Vil du lige række mig den dér dims, hvad er det nu, den hedder? Den ligger lige ved siden af den dér… øh … røde tingest.
Mange af os vil opleve ‘lethologica’ – som er fagsprog for, når vi har ordet ‘lige på tungen’, men ikke helt kan huske, hvad det hedder – og det bliver som regel værre med alderen.
Hvis vi ofte har svært ved at finde det rigtige ord, kan det være et tegn på ændringer i hjernen, som svarer til tidlige (‘prækliniske’) stadier af Alzheimers sygdom – før mere tydelige symptomer dukker op.
Taletempoet er en mere præcis indikator
Et nyere studie ved University of Toronto peger dog på, at talehastigheden snarere end vanskeligheden ved at finde ord er en mere præcis indikator for hjernesundheden hos ældre voksne.
Forskerne bad 125 raske voksne i alderen 18 til 90 om at beskrive en scene i detaljer.
Optagelser af beskrivelserne blev efterfølgende analyseret med kunstig intelligens-software for at uddrage funktioner som talehastighed, længden på pauserne mellem ordene samt variationen i deltagernes ordforråd.
Deltagerne gennemførte også et standardsæt af tests, der måler koncentration, tankehastighed og evnen til at planlægge og udføre opgaver.
Aldersrelateret svækkelse i disse eksekutive eller udøvende funktioner var tæt forbundet med hastigheden af personens daglige tale, hvilket indikerer på, at det handler om en mere generel tilbagegang end blot besværet med at finde det rigtige ord.
‘Lige på tungen’-fænomenet
Et nyt aspekt ved dette studie var brugen af en ‘billed-ord-interferens-opgave’; en opgave designet til at adskille de to trin i at navngive et objekt: Først at finde det rigtige ord og så instruere munden i, hvordan man siger det højt.
Deltagerne blev vist billeder af hverdagsgenstande (for eksempel en kost), mens de hørte et lydklip af et ord, der enten har en relateret betydning (for eksempel ‘gulvmoppe’ – hvilket gør det sværere at komme i tanke om navnet på den afbildede genstand), eller som lyder ens (for eksempel ‘ost’ – hvilket kan gøre det nemmere).
Interessant nok fandt forskerne i studiet, at ældre voksnes naturlige talehastighed hang sammen med, hvor hurtigt de var i stand til at navngive billederne.
Det indikerer også, at en langsommere bearbejdning af eksempelvis billeder måske kan være et varsel om mere generelle kognitive og sproglige ændringer, der kommer med alderen, snarere end specifikke udfordringer med at finde det rigtige ord.
Selvom resultaterne fra dette studie er interessante, afspejler det at finde ordet, der modsvarer et billedbaseret signal, muligvis ikke kompleksiteten af det ordforråd, som der kræves til en hverdagssamtale uden begrænsninger.
Verbal fluency-opgaver, som kræver, at deltagerne genererer så mange ord som muligt fra en given kategori (for eksempel dyr eller frugter), eller ord som starter med et bestemt bogstav inden for en vis tidsgrænse, kan bruges sammen med navngivning af billeder for bedre at fange ‘lige på tungen’-fænomenet.
‘Lige på tungen’-fænomenet er en midlertidig manglende evne til at finde et ord i hukommelsen på trods af delvis erindring og følelse af, at man kender ordet.
Disse opgaver anses for at være en bedre test af hverdagssamtaler end ‘billed-ord-interferens-opgaven’, fordi de involverer aktiv indhentning og produktion af ord fra ens eget ordforråd, som svarer til processerne, der er involveret i naturlig tale.
Nyttige tests
Selvom vores verbale fluency-præstation ikke forringes markant med normal aldring (som vist i et studie fra 2022), kan en dårlig præstation i disse opgaver være et varsel om neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
De forskellige tests er nyttige, fordi de tager højde for de typiske ændringer i evnen til at fremkalde ord, i takt med at vi bliver ældre. Det gør det muligt for lægerne at identificere svækkelser, ud over dem der forventes ved normal aldring, og dermed potentielt opdage neurodegenerative tilstande.
Verbal fluency-testen involverer forskellige hjerneregioner, der er involveret i sprog, hukommelse og udøvende funktioner, og kan derfor give indsigt i, hvilke områder af hjernen der er påvirket af kognitiv tilbagegang.
Forfatterne af University of Toronto-studiet kunne have undersøgt deltagernes individuelle oplevelser af vanskelighederne ved at finde ord samtidig med objektive mål som talepauser. Det ville give en bedre helhedsforståelse af de kognitive processer, der er involveret.
Personlige beretninger om ‘følelsen’ af at have svært ved at finde ord kan give værdifuld indsigt, der supplerer adfærdsdataene, hvilket potentielt kan føre til mere effektive værktøjer til at kvantificere og opdage tidlig kognitiv tilbagegang.
Studie åbner døre
Dette studie har ikke desto mindre åbnet en række spændende døre for fremtidig forskning, der viser, at det ikke kun er, hvad vi siger, men hvor hurtigt vi siger det, der kan afsløre kognitive forandringer.
Ved at udnytte naturlige sprogbehandlingsteknologier (en slags kunstig intelligens), som bruger beregningsteknikker til at analysere og forstå menneskelige sprogdata, er denne forskning et skridt længere fremme end tidligere studier, der bemærkede subtile ændringer i det talte og skrevne sprog hos offentlige personer som Ronald Reagan og Iris Murdoch i årene før deres demensdiagnoser.
Mens disse opportunistiske rapporter var baseret på at skue tilbage i tiden for at spotte en demensdiagnose, præsenterer denne undersøgelse en mere systematisk, datadrevet og fremadskuende tilgang.
Ved at gøre brug af de lynende fremskridt, som der sker inden for sprogteknologierne, vil det blive muligt at sikre en mere automatiseret påvisning af ændringer i sproget, som eksempelvis et langsommere taletempo.
Dette studie understreger, hvilket potentiale der ligger i at bruge ændringer i taletempoet som en sigende omend subtil markør for den kognitive tilstand, og dermed som en hjælp til at identificere de personer der befinder sig i risikozonen, også før de udviser mere alvorlige symptomer.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
