.
Tænk på din hund derhjemme. Den gør, når der kommer gæster, logrer, når du kommer hjem, og laver søde, store hundeøjne, når du spiser aftensmad, og den selv er sulten.
Men har du nogensinde overvejet, om det bare er primitive instinkter, eller om der ligger tanker og følelser bag?
For hvor forskellig er din hunds hjerne egentlig fra din egen? Og kan dyr tænke og føle, som vi selv kan?
Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s hjernepodcast.
I studiet har de besøg af Tobias Wang, som er professor i zoofysiologi på Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Han tager værterne med ind i dyrerigets hjerneforskning.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg på ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Menneskets storhjerne er større end pattedyrenes
Når man sammenligner mennesker med andre pattedyr, er der kun én væsentlig forskel:
Mennesket har en større storhjerne.
Her sidder blandt andet hjernebarken, som er storhjernens yderste og foldede lag, og i hjernebarken mener man ifølge Tobias Wang, at vores bevidsthed ligger.
Forskellen mellem andre pattedyrs og menneskers hjerner er derfor ikke særlig stor.
Men hvad med de dyr, der ikke ligner os? Minder deres hjerner også meget om menneskets?
Det kan du få svar på i denne uges episode af Brainstorm.
I episoden kan du også høre...
- Om dyr har følelser
- Hvad tidsrejsende rotter og en stenkastende chimpanse kan fortælle om dyrs evne til at lægge snedige planer
- På hvilke områder din hjerne er mere avanceret end din hunds

































