Brainstorm deler i denne uge julegaver ud i form af svar på nogle af de mange, gode hjernespørgsmål, som lytterne har sendt ind.
Til at besvare spørgsmålene inviterede værterne to forskere i julestudiet; Mark Schram Christensen, lektor på Institut for Neurovidenskab og Signe Allerup Vangkilde, lektor på Institut for Psykologi, begge fra Københavns Universitet.
De kom omkring både fantasi og aphantasia (manglende evne til at fremkalde billeder for ens indre øje), tankers opstået og den alsidige neurotransmitter dopamin. Du får nogle af svarene her.
Hvordan kan man fremme kreativitet?
Kreativitet var et emne, der gik igen i flere af spørgsmålene, for hvordan bliver man mere kreativ?
Ifølge Signe Allerup Vangkilde kan man fremme kreativitet ved at have åben tilgang til nye ting. Kreativitet handler i store træk om at finde nye måder at forbinde kendte ting på, og derfor kan man træne sin kreativitet ved at have øjnene åbne for netop nye forbindelser.
LÆS OGSÅ: Kønsforskelle i hjernen og andet ‘neuro-sludder’: Hvorfor er hjerne-myter svære at slå ihjel?
»Man kan være funktionelt fikseret, det vil sige, at man kun kan se tingene blive anvendt til deres klassiske anvendelse. Vandflasken er til at drikke af, hammeren er til at slå med, og skoene er til at have på. Kreativitet handler ikke om at tænke ud af boksen, men i virkeligheden om at tænke mellem bokse.«
\ Om Brainstorm
’Brainstorm’ er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen – udkommer på mandage i hele 2019.
Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Mark Schram Christensen tilføjer, at hvis man gerne vil understøtte kreativitet hos børn, skal man lære at tolerere de fejltagelser, de laver, når de prøver forskellige ting af. Man skal acceptere, at de for eksempel bruger en genstand til noget andet end dens primære formål frem for at rette på dem.
‘Ammehjerne’
Flere af Brainstorm’s lyttere har også efterspurgt en forklaring på ‘ammehjernen’, der refererer til den svigtende hukommelse, som gravide i sidste trimester eller ammende kvinder kan opleve.
Ifølge Mark Schram Christensen kan en del af svaret på ammehjernen ligge i den situation, kvinden befinder sig i, fordi tingene ikke er, som de plejer at være.
»Man får ikke den søvn, man plejer. Man mangler måske variation i sin hverdag, og der er heller ikke lige så stor mulighed for at gøre det, man har lyst til, fordi der er et lille mennesker, som er fuldkommen afhængig af én. Dét, i kombination med hormonelle forandringer hos ammende kvinder, er sandsynligvis en medvirkende faktor for, at der opstår noget, som kunne betragtes som en form for ammehjerne.«
LÆS OGSÅ: Hvad sker der i hjernen, når man tror på Gud?
Metastudier peger på, at der sker en lille reduktion af hjernens grå substans under graviditeten, som skaber kognitionsændringer, der kan påvirke hukommelsen, og at disse forandringer i hjernen holder sig et godt stykke tid.
Men visner en del af hjernen så bare væk hos de gravide og ammende kvinder?
Svaret er nej. En stor del af den normale udvikling i hjernen indebærer reduktionen af grå substans, fordi rigtig mange forbindelser i hjernen i virkeligheden er en smule overflødige. En reduktion kan derfor været et udtryk for, at man får fintunet dele af sin hjerne.
Signe Allerup Vangkilde mener, at der er god grund til at anskue ændringerne i kvindens hjerne fra en mere positiv vinkel:
»Skal vi ikke vende det på hovedet og spørge, hvad er det, man bliver supergod til, mens man ammer? Man bliver supergod til at tage sig af et barn og til at være i en ny rolle. Det koster måske lidt på nogle andre konti i forhold til at have overblikket over mindre væsentlige ting, men det er en god idé at se på, hvad det er, man bliver meget federe til, og hvordan det er at vokse ind i forældrerrollen både biologisk, kognitivt og følelsesmæssigt.«
Hvordan kan vi give vores hjerne en livslang julegave?
Gravid og ammende eller ej. Hvad er forskernes bedste råd til, hvad man kan gøre for at holde hjernen frisk gennem hele livet? Forskerne kom med fem gode og konkrete råd:
- Vær fysisk aktiv
- Sov godt
- Spis sundt og varieret
- Udfordr dig selv med nye motoriske og interlektuelle opgaver
- Vær sammen med andre mennesker. Gode, sociale netværk hjælper rigtig godt med at holde hjernen frisk.
Du kan høre mange flere gode hjernespørgsmål samt de lige så gode svar i denne uges podcast.
LÆS OGSÅ: Placebo: Sådan kan lægen snyde din hjerne
LÆS OGSÅ: Mød hjernens ‘direktør’: Pandelappen styrer din personlighed
LÆS OGSÅ: Hvad styrer, når hjernen er på autopilot?
\ Sådan abonnerer du på Brainstorm
Du søger efter Brainstorm i din podcast-app og trykker abonner – så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Brainstorm i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Brainstorm op på din foretrukne podcast-platform. Hvis du vil lytte til Brainstorm på din computer, finder du episoderne her.
\ Hjernetema på Videnskab.dk
‘Brainstorm’ er en del af et større hjerne-tema på Videnskab.dk.
Vi sætter indersiden af hovedet under lup, hvilket også vil resultere i flere artikler om hjernen.