I Norge er den politiske målsætning, at voksne og ældre skal arbejde så længe som muligt. Det er nemlig bedst for samfundet.
I en tid, hvor levealderen hvert år stiger med to måneder, skal politikerne sikre, at tilstrækkelig mange af os arbejder og finansierer velfærden.
I 2011 gennemførte man i Norge en pensionsreform, som åbner op for fleksibel alderspension. De fleste nordmænd kan vælge, om de vil gå på pension – helt eller delvist – fra de er 62 år.
Nordmændene har altså fået større valgfrihed, men reformen lægger samtidig op til, at det kan betale sig at blive på arbejdsmarkedet: Jo længere man venter med at gå på pension, desto mere tjener man på det. Hvis man vælger at gå tidligt på pension, får man mindre i folkepension.
Men hvad med helbredet? Er det overhovedet godt for os at arbejde, til vi er 67 eller endda over 70 år gamle? Eller bør vi hoppe af hamsterhjulet, når vi er 62?
Det er netop, hvad Maja Weemes Grøtting har forsket i. Hun mener ikke, at politikerne skænker pensionistlivets helbredseffekter mange tanker.
Maja Weemes Grøttings nye studie afslører, at det der med et tidligt eller et sent otium er ganske kompliceret.
Stor forskel på mennesker
I fællesskab med sin kollega Otto Sevaldson Lillebø fandt hun, at der er stor forskel på folk, når det gælder den 'rette' pensionsalder.
Forskerne fandt, at en del af os helt tydeligt får et bedre fysisk helbred af at trække sig tilbage fra arbejdslivet – i hvert fald på kort sigt.
Forskerne granskede omfattende norske helbredsdata samt spørgeundersøgelser, hvor forsøgsdeltagerne selv svarede på, hvordan de oplever deres egen helbredstilstand.
I Norge er de rigtig gode til såkaldte 'registerdata', der leverer eksakte informationer om sygehusindlæggelser og dødsfald for hele befolkningen, og det er meget informativt. Men sundhed er mere end det.
»En stor ulempe ved disse data er, at de ikke fanger de mere moderate helbredseffekter. Hvis man ønsker at granske de mere moderate helbredseffekter eller tendenser over tid, er det lettere at fange med surveydata, hvor vi spørger folk. Så det bruger vi af denne grund i tillæg til registerdataene,« fortæller Maja Weemes Grøtting.
Arbejderklassen mærker det på helbredet
Det er især personer, som arbejder i typiske arbejderklassejobs. der oplever en positiv helbredseffekt af at gå tidligere på pension, finder forskerne.
»De har ofte et job, som er fysisk krævende, og hvor de kun har lidt kontrol over deres arbejdsdag. De går på arbejde og foretager sig det samme hver dag – uanset deres dagsform. De har hverken mulighed for at arbejde hjemmefra eller for at sprede arbejdet ud i løbet af ugen. For disse personer tærer arbejdet nok mere på helbredet, end hvis man har mulighed for at tilrettelægge arbejdet efter dagsformen, som eksempelvis jeg som forsker kan gøre,« siger Maja Weemes Grøtting.
Hvis man går på pension, kan man tilrettelægge dagen, som man vil, og så mærker man måske ikke så meget til smerterne, som følger med jobbet, mener forskeren.
Har man et helt andet slags job, som kræver en længere uddannelse, og som har en højere social status, så har otiummet ikke den samme effekt på helbredet.
I dette tilfælde har man formentlig stor kontrol over sin arbejdsdag, så det er langt fra lige sikkert, at det resulterer i et bedre helbred at gå på pension.
Maja Weemes Grøtting mener derfor, at den nuværende pensionsreform kan forekomme socialt uretfærdig. Den belønner dem, som arbejder længe, men tager ikke hensyn til, at der er stor forskel på mennesker – alt afhængigt af hvilket job de har.
Dør af for tidlig pension?
Adrian Farner Rogne er forsker ved Instituttet for sociologi og samfundsgeografi ved Universitetet i Oslo. Sammen med forskeren Astri Syse har han studeret sammenhængen mellem pensionering og forventet levealder.
Dør man tidligere, hvis man fortsætter med at arbejde, til man er godt oppe i årene? Eller bringer en tidlig pensionering os tættere på graven, som mange er blevet fortalt?
Hvis du er lidt oppe i årene, har du nok fået både det ene og det andet at vide.
Svaret er, at forskerne ikke kan finde en sammenhæng mellem pensionsalder og levealder i Norge. Med andre ord: Det har ingen effekt på, hvor længe du lever, om du går på pension tidligt eller sent.
Enkelte tidligere studier af andre forskere peger i retning af en sammenhæng mellem tidlig død og tidlige pensionering, men Adrian Farner Rogne mener, at resultaterne skyldes metodesvagheder i flere af studierne:
»Personer, som går tidligt på pension, gør det jo ofte som følge af dårligt helbred. En kortere levealder blandt tidligt pensionerede personer skyldes derfor ikke tidlig pensionsalder, men dårligt helbred.«
Naturlige eksperimenter leverer svar
De seneste år har flere forskere gjort som Adrian Farner Rogne og Maja Weemes Grøtting: De har taget udgangspunkt i såkaldte naturlige eksperimenter, hvilket i større grad har gjort, at forskerne undgår fejlkilder, som blandt andet den, Adrian Farner Rogne påpeger.
Her er et eksempel på et naturligt eksperiment: I 1973 blev pensionsalderen i Norge sat ned fra 70 til 67 år. Forskerne har studeret mænd, der var i slutningen af 60'erne, da reformen blev indført. Visse årgange kunne derefter gå på pension op til tre år tidligere end andre.
Da forskerne sammenlignede dødeligheden blandt de mænd, som var berørt af reformen med de tidligere årgange, fandt de ingen forskel.
Ingen forskel i dødelighed
Forskerne Adrian Farner Rogne og Maja Weemes Grøtting fandt, at tidlig eller sen pensionering kan have effekt på helbredet – og de fandt store forskelle erhvervsgrupperne imellem.
Personer med et belastende arbejde kan få et bedre helbred af at gå tidligt på pension. Andre arbejdstagere oplever ikke en mærkbar effekt på helbredet.
Men heller ikke Adrian Farner Rogne og Maja Weemes Grøtting fandt, at tidlig eller sen pensionering har effekt på levealderen.
Er det ikke lidt overraskende? Hvorfor har det ikke effekt på levealderen, når det har forskellig effekt på de forskellige erhvervsgruppers helbred?
»Jo, man kan jo forvente, at det at gå på pension har en positiv helbredseffekt på personer, som for eksempel har et fysisk belastende job,« siger Adrian Farner Rogne.
»Personer med belastende job oplever ofte en hel del slitage som følge af deres arbejde. Dermed kan de opleve en forbedring af helbredet, når de stopper med at arbejde. Det har flere studier bekræftet. Man får måske også tid til at leve mere sundt og leve et mere fysisk aktivt liv, hvis man har mere fritid,« forklarer Adrian Farner Rogne. Han konkluderer:
»Men vi har altså ikke fundet, at pensioneringen har nogen effekt på dødeligheden – hverken for dem eller for de andre erhvervsgrupper.«
Der er altså forskel på den helbredsmæssige effekt, som forskellige erhvervsgrupper oplever ved at gå sent eller tidligt på pension, men der er ingen forskel, når forskerne ser på dødeligheden.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
