Mette Vosgerau

Journalist og programleder, Forskerne Formidler

Min baggrund

Jeg blev uddannet journalist i 2004 og  har siden arbejdet som redigerende journalist og jourhavende på Urban, Berlingske og Dagbladet Information. Desuden har jeg været udsendt med Forsvaret som presseofficer.

Jeg har været tilknyttet Videnskab.dk i varierende omfang siden 2015. Siden 2023 har jeg været fast på den del af Videnskab.dk, der hedder Forskerne Formidler, hvor forskerne selv skriver.

Mine stofområder

Jeg redigerer artikler, som forskerne skriver enten uopfordret, fordi de gerne vil formidle deres forskning, eller efter vi har kontaktet dem, fordi vi mener, at deres forskningsfelt er vigtigt for et bredt publikum.

Derudover holder jeg et vågent øje med de mål, som Forskerne Formidler pejler efter, så vi sikrer, at vi bruger vores kræfter bedst muligt.

Min journalistiske tilgang

Som redigerende journalist arbejder man med tekster, som andre har skrevet. Det kræver respekt og ydmyghed over for skribentens arbejde, samtidig med at man skal sætte sig i læserens sted. Hvad er svært at forstå? Bliver teksten for knudret her?

Den funktion er ekstra vigtig hos Forskerne Formidler, hvor forskere formidler deres ind imellem ret komplicerede viden til helt en bred skare af helt almindelige mennesker.

Mit mål er, at forskeren altid kan stå inde for sin tekst, samtidig med at læseren får lyst til at læse med.

Her kan du læse mere om Forskene Formidler.

Kontakt mig 

mv@videnskab.dk