Bliver man lykkeligere af at gå på pension? Nja …

Golfkøllen, otiumstolen, strikketøjet.

Pensionisten har sine helt egne symboler for velvære, underholdning og afslapning, og i den offentlige debat bliver det at trække sig tilbage ofte forbundet med noget positivt – som en tilværelse, man med glæde kan se frem til.

»Alle danskere har brug for en god seniortilværelse,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) for nylig til Berlingske, da hun udtalte sig om pension og understregede, at »det er sidste gang, vi (Socialdemokratiet, red.) stemmer for, at man automatisk forhøjer pensionsalderen«.

Men bliver man egentlig lykkeligere af at forlade arbejdsmarkedet?

Ja, men effekten afhænger ikke af, hvornår man gør det. Det afhænger af, hvad man trækker sig tilbage til, viser forskning på feltet.

To ud af tre bliver mere lykkelig af at blive pensionist

Lykken som pensionist er især afgjort af økonomi, helbred og sociale relationer.

Men:

»Statistisk og generelt ser det ud til at have en positiv effekt på lykken at gå på pension,« siger Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet og forsker ved Institutet för Näringslivsforskning i Stockholm.

»Men det er ret individuelt, og der er ikke ret meget forskning, som specifikt ser på lykke blandt dem, som er gået på pension.«

Det meste data stammer fra udlandet. Og her kan man se, at livskvaliteten og velværen stiger for flertallet af deltagerne umiddelbart efter deres tilbagetrækning og de første ni måneder af tilværelsen som pensionist. Derefter falder den så lidt igen, men ikke til et lavere niveau end to år før overgangen.

Det viser et studie fra Australien omtalt på dr.dk, hvor man kan se illustrationer af spørgeskemasvar fra over 14.000 mennesker indhentet over en periode på 14 år.

En rundspørge blandt omkring 2.000 amerikanske pensionister viser noget lignende. Her fortæller 67 procent, at de føler sig lykkeligere efter deres pensionering i forhold til før. Blot otte procent føler sig mindre lykkelige, viser svarene.

Men den lykkelige pensionist kan ikke udpeges specifikt. Tilværelsen er bestemt af flere underliggende faktorer.

»Jeg savner venskaberne«

Det sociale liv er den allervigtigste faktor for en lykkelig alderdom.

Det blotlægger Harvard Study of Adult Development, det længstvarende og mest kendte studie af lykke, som indeholder data fra i alt 724 mænd fulgt fra år 1938 og – for dem der stadig er levende – frem til i dag.

Selve arbejdet er knap så vigtigt. Det er kollegaerne, som de fleste lider under ikke at have kontakt med længere.

Som en af deltagerne, en læge med over 50 års erfaring, svarer, da han bliver spurgt, hvad han savner mest efter at være blevet pensionist:

»Absolut intet ved selve arbejdet. Jeg savner menneskene og venskaberne.«

Det sociale element er »en mulig fælde ved pensionen«, siger Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet:

»For nogle kan det være en fælde, at rigtigt mange af deres relationer er knyttet til deres arbejde, og hvis deres kolleger ikke går på pension på samme tid, som de selv gør, så kan de ende med at være meget alene,« siger han.

Andre faktorer handler om, hvem der har bestemt, at man skal forlade arbejdsmarkedet – og hvor mange penge man har at gøre godt med.

Tyrkiske pensionister kan også blive triste

Især kan det hæmme lykken, hvis overgangen til alderdommen ikke er selvvalgt og derfor er forbundet med stor usikkerhed.

Det lyder måske logisk, men hvis man for eksempel bliver fyret, eller hvis man trækker sig tilbage til en tilværelse, hvor det bliver sværere at få råd til mad, rejser og andre fornøjelser, så bliver man mere ulykkelig af at blive pensionist.

Det viser en systematisk gennemgang af i alt 19 studier på området.

Den videnskabelige artikel, som udkom i april 2024, afslører dog også en mere overraskende detalje; at fundet om lavere lykke som pensionist også knytter sig til lande, som ellers er kendt for at have flere ældre boende sammen med deres børn og børnebørn end i Danmark:

Nigeria, Tyrkiet.

I netop de lande kan man faktisk konstatere et fald i livskvalitet blandt folk, som går på pension. Et fald, som forskerne bag studierne knytter til »økonomisk usikkerhed, tab af identitet og social isolation«.

Så Danmark – på trods af en høj grad af ensomhed (fordobling siden år 2000, viser et studie) – har tilsyneladende alligevel mange veltilpassede ældre.

Og det er faktisk en særlig historie inden for lykkeforskning.

Danske ældre er blandt de lykkeligste i verden

Vi har ikke store datasæt, som specifikt kan sige noget om, hvad det betyder at blive dansk pensionist.

Men flere forskellige studier indikerer, at Danmark er et af de bedste lande i verden at blive ældre i.

For eksempel ligger danskerne årligt i toppen af The World Happiness Report, i 2024 på andenpladsen lige bag Finland.

Det er ikke længere særlig fedt at være ung i Danmark. De under 30-årige er faktisk de mindst lykkelige danskere, viser tallene. Til gengæld stiger lykken gradvist, efter man når de 50 år – især blandt dem, som har børn, der nu er flyttet hjemmefra.

»Helt generelt stiger lykken blandt danskerne fra de 50 år og op til, at de når den sene alderdom,« siger Christian Bjørnskov og tilføjer:

»Men vi ved ikke med sikkerhed, om den på et tidspunkt falder igen, måske fordi man er gået på pension.«

Igen understreger han, at der simpelthen ikke er nok data fra pensionister til, at man kan konkludere noget bastant om pensionens effekt på lykken blandt danskerne.

Pensionering kan skade helbredet

Til gengæld har vi flere indikationer for, hvad det generelt betyder for helbredet at blive pensioneret. En helbredsfaktor, som man fra forskning ved, kan have en afsmittende effekt på livstilfredsheden.

For eksempel daler hukommelsen 40 procent hurtigere, efter man er blevet pensioneret. Det viser et stort studie udgivet i 2017.

Resten af kroppen? Det afhænger i høj grad af, hvilken type job man trækker sig tilbage fra. Det viser et andet studie omtalt på Videnskab.dk i 2018:

»Personer med belastende job oplever ofte en hel del slitage som følge af deres arbejde. Dermed kan de opleve en forbedring af helbredet, når de stopper med at arbejde,« forklarer epidemiologen Adrian Farner Rogne i artiklen.

»Man får måske også tid til at leve mere sundt og leve et mere fysisk aktivt liv, hvis man har mere fritid,« siger han og tilføjer:

»Men vi har altså ikke fundet, at pensioneringen har nogen effekt på dødeligheden.«