Fredagsslik, et morgenbord med pålægschokolade og wienerbrød, eftermiddagskage – sprødt, smørfyldt og fuld af kalorier.
Danskerne elsker sukkersøde produkter. Faktisk har vi verdensrekorden i at spise allermest slik, og i gennemsnit indtager en dansker hele 57 kilo sukker om året per person.
Vores skandinaviske naboer følger trop på det høje sukkerindtag, men sammenligner vi med Storbritannien, opstår et særligt paradoks:
Briterne indtager 'kun' 44 kilo sukker per år og har i årtier fået at vide, at sukker og fedt er de helt store skurke i kosten.
Alligevel er danskerne stadig en af de befolkninger i Europa, der vejer mindst, mens briterne ligger i den helt anden ende af vægtskalaen. Omkring hver femte dansker har et BMI over 30, mens det samme gælder for omkring hver tredje brite.
Som forsker laver jeg store systematiske gennemgange af forskning i mave- og tarmsystemet, og jeg har fundet frem til to vigtige elementer, der kan være medvirkende til at forklare det paradoks, der på engelsk går under betegnelsen ‘The Pastry Paradox’ – på dansk 'wienerbrøds-paradokset' eller 'sukker-paradokset'.
\ Ny serie: Sundhedskløften
Vi lever længere, flere har kroniske sygdomme, og mental mistrivsel er et stigende problem.
Det er fælles for både Danmark og Storbritiannien, der også begge har skattefinansierede sundhedsvæsener.
Så hvad kan vi lære af hinanden?
Det forsøger vi at komme nærmere i denne serie, hvor du blandt andet kan blive klogere på, hvordan danskerne kan spise markant mere sukker, mens briterne stadig er mest overvægtige, eller hvordan vi regulerer vores fælles ’dårlige vaner’ som øl og gambling.
Du kan også læse om cykelkultur, vores forhold til kroppe og nøgenhed, faldende fertilitetsrater, sperm-industrien og præventionsvaner, sundhed i fængsler og støjforurening.
Find alle udgivne artikler i serien her.
Serien er et samarbejde mellem The Conversation UK og Videnskab.dk, og alle artikler er skrevet af danske og britiske forskere, som vil gøre os klogere på Danmarks og Storbritanniens forskellige forhold til sundhed, sygdom, trivsel og hverdagsliv.
Mindre ulighed i sundhed
Ser vi på udviklingen i Storbritannien, er andelen af personer med svær overvægt steget fra omkring 15 procent i 1993 til omkring 29 procent i England, 32 procent i Skotland og 26 procent i Wales i de seneste opgørelser.
I Storbritannien stiger risikoen for svær overvægt med alderen. Den er højest blandt personer mellem 55 og 74 år.
Blandt personer over 74 år er andelen lavere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at personer med svær overvægt i gennemsnit dør tidligere.
Risikoen i Storbritannien er også højere, hvis man bor i et fattigt område, hvis man har et handicap, hvis man er sort, eller hvis man har kortere uddannelse.
Danmark går bestemt heller ikke fri for social ulighed, når det gælder sundhed, men forskellen mellem rig og fattig er generelt mindre udtalt end i Storbritannien og mange andre europæiske lande. Der er for eksempel lavet forebyggende indsatser mod overvægt ude i kommunerne.
Storbritannien burde i princippet kunne lære af Danmark på dette punkt: Begge lande er velstående og har en universel, skattefinansieret adgang til sundhedsydelser.
Fælles forfædre, forskellige kostvaner
Et andet vigtigt element i forklaringen på sukkerparadokset finder vi ved at rejse lidt tilbage i tid.
De angelsaksere, der invaderede (og gav navn til) England, var medlemmer af en germansk folkestamme, som kom fra det område, der i dag er Danmark og Nordtyskland. Senere blev de britiske øer også invaderet af danske vikinger.
Vi deler koldt nordeuropæisk klima, lange kystlinjer og i princippet en madtradition med enkle, solide retter: kartofler, brød, grød, mejeriprodukter, fisk og svinekød.
Men særligt det med den fælles madtradition er ikke længere en del af vores fælles historie.
Vi holder fast i vores rugbrød
Mange traditionelle danske fødevarer er rige på protein og fibre, som giver længere mæthed end forarbejdede kulhydrater og fedtstoffer, samtidig med at de bidrager med vigtige vitaminer og mineraler.
Smørrebrød er for eksempel både en kulturel markør og en almindelig frokost.
Traditionelt fuldkornsrugbrød, ofte med kerner og frø, spiller en central rolle i vores kost - rugbrødsmadder er stadig danskernes foretrukne aftensmåltid.
Samtidig er grove grøntsager som kål og rodfrugter og lokale frugter et hovedelement i de officielle danske kostråd, der også lægger vægt på årstid, bæredygtighed, hjemmelavet mad og et lavere indtag af ultraforarbejdede fødevarer.
I Storbritannien bliver den nordiske kost og livsstil ofte fremhævet for sine sundhedsmæssige kvaliteter, mens den i Danmark ikke ses som særligt sundere end anden mad.
Den nordiske madkultur har samtidig været med til at præge gastronomien internationalt og vist, at sund mad også kan være velsmagende, kreativ og nyskabende.
Briternes kost ligner amerikanernes
Vender vi blikket mod briternes kost, minder den i højere grad om den madkultur, som USA har eksporteret til store dele af verden siden fremkomsten af det moderne detailhandels- og fastfoodsystem.
Den type fødevarer er en af de vigtigste drivkræfter bag den globale fedmeepidemi.
I USA, hvor næsten hver anden er svært overvægtig, ligger forekomsten af fedme blandt den højeste i den vestlige del af verden.
De ultraforarbejdede fødevarer slog for alvor igennem i Storbritannien i 1980'erne, og nu kommer 44 procent af briternes daglige energiindtag fra ultraforarbejdede fødevarer og drikkevarer.
Det er den højeste andel i Europa.
\ Ultraforarbejdede fødevarer
Ultraforarbejdede fødevarer og drikkevarer har typisk et højt indhold af salt, sukker, og usunde fedtstoffer samt et lavt indhold af fibre, protein, vitaminer og mineraler.
De er typisk udviklet til at være meget appetitvækkende, men giver ofte en dårlig mæthedsfølelse. Derudover kan de påvirke tarmens sundhed og fremme inflammation i kroppen.
De bliver fremstillet, fordi de er nemme at sælge, giver stor avance, har lang holdbarhed og kræver minimal tilberedning.
Du kan læse mere om, hvad ultraforarbejdet mad er her, og få hjælp til at spotte ultraforarbejdede produkter i denne artikel.
I Danmark er hjemmelavet aftensmad fortsat normen, selv om det ofte indebærer færdigtilberedte ingredienser som snittede grøntsager, brød og færdiglavede saucer. I Storbritannien spiller færdigretter, takeaway og andre former for convenience-mad en større rolle.
Dette er naturligvis en forenkling. Der er store forskelle inden for begge lande, afhængigt af indkomst, uddannelse, geografi og livsstil.
Men billedet peger på nogle af de vigtigste forskelle mellem Danmark og Storbritannien, som kan være med til at forklare, hvordan Danmark både spise meget mere sukker, men ikke betaler med livvidden i samme grad som briterne.
Dels har borgerne i Danmark bedre adgang til hjælp og sunde løsninger via det offentlige, dels har de ultraforarbejdede fødevarer, som ser ud til at være en vigtigere komponent end sukker for overvægt og fedme, ikke et lige så fast greb i danskerne.
Opdatering 4. september 2026: I en tidligere udgave af artiklen stod, at danskerne har verdensrekord i at indtage sukker. Det er imidlertid slik, vi har rekorden i. Vi beklager fejlen og takker en opmærksom læser for at opdage fejlen og skrive til os.
Denne artikel er en del af serien Sundhedskløften / The Health Gap, der er et samarbejde mellem Videnskab.dk og The Conversation, hvor artiklen er publiceret i en engelsk version. Den er oversat til dansk af Stephanie Lammers-Clark.
