Bekræftet: Wozniacki var verdens nummer et på grund af svage modstandere

Når grand-slam-turneringen Australian Open i denne tid spilles, er det med den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki som den tiendebedste spiller på kvindernes officielle WTA-rangliste.

Anderledes var det i 2011, hvor hun gik ind til den australske turnering som nummer et i verden, og i løbet af året var hun kun væk fra førstepladsen i en uge.

Men allerede dengang var der malurt i bægeret.

Mange tenniseksperter og fans mente nemlig slet ikke, at Caroline Wozniacki var den bedste tennisspiller i verden.

Hård kritik af Wozniacki

Hun vandt godt nok flest titler i 2011, men ikke en eneste af dem var en grand-slam-titel, og verdens mest vindende tennisspiller gennem tiden, Martina Navrátilová , udtalte efter sæsonens afslutning, at ingen for alvor mente, at Wozniacki var den sande nummer et.

Petra Kvitová, der vandt Wimbledon i 2011, var ifølge Navrátilová i stedet årets bedste kvindelige tennisspiller, hvis man vel at mærke tog højde for deres respektive modstanderes styrke.

Ikke rare ord for danske tennisører, men meget tyder på, at Navrátilová havde ret.

Det viser et nyt studie publiceret i Journal of Quantitative Analysis in Sports 2013.

Wozniacki fra første- til femteplads

Inspireret af polemikken om Wozniackis førsteplads satte McKinley Blackburn, der er professor i økonomi fra University of South Carolina, sig for at undersøge, hvordan rangeringen ville se ud, hvis man i stedet for WTA's model benyttede en model, hvor man fik flere point for at slå en stærk spiller, end en svag.

Han lavede en række alternative rangerings-modeller, der tog højde for Navrátilová kritik af WTA-listen.

McKinley Blackburn, der selv var lidt af en Wozniacki-fan, håbede på, at studiet ville vise, at Caroline Wozniacki også var bedst, når man tog højde for modstandernes styrke, men hans forhåbninger blev ikke indfriet.

For ganske som Navratilova havde forudsagt, indtog Kvitová førstepladsen på den liste, der fremkom som resultat af Blackburns endelig model.

Wozniacki røg til gengæld fra førstepladsen ned til listens femteplads.

WTA tager ikke højde for modstanderes kvalitet

Forklaringen på Caroline Wozniackis fald fra tronen skal ifølge McKinley Blackburn først og fremmest findes i, at hun gennemsnitligt har mødt svagere modstandere end Kvitová, og det tager WTA-listen ikke højde for.

»Rangeringen på den officielle WTA-liste skelner ganske rigtigt ikke imellem, hvilke spillere du møder. De bruger i grove træk et system baseret på, hvor mange kampe en spiller vinder, og tildeler point for sejre alt efter turnerings rangering, og hvilken runde den givne kampen er,« siger McKinley Blackburn til Videnskab.dk.

»Det betyder, at du får den samme mængde point for at klare dig igennem en let lodtrækning som en svær lodtrækning, og du får også den samme mængde point for at vinde kampe i to ens rangerede turnering, skønt, der kan være stor forskel på kvaliteten af de spillere, man møder i de to turneringer.«

For eksempel giver en sejr i de stærkt besatte opvarmningsturneringer som Eastbourne (opvarmningsturnering for Wimbledon) og New Haven (opvarmningsturnering for US Open) samme antal point i WTA's model, som en sejr i nogle af de langt svagere besatte turneringer

Lettere program for Caroline Wozniacki

Den alternative model, som McKinley Blackburn endte med at præsentere i sin artikel, adskiller sig først og fremmest fra WTA-modellen ved at udstyre alle spillerne med et kvalitets-tal.

»Min ide var at føre alle sæsonens resultater ind i en model, sådan som WTA også gør med deres point-system, men i modsætning til WTA-modellen, så får alle spillere i min model et kvalitets-tal, der afgøres af alle sæsonens resultater i WTA- og grand-slam-kampe,« siger McKinley Blackburn.

»På den måde påvirker enhver sejr en spillers kvalitets-tal, men samtidig sikrer modellen også, at spilleren får forbedret sit kvalitets-tal mere, hvis vedkommende vinder over en spiller med et højt, end et lavt kvalitetstal.«

Når man ser på den gennemsnitlige kvalitet af spillernes modstandere, så viser det sig ifølge McKinley Blackburn, at Maria Sharapova, der var nummer fire på WTA-listen ved afslutningen af 2011, gennemsnitligt havde haft de sværeste modstandere i løbet af sæsonen.

Petra Kvitová, som altså ifølge Navrátilová havde haft et sværere program end Wozniacki, var ganske rigtigt højere på listen over spillerne med de gennemsnitligt sværeste modstandere.

Hun fulgte nemlig tæt efter Sharapova på listens andenplads, mens Wozniacki kun var nummer ni.

Meget tyder altså på, at heldige lodtrækninger og deltagelse i svagere besatte turneringer i nogle tilfælde kan være en vej til toppen af WTA-listen, ganske som kritikerne har anført.

Ny model bedre til at forudsige resultater

For at teste om den alternative model så rent faktisk fortæller os mere om, hvilke tennisspillere der er bedst, end WTA's model gør, testede McKinley Blackburn modellerne mod hinanden.

Antagelsen var, at den bedste model er den model, der bedst forudsiger udfaldet af faktiske tenniskampe mellem to af spillerne uden for det materiale, de er baseret på, .

»Modellerne giver os en sandsynlighed for, at en given spiller vil vinde en given kamp mod en given modstander, og hvis du har lavet en god model, vil din models forudsigelser være god til at forudsige, hvem der rent faktisk vinder tenniskampe. Derfor har jeg i artiklen valgt at præsentere den model, der er bedst til at forudsige udfaldet af rigtige tenniskampe,« forklarer McKinley Blackburn.

Han testede modellernes evne til at forudsige kampene spillet i januar 2012 mellem de spillere, der også indgår i kampene fra 2011, og resultatet var, at Blackburns modeller, der tager højde for kvaliteten, var bedre til at forudsige udfaldet af kampene.

Turneringernes rangering ikke afgørende for spillernes præstationer

Den model, der klarede sig bedst, tager i modsætning til WTA-rangeringen højde for modstandernes kvalitetsforskel, og så vægter den modsat WTA-rangeringen ikke kampe i de forskellige turneringer forskelligt.

»Man kan sige, at WTA-rangeringen forsøger at indregne kvalitetsforskellen i deres metode ved at lade turneringerne give forskellige mængder point, når spillerne vinder en kamp. Man får for eksempel flere point for at vinde en grand-slam-kamp end en kamp i en almindelig turnering,« siger McKinley Blackburn.

»Men WTA-modellen tager altså ikke højde for, om en spiller har en let eller svær lodtrækning i den enkelte turnering, og det viser sig faktisk, at differentieringen af turneringerne ikke fortæller os særligt meget om, hvor høj modstandernes kvalitet er, for vi kan se, at de topspillerne, der spiller godt i de store turneringer, også spiller godt i de små turneringer.«

Til gengæld tager den bedste model i lighed med WTA-rangeringen højde for, hvor mange turneringer en spiller deltager i hen over sæsonen.

»Der er simpelthen større usikkerhed forbundet med de spillere, der ikke spiller særligt mange turneringer i løbet af sæsonen, og derfor viser det sig, at de modeller, hvor vi vægter deres data mindre, klarer sig bedre.«

Wozniacki har bare fulgt reglerne

Fortæller studiet os så, at Wozniacki ikke var den bedste kvindelige tennisspiller i 2011?

»Man skal have mere data til rådighed, end det som mine modeller og WTA-listen er baseret på, hvis man skal kunne sige noget generelt, om hvorvidt Kvitová er en bedre spiller end Wozniacki i den givne sæson. Men med de data, vi har til rådighed, så er Kvitová det bedste bud,« siger McKinley Blackburn.

»Listens regler lå jo klar inden sæsonens begyndelse, så har Wozniacki bare spillet efter reglerne. Så jeg synes ikke, at mit studie fortæller os noget om, hvorvidt hun fortjener sin førsteplads, men det er et andet spørgsmål, om WTA-listen er retvisende,« mener han.

Men måske viser McKinley Blackburns studie os først og fremmest, at ranglister ikke kun fortæller os noget om tennisspillernes evner, men også om ophavsmændenes kriterier.

For eksempel får man en helt tredje spiller på førstepladsen, hvis man tilpasser modellerne, så nyere resultater vejer tungere end resultater der er næsten et år gamle, ved sæsonens slutning.

Her er det nemlig den amerikanske tennisstjerne Serena Williams, der i kraft af en stærk afslutning på sæsonen indtager førstepladsen.

Hun er til gengæld kun nummer 12 på WTA's liste, mens hun får en andenplads på Blackburns alternative liste.

Kan WTA overtage hans model?

Hvis Blackburns alternative modeller altså er bedre til at forudsige udfaldet af faktiske kampe, end WTA-listen, hvorfor overtager WTA så ikke blot Blackburns model?

»Jeg ville med glæde hjælpe, hvis WTA fandt ud af, at de ville tilpasse deres rangering-metode. Jeg tror dog ikke, at de nogensinde kommer til at bruge en model som min, fordi man så ikke på forhånd kan vide, hvor mange point en sejr i en given kamp vil give til listen, og det betyder, at spillerne ikke på forhånd kan vide, hvor mange point der er på spil, når de deltager i en given turnering. På den måde er der jo en fin gennemsigtighed i WTA-listens metode, mens min model på ingen måde er gennemskuelig.«

Faktisk plejede WTA før 2005 at give ekstra point, hvis man slog en top-10-spiller, og Martina Navrátilová konstaterede netop, at det gamle system ville have haft Kvitová og ikke Wozniacki som nummer et, fordi førstnævnte havde slået flere topspillere.

Wozniacki stadig nummer 1 efter tidligere WTA-model

Man kunne ifølge McKinley Blackburn sagtens overveje at indføre det gamle system igen, men det ville bare ikke have skubbet Wozniacki af pinden i 2011.

Blackburn har nemlig også afprøvet en model, baseret på den tidligere WTA-rangering, hvor man fik ekstra point for at slå top-spillere, men her viste det sig – i modsætning til i den model, som McKinley Blackburn endte med at præsentere i artiklen – ikke at adskille sig væsentligt fra den nuværende WTA-listes rangering.

Wozniacki ville ifølge McKinley Blackburn stadig have været nummer et, hvis WTA i dag havde benyttet sig af den gamle model fra før 2005.