Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år

4.000 fortidshjerner.

Så mange har en forsker fra Oxford Universitet i England, Alexandra Morton-Hayward, skabt et arkiv over.

Hjernerne, den ældste 12.000 år gammel, der er dukket op fra nordeuropæiske tørvemoser, bjergtoppe i Andesbjergene, skibsvrag, ørkengrave og victorianske fattighuse på tværs af seks kontinenter, bliver nu opbevaret i køleskabe i krukker og plastikbeholdere.

Sammen med sine kolleger udfordrer forskeren i et nyt studie, der er publiceret i Proceedings of the Royal Society B Biological Sciences, tidligere synspunkter om, at bevaring af hjerner i arkæologien er ekstremt sjældent. For de viser, at selvom hjernerne ikke er så intakte som knogler, er de bevaret overraskende godt.

»Det er da ret vildt,« siger Jakob Vinther, lektor i evolution ved University of Bristol i England, der har læst artiklen igennem for Videnskab.dk.

Og det er ret overraskende, at de har fundet så mange hjerner. For så er det jo ikke en enlig svale, at hjerner ofte bevares, mener Jakob Vinther.

»Så hvis du finder et skelet i baghaven, så tag lige kraniet op og se, om det rasler. Ja, det kan jo være, der er en hjerne bevaret indeni,« griner Jakob Vinther.

Og der er sikkert flere derude. For formentlig er mange gået tabt, fordi arkæologer har smidt meget væk, som de ikke har vidst, hvad var, forklarer Jakob Vinther.

»Det har jeg også selv oplevet i Nordgrønland. Når jeg leder efter fossiler, er det ofte sådan, at hvis man har et søgebillede, så er der nye ting, man ikke kan se, hvad er, når det ikke er helt perfekt bevaret, eller blottet, og som man derfor ikke lige tager en mental notits af,« siger Jakob Vinther, der selv arbejder med forstenede hjerner fra 518 millioner år gamle fossiler fra Nordgrønland.

Mangler stadig svar

Studiet, der er den første systematiske undersøgelse nogensinde, er baseret på en litteraturgennemgang, der går tre århundreder tilbage.

I det giver forskerne et overblik over de 4.405 bevarede menneskelige hjerner, naturligt bevaret i op til tusinder af år, fundet over hele verden.

I flere tilfælde kan forskerne forklare, hvorfor hjernen er bevaret, så godt som den er.

For eksempel blev hjerner fra inka-menneskeofre, begravet oven på en vulkan i Sydamerika omkring år 1450, frysetørret sammen med ligene.

Og lig og hjerner hos mosefund som Tollundmanden, som blev fundet vest for Silkeborg, blev bevaret ved en garvningsproces svarende til den, der blev brugt til læder. Det anslås, at Tollundmanden blev hængt og smidt i en mose for 2.400 år siden.

Men de kendte processer bevarer alt blødt væv, og ikke kun hjerner. Så det forklarer ikke de 1.300 tilfælde, hvor hjerner er det eneste bløde væv, der har overlevet. Der er altså kun hjernen og knoglerne tilbage, ingen hud, ingen muskler, ingen tarm.

Disse hjerner er blevet fundet i sunkne skibsvrag og i vandfyldte grave, hvor knoglerne bare flyder. Og det er ifølge forskerne meget mærkeligt, for det forventes ikke, at en hjerne kan holde sig så godt så længe i sådanne miljøer.

Så vi mangler stadig svar på, hvorfor netop disse hjerner er så godt bevarede, understreger Jakob Vinther.

»Og det er frustrerende,« siger han og tilføjer:

»Der er stadig brug for kemiske analyser af hjernerne for at finde ud af, hvad der er unikt ved de her nervesystemer, som kan give os svar på, hvorfor de er blevet bevaret så godt.«