Forskere advarer: Flere og flere får en diagnose uden grund

Vi har et »kæmpe problem« i vores samfund: Alt for mange får en diagnose, som er overflødig.

Det betyder, at for mange patienter får behandlinger, de slet ikke har brug for.

Det mener John Brandt Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d. og professor på Center for Almen Medicin ved Københavns Universitet og i Region Sjælland.

Sammen med antropolog Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, ph.d. og lektor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, har han skrevet bogen ‘Snart er vi alle patienter – Overdiagnostik i medicinske og sundhedsfaglige perspektiver’.

I bogen erklærer de, at der måske endda er tale om ‘diagnosetrang’: En læge vil hellere stille en diagnose for meget end én for lidt. Og problemet, mener forfatterne, er, at diagnoserne ikke altid kommer patienterne til gavn.

Med udgangspunkt i videnskabelige studier sætter de i bogen fokus på, hvordan vores samfund er ved at blive oversvømmet af en »tsunami af overdiagnostik«. Alt for mange bliver unødigt gjort til patienter, og det skader såvel samfundet som individet, som de skriver i bogen:

»Overdiagnostik er måske den største trussel mod vores offentlige sundhedssektor, fordi overdiagnostik i sig selv skaber sygdom og unødvendig følelsesmæssig lidelse, afsporer befolkningens forståelse af det gode liv […] og overbelaster læger og andre faggrupper med opgaver og patientforløb, der tager fokus og penge fra sundhedsvæsenets reelle opgaver.«

Ivrige læger

Niels Holmark Andersen, der er klinisk lektor i kardiologi og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, kalder det en fornøjelse at læse bogen, som Videnskab.dk har bedt ham om.

»Den rammer lige ind i, hvad der mangler på mit eget område, hvor vi diagnosticerer og behandler mere. Ingen tænker på, hvad det koster på økonomi og helbred med overbehandling af de stakkels patienter. Det kører bare derudad i et højt tempo,« siger Niels Holmark Andersen og tilføjer:

»Så ja, der er brug for opmærksomhed på, at overdiagnostik findes. Jeg tror ikke, at alle helt forstår det. Vi læger er skolet i at undersøge og behandle. Vi er så ivrige, og vi vil så gerne gøre det godt, men nogle gange overvejer vi ikke skadevirkningerne af det, vi gør.«

Hver femte kræftdiagnose er overdiagnosticeret

I bogen er der flere eksempler på overdiagnosticering - ét af dem er kræft.

Omkring hver femte patient med en kræftdiagnose er overdiagnosticeret, lyder det. Det er et problem, fordi vores krop ifølge forfatterne kan rumme kræftceller, som vi aldrig får symptomer fra og dør af.

»Hvis jeg undersøger dig grundigt nok, kan jeg finde kræftceller i din krop, stille en diagnose og tilbyde dig behandling, som kan bestå af kirurgi, stråling og kemoterapi,« siger bogens ene forfatter, John Brandt Brodersen, til Videnskab.dk.

Men mange mennesker får hvert år alligevel en kræftdiagnose, som på intet tidspunkt ville komme til at volde problemer, forklarer John Brandt Brodersen.

I bogen skriver forfatterne om Leif på 72 år, der får en test for prostatakræft. Den viser, at Leif har en kræft begrænset til prostata, og han bliver nu sat i et aktivt overvågningsprogram, fordi kræften er så ubetydelig, at den ikke skønnes at skulle behandles, men blot holdes øje med, om den spreder sig.

Leif går til halvårlige tjek. Han dør som 83-årig – af en blodprop i hjertet.

»Jeg giver dig altså en diagnose og en behandling, du aldrig skulle have haft. Begge dele er skadeligt,« mener John Brandt Brodersen.

Ifølge John Brandt Brodersen er der ved tidlig diagnostik og screening for prostatakræft ingen gavn at hente – kun skade.

Vi mangler evidens af høj kvalitet for, at tidlig diagnostik af skjoldbruskkirtelkræft, modermærkekræft og nyrekræft er gavnlig, lyder det fra John Brandt Brodersen.

\ Læs mere

Brystkræftscreening: Forskere har svært ved at dokumentere en effekt

»Der er evidens af svingende kvalitet for, at man kan nedsætte dødelighed af brystkræft ved at mammografi-screene, men hvis man alene ser evidensen af høj kvalitet, så forsvinder denne gavnlige effekt,« siger John Brandt Brodersen.

Tværtimod kan en kræftdiagnose øge mængden af depressive symptomer, føre til tidligere pensionering, nedsat livskvalitet og øget selvmordsrate, påpeger John Brandt Brodersen.

»Vi ved, at behandlingen, vi giver til patienter med en kræftdiagnose, kan have alvorlige senfølger. Og der er faktisk også patienter, der dør af den behandling, vi giver. Overdiagnostik er aldrig gavnligt, kun skadeligt. Så det skal undgås eller mindskes,« mener han.

Nødt til at tage det alvorligt

Bogen giver andre eksempler på overdiagnosticering end kræft.

De fleste kan nemlig kaldes syge, hvis man undersøger dem grundigt nok. Ifølge forfatterne ville under fire procent blive set som raske, hvis risici for hjertekarsygdomme blev undersøgt i befolkningen.

Blodtryksværdierne, som afgør, om man har forhøjet blodtryk, er blevet nedsat gennem de seneste 50 år. Det samme gælder tilstande som overvægt, knogleskørhed og kolesteroltal. Det har ført til, at næsten alle over 65 år har en kronisk sygdom.

Som klinisk lektor i kardiologi og overlæge på Aalborg Universitetshospital oplever Niels Holmark Andersen, at især patienter med atrieflimren - også kendt som hjerterytmeforstyrrelse - bliver overdiagnosticeret.

Alt for mange, mener han, får blodfortyndende medicin, selvom det ikke altid kan betale sig.

Han oplever også, at mange - især ældre mennesker - bruger forskellige apps til at holde øje med deres helbred.

»I min hverdag ser jeg mere monitorering af kredsløb, søvnbehov, stressniveau og hjerterytme. Folk går til lægen og præsenterer deres resultater fra forskellige apps. De ender i vores afdelinger, og vi skal undersøge dem for noget, som kommer fra smartwatches,« fortæller Niels Holmark Andersen.

Det er dog ikke kun somatiske sygdomme, der ifølge John Brandt Brodsersen og hans medforfatter Alexandra Brandt Ryborg Jønsson er overdiagnosticerede. Psykiske sygdomme følger trop.

»Flere mennesker i vores samfund, især børn og unge, får en mental diagnose. Det er oppe på én ud af fem, altså 20 procent. Det er ikke udtryk for, at vores samfund er blevet mere sygt, måske langt fra. Det er et udtryk for, at vi medikaliserer hverdagens problemer,« mener John Brandt Brodersen.

Ifølge John Brandt Brodersen er det et kæmpe problem, at der er et større ønske om screening og tidligere diagnostik, fordi det forstærker risikoen for overdiagnostik.

»Det bliver vi nødt til at tage alvorligt,« mener han.

Sundhedssystemet indrettet til overdiagnostik

Ifølge Niels Holmark Andersen skyldes overdiagnosticering, at vores sundhedssystem er indrettet på en særlig måde.

Det forventes, at læger altid er nødt til at behandle. For hvis læger ikke behandler, og der viser sig faktisk at være noget, hvad gør de så, hvis patienten kommer tilbage med et alvorligt problem?

»Læger er bange for at overse noget, og mange læger forstår ikke, hvad overdiagnosticering er. For der er intet fokus på det. Men som læger bør vi tænke over, at det kan blive for meget af det gode og overveje konsekvenserne af diagnose og behandling,« siger Niels Holmark Andersen.

Selv forstår han det, fordi han efterhånden har været læge i mange år, siger han.

»Jo ældre man bliver, desto flere mærkelige ting ser man i måden, vi gør ting på. Og til sidst tænker man om en patient, der får masser af medicin: Er der overhovedet sundhed i præparat nummer fem? Er det en god idé?,« spørger Niels Holmark Andersen retorisk og tilføjer:

»Nogle har højt blodtryk i 20 år, uden at der er sket noget dårligt. Måske gør vi for meget ud af det.«

En anden del af årsagen, mener han, er medicinalindustrien, som ifølge Niels Holmark Andersen »sørger for, at lægerne ikke giver for lidt og næsten propper tabletter ned i halsen på folk uden skelen til, om det er fornuftig eller ej.«

Den første lærebog om emnet

Bogen er en videnskabelig lærebog, skrevet til universitetsstuderende inden for sundheds- og samfundsvidenskabelige fag. Der er nemlig brug for at kommunikere overdiagnostik-problematikken ud til dem, der arbejder i og administrerer sundhedssektoren, mener John Brandt Brodersen.

Det er den første lærebog, der har samlet al viden på området, og John Brandt Brodersen håber, at kritikken vil sætte gang i en diskussion.

»Den største succes vil være, hvis bogen danner grundlag for, at folk begynder at diskutere inden for deres områder: Overdiagnosticerer vi? Og hvis vi gør det, hvordan forholder vi os til det og mindsker eller undgår det?,« siger han.

Det er en velskrevet bog om »et vigtigt emne«, mener Niels Holmark Andersen, og forfatterne har været »dygtige til videnskabeligt at underbygge, at overdiagnosticering findes«.

»Men det er ikke et hot emne. John var med til at arrangere konferencen Preventing Overdiagnosis 2018 med godt 500 deltagere. Til sammenligning er der lige blevet afholdt en kardiologi-kongres med måske 40.000 deltagere. Læger kan godt lide at gå derhen, hvor det sker; diagnose og behandling. Der er det sjovt at være,« siger Niels Holmark Andersen og tilføjer:

»Dér, hvor det er kritisk at være, det er vanskeligt.«

\ Læs mere

Professor advarer: 'Big Data' kan føre til overdiagnosticering

\ Læs mere

Kritik tilbagevises: Spørgeskema overdiagnosticerer ikke depression

\ Læs mere

Kritik tilbagevises: Spørgeskema overdiagnosticerer ikke depression