Har du set en film baseret på en bog, men følt dig skuffet, hvis en scene ikke var helt, som du havde forestillet dig den?
Måske så hovedpersonen slet ikke ud, som du forestillede dig, at vedkommende skulle se ud?
Hvis vi bliver bedt om at danne et billede af en person, vi kender, kan de fleste af os fremkalde det i hovedet. Det er med andre ord en visuel, mental oplevelse, der ligner det, vi ser, hvis personen stod lige foran os.
Men sådan er det ikke for alle. Nogle mennesker rapporterer nemlig, at de ikke kan 'se' noget, når de bliver bedt om at danne et billede i hovedet.
Denne nyligt identificerede variation af den menneskelige oplevelse blev navngivet 'aphantasia' i 2015.
Det anslås, at 2 til 5 procent af befolkningen har en livslang manglende evne til at danne mentale billeder.
Udforskning af aphantasia
Men hvordan kan man huske detaljer om et objekt eller en begivenhed, hvis man ikke er i stand til at forestille sig det i hovedet?
Det er et spørgsmål, som mine kolleger og jeg forsøger at udforske i ét af vores nylige studier.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Vi evaluerede den visuelle hukommelsespræstation blandt personer med aphantasia, sammenlignet med personer, der kunne danne billeder.
Studiets deltagere blev vist tre billeder af en stue, et køkken og et soveværelse. De blev så bedt om at tegne hvert rum ud fra hukommelsen.
Tegningerne blev objektivt evalueret af mere end 2.700 censorer, der så på objektdetaljer (hvor meget tegningerne lignede billederne) samt spatiale detaljer (størrelse og placering af objekter).
Vi havde en forventning om, at personerne med aphantasia muligvis ville have svært ved at tegne et billede ud fra hukommelsen, da de ikke kan fremkalde billeder i hovedet.
Beskrev objektet gennem sprog
Vores fund viser, at personer med aphantasia tegnede objekterne i den rigtige størrelse og placering, men mindre af de visuelle detaljer som farve.
Desuden tegnede de et færre antal objekter sammenlignet med de typiske forsøgsdeltagerne.
Nogle af deltagere med aphantasia beskrev objektet gennem sprog ved at skrive 'seng' eller 'stol' stedet for at tegne objektet.
Det indikerer, at personerne med aphantasia benyttede alternative strategier som verbale repræsentationer snarere end visuel hukommelse.
Disse forskelle i objekt og rumlige detaljer skyldtes ikke forskelle i kunstneriske evner eller tegneindsatsen.
Intakte spatiale visualiseringsevner
Vores resultater indikerer, at personer med aphantasia har intakte spatiale visualiseringsevner - evnen til at repræsentere størrelse, lokation og placering af objekter i forhold til hinanden.
Dette fund bliver understøttet af et af vores andre studier, der undersøger, hvordan mennesker med aphantasia udfører en række visualiseringsrelaterede hukommelsesopgaver.
Vi fandt, at personerne, der manglede evnen til at generere visuelle billeder, præsterede lige så godt i forbindelse med opgaverne som personerne, der var i stand til at danne billeder.
Svært ved at genkende ansigter
Vi fandt også ligheder i præstationen inden for den klassiske mentale rotations-visualiseringsopgave, hvor man ser figurer og så skal bedømme, om figurerne har samme facon, men er roteret, eller om de har forskellig facon.
Vores resultater indikerer, at man ikke behøver at 'se' dem for sig indeni hovedet for at udføre disse opgaver.
På den anden side er det dokumenteret, at nogle mennesker med aphantasia - men ikke alle - er mere tilbøjelige til at rapportere, at de har svært ved at genkende ansigter samt en dårlig selvbiografisk hukommelse - at huske livsbegivenheder - en slags hukommelse, der menes at være stærkt afhængig af visuelle billeder.
Livet med aphantasia
Personer med aphantasia beskriver også varierende oplevelser. Ikke alle med aphantasia har en fuldstændig mangel på visulaiseringsoplevelser på tværs af alle sanser.
Nogle kan muligvis høre en melodi i hovedet, men er ikke i stand til at danne visuelle billeder, der er knyttet til melodien.
Forskning viser desuden, at nogle personer med aphantasia på trods af en manglende visualiseringsevne stadig kan opleve visuelle billeder i drømme.
Andre fortæller, at deres drømme er ikke-visuelle - men sammensat af konceptuelt eller følelsesmæssigt indhold.
Disse fascinerende variationer illustrerer nogle af de usynlige forskelle, der findes blandt os.
\ Læs mere
Mentale oplevelser ikke universelle
Selvom mange mennesker med aphantasia måske ikke er opmærksomme på, at de oplever verden anderledes, så ved vi, at personer med aphantasia kan leve livet fuldt ud - både privat og professionelt.
Faktisk er det vist, at personer med aphantasia kan arbejde i både videnskabelige og kreative industrier.
For mange af os er mental visualisering iboende for vores måde at tænke, huske tidligere begivenheder samt planlægning af fremtiden.
Det er en proces, vi engagerer os i og oplever uden at tænke videre over det.
Vi ved endnu ikke, hvorfor der findes en sådan visualiseringsforskel, og vi kender heller ikke det underliggende basis.
Men som aphantasia har vist, er mange af vores mentale oplevelser ikke universelle. Der er faktisk en række ukendte, men alligevel spændende variationer blandt os.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
