Findes løsningen på kræftgåden? »Det grundlæggende problem er, hvordan vores krop er konstrueret«

Jarle Breivik er kritisk over for påstande om, at vi nærmer os 'løsningen på kræftgåden'.

Løsningen på gåden er ikke, hvad vi tror, den er, mener professoren i medicin.

I en bog med navnet 'Løsningen på kreftgåten' fortæller han om den grundlæggende årsag til sygdommen, og hvorfor et samfund helt uden kræft måske ikke er noget, vi skal ønske os.

Der sker stadig nye fremskridt inden for kræftbehandling. Ifølge Kreftforeningen i Norge er det heldigvis sådan, at dobbelt så mange mennesker i dag overlever deres diagnose, sammenlignet med for 50 år siden.

Men det betyder ikke, at vi er ved blive problemet kvit. Det anslås, at antallet af kræfttilfælde vil stige frem mod 2030. Det skyldes, at befolkningen vokser, og andelen af ældre stiger.

»Jo bedre vi bliver til at behandle kræft og andre sygdomme, desto længere lever vi, og desto mere kræft vil der være i befolkningen,« siger Jarle Breivik.

Det er et paradoks, der skyldes, at kræft er tæt forbundet med aldring og til vores biologiske udviklingshistorie, fortæller professoren, der er institutleder ved Afdelingen for Adfærdsmedicin ved Universitetet i Oslo.

»Kræft er grusomt«

Hvorfor eksisterer kræft overhovedet? Hvorfor omdannes vores egne celler pludselig til noget, der ligner en monstrøs parasit, der ødelægger kroppen indefra?

»Lad os sige det, som det er: Kræft er grusomt,« skriver Jarle Breivik i bogen.

Han husker sit første møde med kræft. Som ung medicinstuderende skulle han foretage dissektion på Anatomisk Institut ved Universitetet i Oslo.

»Vi fik tildelt en stor, gammel mand, som havde doneret sit lig til videnskaben.«

Over flere uger arbejdede Breivik og hans medstuderende sig ind i forskellige dele af den døde krop med skalpel, saks og pincet.

»Det var en fascinerende rejse, hvor vi hele tiden blev overrasket over, hvor genialt kroppen er organiseret,« husker Jarle Breivik.

Men et stykke ind i brysthulen opdagede de noget højst mærkværdigt.

Nerverne og blodkarrene forsvandt ind i 'en grå uformelig masse'. Luftrøret og spiserøret var omgivet af det samme.

Da de satte skalpellen i dette væv, knækkede det, som om de skar sandsten. Det var kræft.

Svulsten var opstået i tarmen og så spredt sig videre til andre organer, som lunger og lymfeknuder i brysthulen. Kræften var vokset vildt, skriver Jarle Breivik.

Kopierer sig selv

Kræft udvikler sig fra kroppens egne celler, og risikoen for, at cellerne løber løbsk, stiger med alderen.

Man dør ikke nødvendigvis af det, men med det.

»En 100-årig, der ikke har fået konstateret en eller anden form for kræft, er nok bare ikke undersøgt godt nok. Og det er nok det bedste for alle parter,« skriver Jarle Breivik i bogen.

Det, at vi ældes og får kræft, handler om, hvordan menneskekroppen er udviklet gennem evolutionen i løbet af millionvis af år, forklarer Jarle Breivik.

Livets udvikling er drevet af genernes evne til at kopiere sig selv.

Det startede med små urceller. Gennem evolutionen udviklede generne stadig bedre og mere avancerede måder at kopiere sig selv på.

Celler begyndte at samarbejde i store kolonier og danne avancerede organismer som dyr og mennesker. Det var drevet af, at de, der var bedst til at formere sig og overleve, førte generne videre.

»Vi taler ofte om 'vores' gener. Men i virkeligheden er vi deres krop. De har udviklet os, så vi kan kopiere dem videre til næste generation,« siger Jarle Breivik.

En blindgyde for generne

Den mest grundlæggende årsag til, at mennesker og dyr får kræft, er, hvordan vores gener går i to forskellige retninger få dage efter befrugtningen, ifølge Jarle Breivik.

Mens en kopi af generne følger kønscellerne videre til næste generation, kopierer en anden sig i alle de celler, der danner huden, skelettet, hjernen og alle de andre organer i kroppen.

Kropscellerne er en blindgyde for generne, de vil dø før eller siden. Kun de gener, der følger kønscellerne, bliver givet videre.

»Kroppens celler er som en myrekoloni med soldater og arbejdermyrer, der skal gøre arbejdet for, at myredronningen, altså kønscellerne, flyver videre og laver nye myretuer et andet sted,« siger Jarle Breivik.

Ingen fordel at blive 200 år

Det er ingen fordel for generne, at kroppen lever i 200 år.

»Så snart vi har fået børn, har vi langt hen ad vejen gjort det arbejde, som vores gener har udviklet os til. Men da børn har brug for meget opfølgning og omsorg, er det klart en fordel, at forældrene lever længe nok til, at afkommet kan passe sig selv,« siger Jarle Breivik.

En del studier viser, at det også kan være en biologisk fordel at have bedsteforældre.

»Men at have 16 overlevende tipoldeforældre, som også har brug for mad og pleje, er ikke nødvendigvis en fordel for genets evne til at kopiere sig selv videre,« siger Jarle Breivik.

Stor risiko for fejl

Vores celler er derfor genetisk programmeret til at dø og forsvinde, når vi bliver ældre.

Det er cellerne, der har fejl i dette program, som udvikler sig til kræft, ifølge Jarle Breivik.

Vi har pver 30 billioner celler, som alle har to meter DNA, som igen består af seks milliarder nukleotider. Det vil sige 'bogstaverne' i den genetiske kode, der alle skal kopieres, hver gang en celle deler sig.

Der opstår så fejl, i takt med at vi bliver ældre.

Generne har udviklet flere kontrolmekanismer til at forhindre os i at udvikle kræft tidligt i livet, herunder DNA-reparation, programmeret celledød og immunceller, der angriber og dræber kræftceller.

Men nogle celler snyder sig forbi disse mekanismer, overlever og udvikler sig gradvist til kræft.

Det er altid de ’smarteste’ celler, der overlever, og Darwins princip om evolution ved naturlig udvælgelse gælder også inde i kroppen, siger Jarle Breivik.

»Så snart de får en chance, kopierer de sig selv. Kræft er netop den mulighed, generne i kroppens celler har for at kopiere, så længe de kan.«

Som med andre brutaliteter i naturen, handler det ikke om ondskab.

»Generne er ganske enkelt ligeglade,« siger Jarle Breivik.

Hvor langt skal man gå?

Så hvad skal der til for at løse kræftgåden? Ifølge Jarle Breivik er der principielt to muligheder.

»Det grundlæggende problem er, hvordan vores krop er opbygget - som en midlertidig cellekoloni, der vil give generne videre til næste generation.«

Den første mulighed er derfor at gøre kroppen ’udødelig’ ved hjælp af bioteknologi, ifølge Jarle Breivik.

»Det lyder måske lidt utopisk. Men vi udvikler stadig mere avanceret teknologi til at omprogrammere eller erstatte cellerne i kroppen, efterhånden som de ældes.«

For eksempel arbejdes der på at dyrke nye organer i laboratorier og finde medicinske behandlinger, der bremser aldring.

Transhumanisme

I princippet kan kræft således undgås ved konstant at forny cellerne i kroppen, mener professoren.

»Det bliver næppe billigt, og man kan undre sig over, hvad det er for en verden, vi får, hvis ingen dør. Eller vil de rige blive udødelige, mens de fattige dør lige så tidligt som før?« spørger Jarle Breivik.

Samtidig er det ikke nødvendigvis kroppen, vi er mest optaget af at passe på. Det er sjælen, eller selvet, vi egentlig gerne vil tage vare på.

Problemet er, at kroppen tager vores identitet med sig i døden. Den anden – og ultimative – løsning ville derfor være at skaffe os af med hele kroppen og flytte over i den digitale verden.

»Den nuværende udvikling inden for bioteknologi og kunstig intelligens redefinerer, hvad det vil sige at være menneske. Men hvor er vi egentlig på vej hen?« spørger Jarle Breivik.

Han ønsker at advare om, at ’løsningen på kræftgåden’ kan blive enden på menneskeheden, som vi kender den.

»Det er nemlig os, der er problemet.«

Har godt af at blive udfordret intellektuelt

Lars Andreas Akslen er kræftforsker og professor ved Universitetet i Bergen, Norge.

Han fortæller, at den forståelse af kræft, som Jarle Breivik præsenterer, hvor det handler om, hvordan kroppen er opbygget og vores udviklingshistorie, ikke er særlig kontroversiel.

»Jeg synes, der er meget fornuft i det.«

Han er enig i, at der nok vil komme mere kræft i fremtiden, i takt med at levealderen stiger.

»Hvis man tror, at vi har et konstant påvirkningstryk fra miljøet, så synes jeg, det er en helt logisk fremskrivning, at vi får mere kræft i samfundet, i takt med at folk bliver ældre.«

Muligheder og problemstillinger

Det, Breivik skriver om som 'løsningen' og fremtidige muligheder med bioteknologi, er et alvorligt problem, som ikke kun har med kræft at gøre, påpeger Lars Andreas Akslen.

Her ligger fremover et stort udviklingspotentiale, som kan påvirke både modtageligheden for kræft og andre sygdomme, mener han.

»Det er en omfattende problemstilling, både når man ser på etik og økonomi - og det her, at de ældre så vil 'fortrænge' de unge.«

Mange fremskridt

Lars Andreas Akslen påpeger, at stigningen i kræfttilfælde gælder for mange, men ikke alle former for kræft.

»Tag bare livmoderhalskræft, som har en kurve, der går helt den anden vej efter screening og vaccineprogrammet for HPV.«

Forekomsten af mavekræft er faldet kraftigt, fordi mavesårbakterien er blevet mindre almindelig og kan behandles effektivt.

På behandlingssiden sker der hele tiden fremskridt.

»Det er det, hele verden arbejder på, at finde stadig nye og stadig bedre behandlingsregimer, der kan én af to ting, enten fjerne kræftcellerne helt eller holde sygdommen i skak,« siger Lars Andreas Akslen.

»Det er der en række eksempler på, tænk bare på børneleukæmi og testikelkræft, som før var dødelige sygdomme, men nu kan patienterne helbredes.«

Andre behandlinger kan holde kræften i skak.

»For eksempel brystkræft, hvor mange mennesker kan leve med sygdommen i mange, mange år som en kronisk sygdom.

Ingen enkel løsning

»Min erfaring efter at have været længe i dette felt er, at man aldrig rigtig ved, hvor fremskridtene pludselig kommer,« siger Lars Andreas Akslen.

Han tror ikke, vi når dertil, hvor vi finder én løsning, der gør, at kræft ikke længere er en frygtet sygdom. Det er kræfttyperne for forskellige til.

Det skyldes blandt andet, at evolutionen foregår i kræftsvulsten. Det er lidt på samme måde, at bakterier og virusser ændrer sig og kan omgå antibiotika eller vacciner.

»Det er det, som er frustrerende med kræft og kræftbehandling. Det er så uforudsigeligt. Kræftsvulsterne er som en slags evolutionær tryllekunstner, der konstant forsøger at finde nye smuthuller i kampen mod værtsorganismen.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.