Når vi bliver ældre, tager hjernen lidt længere tid om at behandle information. Hukommelsen er måske ikke helt, hvad den har været.
Det er almindeligt, at de kognitive evner – som at tænke, huske og lære – bliver lidt svækket.
I hvilket omfang, det sker, varierer fra person til person.
Men der er også forskelle generationerne imellem, viser et nyt studie baseret på data fra den nordnorske by Tromsø.
En typisk 80-årig er i dag klarere i hovedet, end 80-årige var i starten af 2000'erne.
»Vi gør mange ting rigtigt«
Studiet er baseret på Tromsø-undersøgelsen, en stor befolkningsundersøgelse i Tromsø, der startede i 1974. Omkring 45.000 mennesker har indtil videre deltaget.
Forskerne følger en lang række Tromsø-borgere over tid. Der foretages en række fysiske målinger, og deltagerne svarer på spørgsmål om uddannelse, sundhed og livsstil.
På den måde har forskerne blandt andet afdækket, at folk er blevet sundere i løbet af de seneste årtier. Færre dør af slagtilfælde og hjerteanfald end tidligere.
De ældre forbliver også klare i hovedet længere op i årene end før. Det viser et studie foretaget af Bente Johnsen og hendes kolleger.
»Det er rigtig gode nyheder, at det ikke kun er den fysiske sundhed, der forbedres, men også den kognitive sundhed. Vi gør mange ting rigtigt som samfund,« siger Bente Johnsen til forskning.no., Videnskab.dk's norske søstersite.
Hun er læge og forskningsstipendiat ved Universitetshospitalet Nord-Norge HF. Undersøgelsen er en del af Johnsens ph.d., som bliver præsenteret i november.
9.500 personer
Tromsø-undersøgelsen er hidtil blevet udvidet med nye deltagere hvert syvende år, og samtidig har forskerne inddraget nye typer data. Det har gjort det muligt at forske i flere og flere sygdomme og sundhedsmæssige aspekter.
»I 2001 kom den femte Tromsø-undersøgelse, hvor man også påbegyndte kognitive test,« fortæller Bente Johnsen.
Sammen med sine kolleger har hun brugt data fra cirka 9.500 personer mellem 60 og 87 år. Deltagerne blev kognitivt testet i 2001, 2008 og 2015/2016. De er født mellem 1914 og 1956.
Det viste sig, at de personer, der havde et senere årstal på fødselsattesten, generelt klarede sig bedre i de forskellige tests.
Deltagerne lavede fire typer test. De to første var ordprøver, hvor deltagerne først skulle huske 12 ord og derefter huske ordene, når de blev blandet med 12 nye ord.
I den tredje test skulle deltagerne forbinde tal med symboler. Testen siger noget om arbejdshukommelsen, opfattelse af rum og retning, og hvor hurtigt hjernen arbejder.
Den sidste test var en såkaldt psykomotorisk test, hvor deltagerne skulle trykke på en knap så hurtigt, de kunne, fortæller Bente Johnsen.
»Det tester, hvor hurtigt hovedet er i stand til at omformulere en kommando til en fysisk bevægelse.«
Mere uddannelse og mindre rygning
Forskerne kunne se, at deltagere, der blev født i et senere årstal, præsterede, som om de var ti år yngre.
70-årige i 2016 gjorde det lige så godt som 60-årige i 2001. I én af ordtestene var forskellen hele 20 år.
Hvad er årsagerne til forbedringerne? Forskerne har undersøgt sammenhænge mellem livsstil og kognitive evner.
»Den klare vinder er uddannelse. Det betød mest. Vi har mere uddannelse nu end tidligere,« siger Bente Johnsen.
Øget højde hos dem, der blev født senere, var også forbundet med bedre resultater, især blandt mænd.
»Højde er blevet brugt i en stor del forskning som en indikation på et godt helbred og god ernæring i barndommen.«
Fysisk aktivitet og mindre rygning var også forbundet med forbedringerne.
Positivt at drikke lidt og ofte?
Men det var straks mere overraskende, at alkohol var forbundet med forbedringer i kognitiv sundhed.
»Dem, der drak lidt og ofte klarede sig bedre i kognitive test end dem, der slet ikke eller meget ofte drak,« siger Bente Johnsen.
Anden forskning har vist, at alkohol har en negativ effekt på hjernens sundhed.
Hjernen krymper lidt, i takt med at vi bliver ældre. Et studie fra 2022 viste, at det sker lidt hurtigere, hvis man drikker to genstande om dagen.
Et andet studie har vist, at flere glas vin om ugen kan give for meget jern i hjernen, hvilket var associeret med dårligere resultater i kognitive tests.
Selvom Tromsø-undersøgelsen viste, at dem, der drak lidt og ofte klarede sig godt, betyder det ikke, at man bliver klog af at drikke, understreger Bente Johnsen.
I stedet skyldes det nok, at de personer, der drak lidt og ofte, havde noget andet tilfælles, som havde en positiv effekt.
Det understøttes af, at forbedringen ikke var knyttet til mængden af alkohol, men til antallet af anledninger. Det var ikke sådan, at jo mere deltagerne drak, desto bedre gik det.
Forskerne skriver i studiet, at et moderat indtag af alkohol er forbundet med at være aktiv socialt. Ifølge en tidligere artikel fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, er det at være social og have relationer en af de faktorer, der er med til at holde hjernen sund.
Et stort, internationalt studie fra marts pegede også på, at et godt socialt liv er positivt for hjernen.
»Vi ved fra andre studier, at det at drikke efter middelhavsdevisen, med et til to glas vin flere gange om ugen, er forbundet med høj uddannelse og høj indkomst,« siger Bente Johnsen.
»Vi ved også, at folk, der slet ikke drikker alkohol, kan have et lidt dårligere helbred af forskellige årsager og dermed teste dårligere i kognitive test af andre årsager end afholdenhed.«
Yngres IQ er på vej ned
Vil forbedringen i kognitiv sundhed blandt ældre fortsætte og fortsætte?
Vi kommer ikke til at ende med at blive super kloge alle sammen, pointerer Bente Johnsen.
»Jeg tror, der er et loft.«
Men hun mener stadig, at der er mere at vinde, hvis vi fortsætter med at leve sundt og måske endda lidt sundere.
Studier har længe vist, at vores IQ er blevet højere. I årti efter årti i løbet af det 20. århundrede scorede vi bedre i IQ-test end den forrige generation på samme alder. Det er blevet kaldt Flynn-effekten.
Denne effekt ser dog nu ud til at være vendt i Norge og andre vestlige lande. IQ'en er på vej ned igen.
Et norsk studie fra 2018 viste, at IQ blandt unge mænd, som er ved at aftjene deres værnepligt, er faldet fra og med årgangen født i 1975.
Betyder det, at disse kohorter vil klare sig dårligere i kognitive tests, når de fylder 60?
Det er svært at sige, siger Bente Johnsen. Det er muligt, at kurven vil flade ud.
»Det er også vigtigt at være bevidst om, at de militære tests, IQ-testene, er helt andre test, end vi har brugt i Tromsø-undersøgelsen. Vi tester lidt forskellige ting.«
»Stort og interessant studie«
Ellen Melbye Langballe er leder af fagområdet aldring ved Nationalt Center for Aldring og Sundhed i Norge.
»Det er et stort og interessant studie fra Norge om mulige forskelle i kognition og præstation på kognitive test mellem ældre før og nu,« skriver Ellen Melbye Langballe i en e-mail til forskning.no.
Hun har ikke deltaget i undersøgelsen men påpeger, at hun arbejder meget sammen med Bjørn Heine Strand, som har deltaget i undersøgelsen. Han er forsker ved Norsk Folkesundhedsinstitut og har en assistentstilling hos Aldring og Sundhed.
Ellen Melbye Langballe skriver, at resultaterne formentlig afspejler flere samfundsmæssige udviklingstræk på befolkningsniveau, såsom at flere har fået en uddannelse.
»Ændringer i indholdet af arbejdsopgaver, sundhedsadfærd, sygdomsforekomst, sundhedsydelser og andre sociale og kulturelle forhold, der præger den tid, vi lever i, kan også have betydning for forskellene.«
Resultaterne er i tråd med resultater fra international forskning, siger Ellen Melbye Langballe.
Ser samme tendens i andre nordiske lande
Et studie fra Finland fra 2020 viste for eksempel, at de ældre tilsyneladende er blevet 'yngre' siden 90'erne. Finske 75- og 80-årige klarede sig bedre i næsten alle fysiske og kognitive tests nu end for 30 år siden.
Et svensk studie fra 2018 viste ligeledes, at folk i 70'erne var klarere i hovedet, end folk på samme alder var i 1970'erne.
Bente Johnsen påpeger, at de positive resultater i undersøgelsen gælder på befolkningsniveau.
»Man kan få kognitiv svækkelse eller nedsat kognition, selvom man har gjort alt rigtigt.«
Man kan leve sundt, dyrke motion og have et højt uddannelsesniveau – og alligevel risikere at de kognitive evner svigter i de ældre år.
»Selvom man har gjort alting 'forkert', kan man også være heldig og have gode kognitive evner.«
Opdagede kønsforskelle
Noget, som Bente Johnsen mener kræver mere forskning, er de kønsforskelle, der dukkede op i undersøgelsen.
»I tre ud af fire tests klarer kvinder sig markant bedre end mænd. Det har vi ikke rigtig nogen god forklaring på,« siger Bente Johnsen.
»Jeg tror, noget af det her handler om uddannelse. Kvinder har haft meget lavere uddannelse, som nu er skudt i vejret. Men det er ikke hele forklaringen. Her er der brug for mere kønsforskning,« afslutter hun.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
