Fra barsel til barnevogn: Sådan adskiller danske forældre sig fra britiske

Vi danskere og vores skandinaviske naboer topper ofte diverse 'bedst i verden'-lister – fra de lykkeligste og de mindst korrupte til de bedste steder at stifte familie.

Den danske måde at være forælder på har inspireret til en række bøger, som er blevet bestsellere. For forældre andre steder i verden kan det næsten ligne et utopisk samfund med en familiepolitik, der giver gode vilkår for forældre og en tilsyneladende ubesværet hverdag med glade babyer.

Men hvor forskelligt er det egentlig at være forælder i Danmark sammenlignet med andre lande som Storbritannien?

Jeg er professor i psykologisk videnskab ved Aarhus Universitet. Min forskning fokuserer på mental sundhed og forældreskab i de tidlige år. Her er, hvad forskningen viser.

Mere orlov til fædre

Danmark og Storbritannien adskiller sig markant på to områder, når det gælder orlov til nybagte forældre: Hvor stor økonomisk kompensation der gives, og hvordan orloven kan fordeles mellem forældrene.

Danmark har en mere generøs kompensation under barselsorlov end Storbritannien og tildeler hver forælder lige lange perioder med orlov, som ikke kan overføres til den anden.

I 2022 gennemførte Danmark en reform, der gav fædre 11 ugers orlov (og det samme til mødre) efter princippet 'brug den eller mist den', og fædre ser nu til at tage det meste af den orlov, der er øremærket til dem.

For fædre i Storbritannien er orloven betydeligt kortere. De har ret til to ugers fædreorlov, som i gennemsnit er betalt med, hvad der svarer til omkring 19 procent af den gennemsnitlige løn. I Danmark er den tilsvarende kompensation omkring 50 procent.

En del britiske arbejdsgivere tilbyder dog bedre vilkår end lovens minimumskrav, enten i form af længere orlov eller højere løn under orloven. I praksis tager britiske fædre alligevel langt mindre orlov end danske fædre. En nylig undersøgelse viser, at de fleste britiske fædre tager omkring to ugers orlov.

Mødrene tager stadig nætterne

Den danske øremærkede barsel til fædre skal skabe en mere lige fordeling af omsorgen for det lille barn og samtidig gøre det nemmere for mødrene at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sammen med tilskud på mindst 75 procent af udgifterne til dagtilbud, er disse ordninger med til at forklare, hvorfor danske mødre har markant højere beskæftigelse end britiske mødre.

Omsorgen for børn ser ud til at være mere ligeligt fordelt mellem danske forældre, end det typisk er tilfældet i Storbritannien, og den økonomiske støtte gør det lettere for mødre at vende tilbage til arbejdet efter barsel.

Men på trods af de omfattende tiltag, der skal understøtte fædrenes deltagelse i den tidlige omsorg, er det i de fleste danske småbørnsfamilier stadig mødrene, der er de primære omsorgspersoner (ligesom det er i Storbritannien). Selv under den øremærkede fædreorlov, rapporterer mødrene i vores forskningsprojekt, at de oftere står op om natten.

Det har både betydning for mødrenes helbred og deres oplevelser efter fødslen. Forstyrret og afbrudt søvn i månederne efter fødslen er forbundet med nedtrykthed og i nogle tilfælde symptomer på depression.

Danske fædre og mødre tilslutter sig også traditionelle forestillinger om mænds og kvinders evner som forældre. De fleste forældre mener, at mødre er bedre end fædre til den tidlige omsorg for børn.

Så selvom ordninger og tiltag tydeligvis hjælper fædrene med at spille en mere aktiv rolle som forældre, udligner det ikke fuldstændigt forskellene i omsorgsbyrden mellem fædre og mødre. Og de medfører heller ikke, at mænd og kvinder bliver opfattet som lige kompetente omsorgspersoner.

Lur under åben himmel

Men det er ikke kun de politiske rammer for småbørnsfamilier, der adskiller Danmark og Storbritannien. Også kulturelle forestillinger om, hvad der er godt for små børn, spiller en rolle.

Et meget synligt eksempel er traditionen for at lade små børn sove udendørs, også selvom temperaturen falder til under frysepunktet.

Det er usædvanligt i Storbritannien, men i Danmark og de øvrige nordiske lande sover små børn ofte udendørs om dagen, godt pakket ind i barnevognen. Forældrene mener, at den friske luft er god for babyens immunforsvar, forbedrer søvnkvaliteten og giver mødrene lidt tid til sig selv.

Det er dog måske lettere for danske forældre at praktisere dette i et samfund med relativt høj social tillid. I Danmark svarer 74 procent i en nationalt repræsentativ undersøgelse, at man kan stole på de fleste mennesker, mens kun 43 procent af voksne i Storbritannien siger det samme.

Mere rolige babyer?

Med Danmarks generøse familiepolitik og den tillid til andre, der gør det muligt at lade små børn sove udenfor, er det måske ikke så mærkeligt, at historier om rolige og glade danske babyer jævnligt dukker op i udenlandske medier.

Faktisk fremstillede en analyse britiske spædbørn som dem, der græder »mest«, og danske spædbørn som dem, der græder »mindst«.

Forskellige forklaringer er blevet foreslået: at danske forældre er mindre stressede på grund af den generøse barselsorlov; at en lur i det fri giver roligere babyer; eller ganske enkelt at danske forældre opfatter gråd som en normal måde for spædbørn at kommunikere på frem for noget, man skal være bange for.

Men ser man nærmere på forskningen, er billedet straks mere uklart. Estimaterne for, hvor meget danske spædbørn græder, stammer kun fra en håndfuld undersøgelser, der blev gennemført for mere end 20 år siden og med relativt få spædbørn.

Mange forskellige faktorer

Det er altså ikke én faktor, der adskiller et typisk dansk forældreskab fra et britisk. Det er derimod en kombination af politiske rammer, måder at være forælder på og kulturelle forestillinger om, hvad der er godt for børn.

De politiske ordninger og tiltag tilskynder fædrene til at engagere sig tidligt og gør det lettere for mange mødre at forblive på arbejdsmarkedet.

Det betyder dog ikke, at omsorgen er ligeligt fordelt mellem forældrene.

Og på baggrund af den forskning, der findes indtil videre, er der ingen garanti for, at den danske model resulterer i babyer, der græder mindre.

Denne artikel er en del af serien Sundhedskløften / The Health Gap, der er et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation, hvor artiklen er publiceret i en engelsk version. Den er oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.