik til fælles, kan variationerne i gener være forskellige i en søskendeflok.
Så det, vi ved, er…
At der er en sammenhæng mellem vores fysiske og psykiske helbred.
- Måske skyldes det noget bagvedliggende - gener, sociale forhold - som gør både krop og psyke mere modtagelig over for sygdom.
- Måske fører infektioner hos børn i nogle tilfælde til psykisk sygdom – dermed findes der muligvis en undergruppe af mennesker, hvor immunforsvaret spiller en afgørende rolle for udviklingen af psykisk sygdom.
- Måske fører en 'svag' psyke til flere infektioner.
Ifølge Pia Jeppesen peger studiet på, at vi har brug for mere forskning på området, så vi kan få en bedre forståelse af sygdomsmekanismerne.
Hun understreger, at det stadig er for tidligt at pege på konkrete forebyggende indsatser på baggrund af det nye studie.
