Den gamle praksis med at tømme blod ud af syge mennesker har været forbløffende standhaftig inden for lægekundskaben. Der findes spor efter den mere end 2.000 år gamle tradition hos de gamle egyptere, hos antikkens grækere og i maya- og aztekerkulturerne.
I 1799 blev en anseelig mængde blod tappet fra George Washintgon, Amerikas første præsident, i et forsøg på at kurere en halsinfektion, han havde pådraget sig.
Cirka år 1900 var det imidlertid slut. Siden da er åreladning kun blevet brugt mod sygdomme, som skyldes ophobninger af uheldige stoffer i blodet.
Men nu er åreladning tilbage i søgelyset.
Da tyske forskere tappede blod af en gruppe overvægtige mennesker med metabolsk syndrom, viste det sig, at patienterne fik forbedret både blodtrykket og andre markører for hjerte-kar-sygdomme.
Mindre jern efter åreladning
Det hele er ikke så mystisk, som det lyder.
Metabolsk syndrom er navnet på en række problemer, som følger med fedme: Insulinresistens, glukoseintolerance, højt blodtryk og kolesterol og fedt i blodet. Disse faktorer øger igen risikoen for diabetes og hjertesygdom.
Tidligere forskning har imidlertid peget mod, at ophobninger af jern i kroppen også er forbundet med diabetes og højt blodtryk. Og dette jernindhold kan man reducere netop ved åreladning.
For at teste, hvilken effekt sådan en blodtapning kunne have, fik forskerne 64 patienter med metabolsk syndrom ind. 33 af dem gav først 300 milliliter blod fra sig ved begyndelsen af forsøget, og så mellem 250 og 500 milliliter fire uger senere.
Den resterende gruppe på 31 patienter fik ingen behandling, men blev lovet en tilsvarende omgang åreladning ved slutningen af studiet.
Sundhedsgevinst ved åreladning
Seks uger inde i studiet, da de åreladedes kroppe havde fået god tid til at erstattet blodet efter den sidste tapning, blev deltagerne i begge grupper undersøgt.
Da viste det sig, at patienterne, som havde fået tappet lidt af deres blod havde vundet en mærkbar reduktion i blodtryk, lavere glukoseniveauer, lavere hjerterate og forbedrede niveauer for kolesterol.
Kontrolgruppen, som havde beholdt deres blod, oplevede ingen tilsvarende forbedring.
»At give blod kan forebygge ikke bare diabetes, men også hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige,« siger forsker Anders Michalsen fra Charité-University Medical Centre ifølge en pressemeddelelse fra BioMed Central, hvor forskningen er blevet publiceret.
»Naturligt nok vil denne behandling ikke være egnet til mennesker med anæmi, men for de, som er kvalificeret til behandling, kan bloddonationer forebygge en forværring af tilstanden.«
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
\ Og hvordan gik det så for George Washington?
George Washintgon, Amerikas første præsident, døde efter der i 1799 blev tappet en stor mængde blod tappet fra hans årer.
Det skete i et forsøg på at kurere en halsinfektion, han havde pådraget sig. Men præsidenten døde.
Mange påstår, at det netop var åreladning, som sendte den legendariske præsident til tælling. Men det skal måske tages med et gran salt.
Colonial Williamsburg Museum lister i stedet historien som en medicinsk myte.
De mener, at George Washington efter al sandsynlighed led af epiglottitis – en alvorlig betændelse i strubelåget, som kan blokere for lufttilførelsen. Præsidenten ville formentlig være død alligevel, selv uden åreladning.
