Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen

Et arkiv med flere end 4.000 hjerner fra oldtiden kan måske gøre det muligt for forskere i dag at undersøge, om nogle af de hjernesygdomme, vi kender i dag, også fandtes langt tilbage i tiden.

Det mener i hvert fald Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog ved Syddansk Universitetshospital, der er ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling.

»Der er stadig hjernesygdomme, for eksempel neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, som vi ikke ved, hvad skyldes. Så det kunne være spændende at undersøge hjerner, der er mere end 1.000 år gamle for at se, om der findes de samme forandringer i de gamle hjerner,« siger Martin Wirenfeldt Nielsen.

Han glæder sig derfor over den nye database af fortidshjerner, den ældste 12.000 år gammel, som forskere fra Oxford Universitet, har udgivet i et studie, der er publiceret i Proceedings of the Royal Society B Biological Sciences, og som Videnskab.dk også har skrevet om.

Den kan nemlig gøre det muligt for forskere at studere hjernevæv fra oldtiden og afgøre, om nutidens sygdomme også var til stede for mange år siden i civilisationer, der er helt anderledes end dem, vi i øjeblikket lever i.

For skyldes de her sygdomme noget, der sker i hjernen, uafhængigt af om det er i et moderne eller et oldtidsmiljø.

»Hvis vi undersøger de gamle hjerner, og vi ingenting finder, der ligner de sygdomme, vi kæmper med at forstå i dag, kunne det tyde på, at det har noget at gøre med, hvordan vi lever i vores samfund i dag,« siger Martin Wirenfeldt Nielsen og hentyder til, at vi i det moderne samfund udsættes for helt andre stimuli end oldtidens mennesker.

»Nogle af de forandringer, vi ser i hjernen ved Alzheimers sygdom, er fejl i specifikke proteiner. Men var de også til stede i meget gamle hjerner? Formentlig kan man finde dem. For det er ret genkendelige forandringer, der har været kendt i mange år ved Alzheimers og Parkinsons sygdom, uanset om man ikke kender betydningen for sygdommen,« siger han og tilføjer, at det også vil være interessant at undersøge DNA de i gamle hjerner, også for at se om genforandringer, vi kender i dag, også fandtes i oldtiden.

Kan åbne helt nye studieområder

Ifølge Martin Wirenfeldt Nielsen, der ikke har været involveret i forskningen, kan databasen, den første af sin slags, være med til at åbne helt nye studieområder.

Ét er at blive klogere på, hvorfor sygdomme som Alzheimers og Parkinsons opstår.

»Men måske kan studiet også gøre os klogere på, hvordan hjernerne er blevet bevaret så længe, og om vi kan lære noget af det, når vi opbevarer væv i dag,« siger han.

Det kan give forskere nye muligheder for at finde nye og bedre metoder til at beskytte og bevare væv fra, mener Martin Wirenfeldt Nielsen.

Væv fra centralnervesystemet er ekstremt skrøbeligt, og det er ekstraordinært at opdage, at hjernevæv har været bevaret så længe under naturens egne forhold.

Når forskerne i dag opbevarer hjerner, bruger de formalin, så hjernerne holder sig næsten evigt. Formalin er et kemikalie, som forskerne ved, hvad gør ved væv.

Men måske findes der nye måder at bevare væv på, hvor man kan undgå nogle af de negative effekter, blandt andet på DNA, som formalin har på vævet. Effekter, som kan gøre det vanskeligt at arbejde med DNA’et efterfølgende, forklarer Martin Wirenfeldt Nielsen.

»Så det kan tjene til inspiration til nye metoder at bevare væv på. Så det er ret spændende,« siger han.