I mange år har forskere ment, at paracetamol lindrer smerte ved at påvirke centralnervesystemet, altså hjernen og rygmarven – og kun dér.
Men i et nyt studie har forskere fundet ud af, at de panodiler, pinex og pamoler, mange af os tager, når vi har ondt, også har effekt direkte på det område, hvor smerten udspringer fra.
Opdagelsen er knyttet til et stof kaldet AM404, som kroppen begynder at producere, efter vi har taget en paracetamol-tablet.
\ Paracetamol er mest solgte medicin
Den mest solgte medicin i Danmark målt i pakninger eller tabletter er det smertestillende lægemiddel paracetamol - det vil sige især de velkendte Panodil, Pinex og Pamol.
I 2023 blev der udleveret knap 11 millioner pakninger, eller hvad der svarer til knap 1 milliard standardtabletter på 500 mg.
Tager man et gennemsnit af alle danskere - ung som gammel – købte vi hver næsten 170 paracetamol-tabletter i 2023 på apoteket. Udover det kommer salget i supermarkedet, kiosker og andre steder i detailhandlen.
Forskere på Hebrew University i Jerusalem har opdaget gennem forsøg på rotter, at AM404 bliver dannet helt ude i enden af nervetrådene, hvor den går ud fra smertepunktet i kroppen.
\ Læs også
Stoffet virker ved at lukke nogle helt specifikke kanaler (kaldet natriumkanaler), som normalt hjælper med at sende smertesignalet videre.
På den måde bliver signalet blokeret, allerede før det når ud og bevæger sig op mod hjernen.
Blokerer smertesignalet
»Det er første gang, vi har kunnet vise, at AM404 virker direkte på nerver uden for hjernen,« siger professor Alexander Binshtok i en pressemeddelelse.
»Det ændrer fuldstændigt vores forståelse af, hvordan paracetamol lindrer smerte.«
Alexander Binshtok og hans kolleger mener, at dette gennembrud kan bane vejen for udviklingen af nye og meget effektive smertestillende lægemidler.
»Det fremstår som et solidt og troværdigt studie, som giver os ny viden om, hvordan paracetamol virker,« siger den norske smerteforsker Lars Jørgen Rygh fra Haukeland Sygehus i Bergen.
Fordi AM404 tilsyneladende kun virker på den specifikke nerve, der registrerer smerten, håber forskerne nu, at det bliver muligt at udvikle smartere smertestillende medicin.
»Ja, det fund kan danne grundlag for udvikling af nye smertestillende midler med færre bivirkninger,« siger Lars Jørgen Rygh.
\ Paracetamol
- Paracetamol blev opdaget ved et tilfælde i slutningen af 1800-tallet, men det var først i 1950’erne, at det blev almindeligt brugt som medicin.
- Paracetamol bruges i dag mod alt fra hovedpine og tandpine til influenza og muskelømhed. I modsætning til for eksempel ibuprofen har det dog ikke en betændelsesdæmpende virkning.
- Paracetamol er sikkert i normale doser, men i store mængder kan det være farligt. En overdosis kan give alvorlig leverskade.
(Kilde: Wikipedia)
Det skal understreges, at forsøget indtil videre kun er udført på rotter, ikke på mennesker.
Om resultaterne også gælder for mennesker, og om det rent faktisk kan føre til ny smertestillende medicin, skal først bekræftes i fremtidige kliniske studier.
Alligevel mener smerteforsker Lars Jørgen Rygh, at arbejdet bag det nye studie virker både grundigt og troværdigt.
Han fremhæver også, at studiet er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift med strenge og omfattende processer for peer review, hvilket i hans øjne øger troværdigheden yderligere.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
