4 årsager til en af de største trusler mod vores sundhed - og mulige løsninger

Du har meget at takke antibiotika for.

Den kan hjælpe dig af med alt fra lunge- og blærebetændelse til blodforgiftning, borreliose og klamydia.

Faktisk vurderes antibiotika til at hæve vores gennemsnitslevealder med cirka 20 år.

Men bakterierne går i stigende grad til modangreb ved at udvikle immunitet over for antibiotika: antibiotikaresistens.

Ifølge WHO koster antibiotikaresistens 1,27 millioner menneskeliv om året på verdensplan – og de frygter, at tallet kun vil stige de kommende år, i takt med at der bruges mere antibiotika. Derfor har WHO udråbt antibiotikaresistens som en af verdens 10 største trusler mod den globale sundhed.

»I Danmark og resten af Norden er vi heldigvis rigtig gode til at holde forbruget nede,« siger Michael Kemp, klinisk professor ved Sjællands Universitetshospital.

»Men der er stadig flere områder, hvor vi kan sætte ind for at gøre det endnu bedre.«

Videnskab.dk har talt med tre ledende forskere om, hvorfor der stadig bruges så meget antibiotika i det danske sundhedsvæsen – og hvordan vi skruer ned for det.

1. Mangelfuld diagnostik

I 2024 udskrev det danske sundhedsvæsen knap 52 tons antibiotika – men flere af de tons kan være spildt på sygdomme og infektioner, der slet ikke har noget med bakterier at gøre.

»Det er vigtigt at vide, at antibiotika har kun en effekt mod bakterier og ikke virusinfektioner. Alligevel er der mange, der får antibiotika, før man overhovedet har testet, om der er tale om virus eller bakterier,« siger professor Michael Kemp.

For eksempel bliver der udskrevet mange recepter på antibiotika mod mild øjenbetændelse ‘for en sikkerheds skyld’, selvom det oftest er forårsaget af virus.

Også blærebetændelse er noget, man ofte behandler mod, før man overhovedet ved, om det er det, patienten fejler.

»Det sker især på plejehjem,« siger Michael Kemp.

»Jeg vil bestemt ikke hænge plejehjemmene ud, men det er et af de steder, hvor det kan være svært at finde ud af, hvad de fejler, mens de har det rigtig skidt. Så der vil man hellere give dem antibiotika en gang for meget end en gang for lidt.«

Helle Krogh Johansen, professor i klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet, nævner også diagnostikken som en af de store udfordringer.

»Jeg mener, vi har været for langsomme til at udvikle hurtigtests,« siger hun

»På hospitalerne kan man relativt hurtigt teste for, hvilken infektion det er, men hos praktiserende læger vil det ofte tage meget længere tid.«

Ifølge DANMAP, der opgør forbruget af antibiotika og udvikling af resistens, udskrives 90 procent af antibiotika til mennesker i Danmark hos de praktiserende læger.

Hvad kan man så gøre ved det?

»Det koster selvfølgelig samfundet at lave mange flere undersøgelser,« siger Michael Kemp.

»Men både i forhold til at modvirke resistente bakterier og til at give en bedre behandling vil det være godt at teste oftere og mere effektivt. Det vil kunne gøre en masse gavn.«

2. Vi lever længere og kan behandles for mere

Når man får foretaget en operation, vil man som udgangspunkt altid få forebyggende antibiotika for at modvirke infektioner.

»Vi lever generelt længere, og der er flere lidelser, der kan afhjælpes med operative indgreb,« siger Ute Wolff Sönksen, overlæge ved Statens Serum Institut, hvor hun blandt andet monitorerer forbruget af antibiotika i Danmark.

»Det medfører mere antibiotika over et langt liv, og i det billede er det jo positivt, at der forbruges meget.«

»Vi lever også længere med alvorlige sygdomme såsom kræft. Også det medfører risikoen for at få en infektion, der kræver antibiotika.«

Alligevel peger hun på, at der kan gøres mere for at mindske forbruget til hospitalsindlagte patienter.

»Med alle de operationer og indgreb er der større krav til dokumentation: Præcis hvilken form for antibiotika patienten er på, hvor længe patienten har været det og så videre,« siger Ute Wolff Sönksen.

»Patienter ligger ofte kort tid på de enkelte afsnit. Så det er ikke nødvendigvis det afsnit, der startede behandlingen, som har ansvar for at afslutte den. Der skal man være bedre til at dokumentere og viderebringe informationen, så man ikke er på antibiotika unødigt lang tid.«

Ifølge Ute Wolff Sönksen kan det også være et problem for patienter, der er opereret for helt andre ting, som kan blive smittet med resistente bakterier, når de flyttes rundt på flere stuer.

3. Der skydes med spredehagl

Antibiotika er ikke bare antibiotika. Det findes smalspektret antibiotika, udviklet til at gå efter specifikke bakterier og dermed udvalgte sygdomme. Og så er der bredspektret antibiotika, der skyder med spredehagl mod mange forskellige bakterier – også de uskadelige.

Det kan være praktisk at ramme bredt, hvis man ikke ved præcist, hvilken infektion der er tale om, eller hvis man giver antibiotika præventivt, for eksempel i forbindelse med en operation.

Men bredspektret antibiotika kan give mere resistens.

»Bredspektret antibiotika rammer en meget større gruppe af bakterier. Det betyder, at der er flere bakterier, der bliver resistente, selvom behandlingen slet ikke gik efter at ramme dem,« siger Helle Krogh Johansen.

Hun mener i øvrigt, at industrien har mistet fokus i forhold til udvikling af nye antibiotika.

»Det er ærgerligt. En af de største udfordringer med antibiotikaresistens er, at udviklingen af nye produkter er gået mere eller mindre i stå de sidste 15 år,« siger hun.

»Når man som medicinalvirksomhed bruger en masse penge på at udvikle et nyt produkt, vil man jo gerne have, at det kan bruges i mange år. Men incitamentet mangler, når bakterierne bliver resistente.«

Det betyder, at ny antibiotika ofte blot er lidt anderledes end eksisterende produkter.

»Derfor er det nemmere for bakterier at blive resistente hurtigt,« konstaterer Helle Krogh Johansen.

4. Vi spreder smitte

Det må alt andet lige være en utopisk tanke helt at skille sig af med smitte.

Men hvis der er noget, coronapandemien lærte os, så er det, at bedre hygiejne og isolation, når man har symptomer, kan holde smitten relativt langt nede.

For eksempel var tilfælde af den alvorlige bakteriesygdom invasiv pneumokoksygdom, der dækker over både meningitis og blodforgiftning, historisk lav under nedlukningerne.

»Vi glemte ret hurtigt mange af de gode vaner fra coronatiden om for eksempel god håndhygiejne. Vi tænkte over konsekvenserne af at give hånd og røre ved håndtag og bagefter ved sit ansigt og den slags,« siger Helle Krogh Johansen.

»God hygiejne og især håndhygiejne er virkelig vigtigt for at undgå at blive smittet og dermed bruge antibiotika. Det skal vi som sundhedsvæsen holde fast i at informere og minde om.«

Et af de steder, hvor det er særligt kritisk, at hygiejnen er høj, er på hospitalerne.

»Der mener jeg godt, at man flere steder kan gøre mere for at undgå smitte,« siger Michael Kemp.

»Der er for eksempel en risiko for, at patienter spreder bakterier såsom E. coli på hospitalets toiletter.«

En undersøgelse i 2025 viste, at der i 45 procent af toiletbesøgene på Bispebjerg Hospital ikke blev vasket hænder, hvilket fik hospitalet til at sætte et strategisk arbejde i gang.

Hvidovre Hospital opsatte i 2015 sæbedispensere, der bipper 10 sekunder efter et toiletskyld, for at komme udfordringen til livs.

»Tilgangen er forskellig på hospitalerne i Danmark til, hvor meget man sætter ind i forhold til toilethygiejne, patienter med potentielt resistente bakterier, der deler stue og så videre. Der tror jeg også, at man vil kunne afværge en del smitte.«