Placebo-effekt: Lægens ord ændrer virkningen af medicinen

Overbevisning kan være en stærk kraft. Selv en tilsyneladende virkningsløs kalkpille kan få os til at få det bedre, hvis man bare tror på det nok. Og hvem skulle være bedre til at få os til at tro på virkningen af medicin end læger?

En spritny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Science Translational Medicine viser, at når lægen udtrykker en positiv forventning til migrænemedicin, så melder patienten i højere grad tilbage med mindre hovedpine, end hvis lægen udtrykker en negativ forventning.

Lægens effekt på patienten opstår, lige meget om patienten får almindelige migrænepiller og falske placebopiller.

»Denne indvirkning på patientens tilbagemeldinger vil sandsynligvis også opstå med andre typer smertelindrende medicin. Det er altså ikke begrænset til migrænemedicin alene,« siger Asbjørn Hrobjartsson, seniorforsker på Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, i en kommentar til Videnskab.dk. Han har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.

Personer testet med medicin og placebo

I undersøgelsen testede forskerne fra Harvard University, Plymouth University og Endicott College, hvordan 66 forsøgsdeltagere med regelmæssige migræneanfald reagerede på enten en positiv eller en negativ forventning til medicinen fra lægens side.

I løbet af seks migræneanfald fik hver forsøgsdeltager en placebopille eller en migrænepille, samtidig med en positiv, en negativ eller en ’midtimellem’ besked fra lægen:

• »Pillen er en placebopille og vil ikke virke.«
  
• »Pillen er migrænemedicinen Maxalt og vil hjælpe.«
  
• »Det er enten en placebopille eller en migrænepille, og der er derfor 50 procent chance for, at pillen vil virke.«

Forsøgsdeltagerne fik hver besked to gange, men for hver gang var det en ny type pille. Hvis første gang var en placebopille, så var næste gang en migrænepille. Efter hver behandling blev forsøgsdeltageren så spurgt, hvor meget bedre personen havde fået det efter at have taget pillen.

Tro virker som medicin

Ikke så overraskende fik deltagerne det allerbedst, når lægen sagde, at pillen var en migrænepille, og det så også var en migrænepille.

Men når lægen sagde, at en placebopille var en migrænepille, så rapporterede deltagerne deres forbedring værende lige så positiv, som når lægen sagde, at en migrænepille var en placebopille.

Placebopillen fik altså lige så stor effekt som den rigtige medicin, udelukkende på grund af det lægen sagde til deltagerne, før de tog pillen.

Patienten oplever muligvis ikke mindre smerter

Deltagerne meldte mindst positivt tilbage, når de fik en placebopille og samtidig fik at vide, at det var en placebopille. Men selv i den situation var placebopillen bedre, end hvis deltagerne ikke havde fået en pille mod deres migræneanfald.

Alene det at besøge lægen og få uvirksom medicin lader altså til at lindre migrænepatienters hovedpine. Eller også påvirker det den måde, folk vælger at svare på, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

Forskerne kan altså ikke med sikkerhed sige, om forsøgsdeltagerne melder positivt tilbage, fordi de rent faktisk oplever en forbedring, eller fordi de bliver påvirket af lægens tilstedeværelse og gerne vil svare det, de tror, lægen vil høre. Det kunne endda også være en blanding af de to.

Den konklusion er Asbjørn Hrobjartsson fra Nordisk Cochrane Center enig med forskerne i.

»Undersøgelsen viser, hvordan den information, patienter får af lægen, påvirker den måde de bagefter rapporterer deres forbedring på. Men forskerne kan ikke sige, om deltagerne rent faktisk får det bedre, eller om effekten alene skyldes patienternes høflighed over for lægen,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Lægens autoritet påvirker resultatet

Vi mennesker er generelt mindre kritiske over for autoriteter end andre og er mere tilbøjelige til at melde tilbage, hvad vi tror lægen vil høre, siger Asbjørn Hrobjartsson.

Denne indvirkning på patientens tilbagemeldinger vil sandsynligvis også opstå med andre typer smertelindrende medicin. Det er altså ikke begrænset til migrænemedicin alene

Asbjørn Hrobjartsson, seniorforsker på Det Nordiske Cochrane Center.

»Forsøget her undersøger en blanding af placeboeffekt og patientens høflighed over for lægen. Forskerne kan derfor ikke adskille de to helt ad og se, hvor stor en eventuel placeboeffekt lægens information har på patienterne.«

»Men det viser, at vores overbevisninger kan ændre den måde, hvorpå vi oplever effekten af medicin. I hvert fald, hvis det drejer sig om smertelindrende behandling,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Lægen kan bruge placebo

Men kan man så bruge placeboeffekten som læge og hjælpe patienter med smerter på vej?

»Effekten af lægens kommunikation og patientens forventning optræder i næsten alle former for læge-patient interaktion. Men man skal passe på med at drage for vidtrækkende konklusioner ud fra denne ene undersøgelse,«,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Placebo aktiverer ’kroppens egen morfin’

Tidligere forskning viser, at placeboeffekten eksisterer i forbindelse med smertelindring, så folk rent faktisk oplever at få det bedre, når de tror på, at en behandling vil virke. Men hvorfor opstår denne effekt egentligt?

»Lige nu er det uklart, hvorfor vi mennesker har sådan en tendens og lader os narre til at få det bedre. Men det lader til, at kroppens endorfiner er involveret,« siger Asbjørn Hrobjartsson.

Endorfiner fungerer lidt ligesom morfin og kan derfor lindre smerter som den hovedpine, der følger et migræneanfald. Men grunden til, at kroppen selv udskiller endorfiner, når den tror, den skal få det bedre af en behandling – den kender man endnu ikke.