Kan stress slå ihjel?
Vedvarende stress er ikke sundt. Det ved vi. Men hvad er konsekvenserne på kort og lang sigt? Og kan man egentlig dø af stress?

Måske har du siddet på jobbet og været ved at drukne i opgaver. Eller måske kommanderer din bedre halvdel ustandseligt rundt med dig derhjemme. Mange af os har godt fyldt op i programmet, og stress er efterhånden blevet en folkesygdom; men kan man egentlig dø af stress?

Folkene bag YouTube-kanalen Asap SCIENCE har lavet en video, som forsøger at give et svar på netop det. Du kan se videoen ovenfor.

For at få en endnu bedre forståelse af, hvor farligt stress kan være, har Videnskab.dk talt med den danske stressforsker Naja Hulvej Rod, som er lektor ved Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.

»Det lyder selvfølgelig lidt hårdt, når man siger, at stress kan slå ihjel. Men det, vi kan se, er, at stress kan give nogle uheldige indvirkninger på helbredet både på kort og lang sigt,« siger Naja Hulvej Rod.

Stress er helt naturligt

Som det bliver nævnt i videoen fra Asap SCIENCE, er stress kroppens naturlige reaktion, når den står over for store udfordringer eller farer, og her er stress faktisk yderst brugbart.

»Stress hjælper faktisk kroppen på den måde, at det skaber øget energi til både muskler og hjerne, når vi har mest brug for det. Det kan være smart, hvis vi skal krydse gaden, og der pludselig kommer en bil for tæt på eller i andre farlige situationer. Problemet opstår, når man er stresset over længere tid,« siger Naja Hulvej Rod, som påpeger, at stress kan have en negativ indvirkning på kroppen både på kort og lang sigt.

»Vi kan se, at hvis kroppen er udsat for stress igennem længere tid, er der øget risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, og der er også risiko for hjerte-kar-sygdomme,« siger hun.

Dermed kan der altså ifølge Naja Hulvej Rod være en sammenhæng mellem stress og dødelighed.

Stress kan have en 'trigger-effekt'

Fakta

Karōshi er japansk for ’død efter overarbejde’.

Mange japanere arbejder op mod 60 timer om ugen, og nogle har endda overarbejde, som de ikke bliver lønnet for.

Kilde: The Economist

En række undersøgelser har vist, at stress også kan have korttidseffekter. Naja Hulvej Rod forklarer:

»For nogle kan det have store konsekvenser, hvis man pludselig befinder sig i en ekstremt stresset situation. Det kan for eksempel være ved dødsfald i familien eller ved meget vigtige deadlines.«

»Hvis man i forvejen – måske uden at vide det – har underliggende hjerteproblemer, så kan ekstrem stress virke som en form for trigger-effekt, og det kan altså i sjældne tilfælde føre til hjertestop,« siger hun.

Stress øger risikoen for selvmord

Ifølge Naja Hulvej Rod kan stress nemlig forsage øget risiko for netop at begå selvmord.

»Er man udsat for langvarig stress, tyder vores undersøgelser på, at det er forbundet med en større risiko for at begå selvmord. Det kan hænge sammen med, at man oplever stærk udbrændthed eller svær depression,« siger hun.

I den lidt blødere ende kan stress også have indvirkning på vores immunsystem. Nogle har måske endda prøvet at blive syg lige efter en stresset periode.

»Stress kan faktisk booste vores immunsystem i pressede situationer. Eksempelvis hvis vi bliver sårede og på den måde er mere udsatte i en periode, eller hvis vi skal nå en deadline. Så oplever nogle, at man når sin deadline, men umiddelbart efter må lægge sig med en forkølelse eller influenza,« siger Naja Hulvej Rod og henviser til, at undersøgelser for eksempel har vist, at studerendes immunforsvar bliver svagere omkring eksamensperioder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.