Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Bønner og ærter gør dig mere mæt end kød

Annonce:

Hvis man vil være rigtig mæt, så skal der kød på bordet. Det vil mange kødspisere nok mere, men ny forskning peger den modsatte retning.

Ifølge studiet mætter bælgfrugter som ærter og bønner faktisk mere end kød fra svin og kalv. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Forskerne gav 43 unge mænd tre forskellige måltider, hvor krebinetter, lavet af enten bønner/ærter eller kalv/svin, indgik. Her følte deltagerne sig mest mætte, når de spiste et proteinrigt måltid baseret på bælgfrugter.

Studiet viste desuden, at når deltagerne havde spist et proteinrigt måltid bestående af ærter og bønner, spiste de 12-13 procent færre kalorier i det næste måltid, de indtog, end hvis de havde spist et måltid baseret på kød.

»Det proteinrige måltid med bælgfrugter indeholdt væsentligt flere fibre end det proteinrige måltid med svin og kalv, og det har formentlig haft en effekt på den øgede mæthedsfølelse,« siger professor Anne Raben fra Institut for Idræt og Ernæring ved Købehavns Universitet, som er hovedforfatter på studiet, i pressemeddelelsen.

\ Læs mere

Studiet viser også, at et mere proteinfattigt måltid, baseret på bønner og ærter, mættede ligeså meget som et proteinrigt måltid, baseret på kalvekød og svinekød - også selvom fibermængden her var lige stor.

»Det står jo lidt i modsætning til den gængse opfattelse af, at man især skal spise mange proteiner, fordi de er meget mættende. Nu er der noget, der tyder på, at man kan spise et måltid, der er fiberrigt, men uden også at være helt så proteinrigt, og samtidigt få samme mæthedseffekt,« siger professor Anne Raben ifølge pressemeddelelsen.

Annonce:

»Der skal flere studier til, før vi kan slå det endelig fast, men det tyder på, at mad baseret på grøntsager – og særligt på bønner og ærter – på sigt kan danne basis for vægttab og bæredygtige spisevaner på samme tid,« tilføjer hun.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Food & Nutrition.

\ Læs mere

\ Læs mere