Blodtryksmedicin: Læger skal tage hensyn til patienternes genetiske fingeraftryk

Cirka en halv million danskere er i dag i behandling med ACE-hæmmende medicin, som blandt andet bruges til behandling af forhøjet blodtryk. På verdensplan drejer det sig om cirka 40 millioner brugere.

ACE-hæmmere (Angiotensin Converting Enzyme - angiotensin I-konverteringshæmmere, red.) er en gruppe af medicin, som bruges til at regulere blodtrykket eller til behandling af nyresygdom samt diabetes.

En sjælden, men alvorlig bivirkning ved behandling med ACE-hæmmende medicin er allergiske reaktioner med hævelse i mund og svælg.

Hvis hævelsen befinder sig i munden eller luftrøret, kan det være livstruende.

Relativt uvidende om bivirkningerne

Selvom bivirkningerne er veldokumenterede, er de stadig relativt ukendte - selv blandt læger.

Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har i samarbejde med Uppsala Universitetshospital i Sverige identificeret en genetisk mutation, der øger risikoen for disse sjældne, men livstruende reaktioner.

Større kendskab til de bidragende faktorer kan hjælpe lægerne til at ordinere mere egnet medicin, der tager højde for patientens unikke genetiske 'fingeraftryk', og som mindsker risikoen for alvorlige bivirkninger.

Sjælden men alvorlig lidelse

En forståelse af risikofaktorerne er afgørende, da hævelserne i værste tilfælde kan være dødbringende. Der har været 18 rapporterede dødsfald mellem 1979 og 2014 ifølge tidligere amerikansk forskning.

Men tallet er angiveligt langt højere, da den samme periode er tilskrevet 136 dødsfald som følge af hævelse i luftvejene, og fordi ikke alle patientjournalerne indeholdt informationer om, hvilken medicin patienten tog.

I alvorlige tilfælde kan patientens svælg lukke sig med risiko for kvælning, der kræver intensiv pleje i en respirator, indtil hævelsen fortager sig.

Desværre findes der ikke specifik behandling af denne særlige type hævelse, og selvom hævelserne i de fleste tilfælde fortager sig inden for 12 til 72 timer, er det ikke desto mindre en meget ubehagelig tid.

Patienten skal indlægges på hospitalet til observation for potentielle luftvejsproblemer, og indtagelse af mad og drikke samt tale kan også volde besvær.

\ Læs mere

Fodbold er lige så effektivt som blodtryksmedicin

Analyserede data fra 500 patienter

I forbindelse med vores forskning (der endnu ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift) analyserede vi genetisk arvemateriale fra 500 patienter, der havde været udsat for episoder med hævelser.

Vi ville gerne afdække, om der var en bagvedliggende genetisk forklaring på, hvorfor nogle patienter i behandling med denne type medicin oplevede hævelser.

Vi identificerede en genetisk forandring, der muligvis er associeret med denne reaktion, og som tilsyneladende fordoblede risikoen for alvorlige hævelsesreaktioner i forhold til personer, der ikke bærer denne mutation.

I et tidligere studie fandt vi, at:

• Ældre kvinder havde næsten dobbelt så stor risiko for at opleve hævelsesreaktioner som mænd
• Type 2-diabetes patienter har mindre risiko for hævelsesreaktioner

Hvad skal man være på vagt overfor?

Den første hævelsesepisode finder almindeligvis sted inden for behandlingens første dage eller uger.

Men der er også risiko for, at en hævelsesepisode pludselig kan finde sted med en signifikant forsinkelse, selv efter at patienten har været i behandling med ACE-hæmmende medicin i mange år.

Og hvis dét sker, er der risiko for, at lægen ikke er bevidst om forbindelsen mellem medicinen og hævelserne.

Vi ved fra vores egen upublicerede data, at mere end 14 procent fortsætter med at tage medicin, selv efter at de er blevet indlagt på hospitalet som følge af alvorlige hævelser.

Endnu en faktor, der komplicerer billedet yderligere, er, at hævelserne ligner fødevareallergi eller allergiske reaktioner som følge af insektstik eller bid.

Vanskeligt at identificere årsag

Så det kan være vanskeligt at sætte fingeren på blodtryksmedicinen som årsagen til hævelserne.

Selvom forskerne ved, at hævelsesepisoderne ikke kan behandles med allergimedicin, er dét, hvad mere end 90 procent af patienterme bliver behandlet med i løbet af indlæggelsen.

Der er stadig meget at gøre. Tidligere forskning har identificeret andre afgørende gener, der spiller en rolle i udviklingen af denne type hævelser, men der er behov for større studier for at sikre, at fundene gør sig gældende for patienter af forskellig etnisk herkomst og ikke blot de grupper, der indtil videre er blevet gransket. (se her, her og her)

Vi håber, at lægerne fremover vil tage hensyn til denne slags forskning og ordinere blodtryksregulerende medicin, der tager højde for hver enkelt patients genetiske fingeraftryk.

Det kan nemlig minimere risikoen for udviklingen af alvorlige hævelser samt andre bivirkninger.

I mellemtiden bør patienter, der tager medicin kaldet: ramipril, enalapril, lisinopril, captopril, trandolapril eller perindolapril, og som har oplevet hævelser i ansigt, mund eller svælg, spørge den læge til råds, som ordinerede medicinen, for at etablere en mulig association mellem medicin og hævelse.

Læs artiklen på engelsk hos ScienceNordic. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

\ Læs mere

Er personlig medicin et gode for patienterne eller IT-giganterne?