Endnu en gang tyder forskningen på, at det fysiske og mentale helbred er tæt forbundet.
Et stort dansk studie viser, at folk, som har haft en autoimmun sygdom, har 45 procent højere risiko for at udvikle blandt andet depressioner.
Ligeledes er risikoen for at udvikle en sindslidelse 62 procent højere end gennemsnittet i befolkningen, hvis man har haft en alvorlig infektion.
Forskere brugte kollosalt register
I spidsen for studiet står ph.d. Michael Eriksen Benros, der er seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.
Forskningen baserer sig på 3,56 millioner danskeres oplysninger. Omkring 90.000 ud af disse havde haft enten en depression eller bipolar lidelse - det man tidligere kaldte manio-depressiv psykose.
»Helt unikt har vi i Danmark mulighed for at følge hele befolkningens sygdomshistorie ved at kombinere hospitalernes registre med de psykiatriske registre,« siger Michael Eriksen Benros, der også arbejder som læge og forsker ved Psykiatrisk Center på Bispebjerg Hospital.
Genkender depressions-symptomer
Nøjagtigt hvordan infektioner og autoimmune sygdomme hænger sammen med depression på molekylærbiologisk plan mangler stadig at blive undersøgt til bunds.
Men Michael Eriksen Benros og hans kolleger har dog nogle bud på, hvorfor de to ting statistisk set følges ad.
\ Fakta
Michael Eriksen Benros har lavet studiet på baggrund af oplysninger fra danske hospitalsregistre og psykiatriske registre, som er CPR-nummerbaserede. Ud af registrets 3,56 mio. mennesker født mellem 1945 og 1996, havde 91.637 personer haft kontakt til et hospital på grund af en sindslidelse. Personerne er blevet fulgt fra 1977 til 2010. Af dem havde 32 procent været på hospitalet tidligere i livet med en infektion, mens fem procent havde haft en autoimmun sygdom.
»Vi ved, at nogle af de symptomer, som man får med en infektion, minder meget om dem, man har, når man er deprimeret. Man bliver træt, mister energien og får påvirket humøret. Her taler man om, at nogle af de her symptomer kan blive hængende efter infektionen,« siger han.
Flere mulige forklaringer
Derudover har tidligere forskning vist, at mange mennesker, som får medicin, der stimulerer immunforsvaret, udvikler depressive symptomer.
»Idéen til den her undersøgelse kom faktisk fra nogle dyrestudier, som viser, at dyr får depressionslignende symptomer, når man giver dem en indsprøjtning med bakterier, der aktiverer deres immunforsvar,« siger han.
Ifølge ham har studier af mus desuden vist, at dyrene udvikler depressions- og psykoselignende symptomer, hvis man giver dem særlige antistoffer, som bliver produceret ved nogle autoimmune sygdomme.
Immunforsvaret er fællesnævner
Infektioner og autoimmune sygdomme har det tilfælles, at immunforsvaret er involveret i dem begge.
Når man får en infektion med en bakterie, reagerer immunforsvaret og slår den ihjel.
Har man en automimmun sygdom, reagerer immunforsvaret på noget inde i kroppen, som ellers ikke er farligt. Det er dog ikke sikkert, at immunforsvaret er årsag til sammehængen.
»En anden mulighed er, at man kan være genetisk disponeret for både at blive deprimeret og få de to sygdomme,« siger Michael Eriksen Benros.
Følgeskader efter immunforsvar
\ Fakta
De autoimmune sygdomme, som er blevet inddraget i studiet, er: - lupus - gluten-intolerans (cøliaki) - autoimmun leverbetændelse - diabetes type 1 - sklerose. En autoimmun sygdom skyldes, at ens immunforsvar producerer antistoffer mod noget inde i kroppen. Reaktionen er uhensigtsmæssig og gør én syg, fordi antistofferne angriber kroppens eget væv. Ved for eksempel sklerose bekæmper antistofferne de isolerende myelinskeder, som ligger omkring nerverne. Konsekvensen er, at nervernes evne til at sende signaler bliver hæmmet. Man kender endnu ikke de præcise årsager til, hvorfor immunforsvaret pludselig begynder at reagere på denne måde.
Videnskab.dk har forelagt resultaterne for Søren Riis Palludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han forsker både i immunforsvaret og infektioner og var ikke involveret i studiet.
Han vurderer, at der sagtens kan være en sammenhæng mellem immunforsvarets reaktioner og ens mentale helbred.
I forvejen ved man, at de betændelsesreaktioner, som opstår, når immunforsvaret arbejder, er usundt for både krop og i særdeleshed hjernen.
»Man kan sammenligne det med, hvis der sætter sig en flue på ens marmelademad, og man klasker fluen. Så dør fluen måske, men marmelade-maden vil nok ikke være helt den samme bagefter,« siger han.
Konsekvenser for andre organer
Det interessante er, ifølge Søren Riis Palludan, at man her taler om langtidsvirkninger på andre organer, end dem som infektionen har ramt.
»Hvis man har en betændelsesreaktion et sted i kroppen i længere tid, så kan det godt tyde på, at der er en eller anden balance i hjernen, som bliver forskubbet,« forklarer han.
Han vurderer, at studiets talmateriale er meget solidt og fremhæver, at det også viser et samspil: Man har endnu højere risiko for at udvikle en depression, hvis man både har haft en infektion og en autoimmun sygdom.
»Det næste interessante skridt i mit perspektiv ville være at gå ind i det dybere lag og prøve at se efter molekylære sammenhænge,« siger han.
