En svag elektrisk strøm til hjernen har vist sig blandt andet at hjælpe på matematikevnerne og behandling af depression.
Nu viser en ny dansk undersøgelse, at svag strøm til hjernen, også kaldet tDCS, hjælper patienter, der har haft en blodprop eller en blødning i hjernen, med at komme sig, når strømmen kombineres med den almindelige genoptræning.
»Der er en overraskende god effekt i at kombinere almindelig genoptræning med en halv times tDCS. Effekten er så stor, at den vil være relevant i en behandling,« siger Jakob Blicher, lektor på Center for Functionally Integrative Neuroscience ved Aarhus Universitetshospital. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der lige er udgivet i det anerkendte tidsskrift Stroke.
LÆS OGSÅ: Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?
Strøm gav bedre motorik
\ Hvad er tDCS?
tDCS står for Transcranial Direct Current Stimulation
Behandling med tDCS gør ikke ondt, da strømmen er meget svag.
Strømmen er dog stærk nok til at ophidse hjernens nerveceller, så de har større tendens til at blive aktive og danne nye forbindelser.
Forskerholdet fra Aarhus Universitetshospital og Hammel Neurocenter undersøgte, hvordan 44 patienter, der har svært ved at bevæge venstre hånd, efter en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, reagerede på genoptræning og 30 minutters tDCS.
Forskerholdet delte patienterne tilfældigt op i to grupper og gav den ene gruppe en halv times tDCS, og den anden falsk tDCS, hvor patienterne ikke fik strøm – begge dele samtidig med genoptræning.
Træningen varede dog seks timer per dag, hvor de kun fik strøm eller falsk strøm en halv time af træningstiden.
Efter 14 dage målte forskerholdet så på patienternes evne til at bevæge venstre hånd ud fra en 75-pointskala. Resultatet viste, at:
- Gruppen, der fik falsk tDCS, forbedrede sig med 5,4 point fra deres udgangspunkt.
- Gruppen, der fik rigtig tDCS, forbedrede sig til gengæld 8,4 point.
Strømmen skal tages med i behandling
Gruppen, der havde fået tDCS samtidig med træning, havde altså forbedret sig lidt over 50 procent mere end den anden gruppe, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Når effekten er så stor, vil det have en klinisk betydning for patienterne. Man burde overveje at tage det med i behandlingen, hvis flere undersøgelser understøtter resultatet – især når teknologien er billig, ikke kræver meget af patienten og ikke har væsentlige bivirkninger,« siger Jakob Blicher.
Kollega: »Effekten er ikke stor nok«
Effekten er dog ret lille set på 75-pointskalaen, siger professor Hartwig Siebner, efter at have læst forskningsartiklen.
\ Om skalaen
Skalaen, som forskerne har brugt i undersøgelsen, hedder the Wolf Motor Function Test og anvendes til at måle funktionen af en arm.
Skalaen består af 15 små bevægelsesopgaver af arm og hånd, hvor man kan få mellem 0 og 5 point for hver opgave – 0 er ingen bevægelighed, og 5 er normal bevægelighed.
Hvis man scorer 5 i alle 15 udfordringer, får man 75 point.
Kilde: Jakob Blicher, lektor på Center for Functional Intergrative Neuroscience
»Undersøgelsen er godt lavet, og det er fuldt fortjent, at de er kommet i tidsskriftet Stroke. Resultatet viser dog, at tDCS kun giver en forskel på 3 point ud af 75 point, når man sammenligner med kontrolgruppen,« siger Hartwig Siebner, leder af Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Universitetshospital og klinisk professor på Amager-Hvidovre-Hospital.
»I det lys er det jo en ret lille effekt, og jeg er ikke selv sikker på, at effekten er stor nok til, at det vil give mening at tage tDCS med i behandlingen af patienter med apopleksi (blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, red.). I sidste ende handler det om, at patienterne skal opleve en langvarig forskel, som er relevant i dagligdagen. Det har de ikke målt på i denne undersøgelse, så det skal man have undersøgt,« tilføjer Hartwig Siebner.
Han har ikke bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i at bruge elektromagnetisme og tDCS i behandlinger af forskellige lidelser
Forskellen er dog stor nok til at have klinisk betydning, siger Jakob Blicher.
»Tre point lyder måske ikke af meget, men det er over den grænse, som man anser for at være for klinisk betydningsfuld på denne skala,« siger Jakob Blicher (se faktaboks for mere om skalaen).
LÆS OGSÅ: Ny bog: Strøm i hjernen gav lyst til alkohol og Johnny Cash
En positiv effekt af strøm giver mening
Det giver mening, at tDCS virker positivt på patienter med skader på hjernen, da forskning viser, at tDCS hæmmer signalstoffet GABA, så celleaktiviteten øges og cellenetværk styrkes, siger Jakob Blicher.
»Hvis man ønsker at træne eller genoptræne et bestemt område i hjernen, lader det til at være en god ting, at der er mindre GABA i dette område,« siger Jakob Blicher og påpeger, at forskning har vist, at tDCS har størst effekt på folk med et højt GABA-niveau. Her kan strømmen i højere grad gøre en forskel.
Det kræver dog samtidig træning.
»Man kan ikke bare nøjes med tDCS. Man skal i gang med at aktivere området i hjernen gennem træning. Ellers styrker man ikke cellenetværket,« siger Jakob Blicher og påpeger til sidst, at man selvfølgelig også bliver nødt til at se på, om strømmen har en effekt på længere sigt, eller om den positive virkning forsvinder over tid.
