Verdens elektronikskrot er steget 21 procent på 5 år - men genbrug og genanvendelse følger ikke med
Elektronisk affald er en kæmpe klimasynder, for det går slet ikke den rigtige vej med genbrug og genanvendelse.
E-affald elektronik genbrug genanvendelse forurening indsamling skrot mobiltelefoner computere kviksølv sundhedskadelig natur miljø

Elektronikskrottet er verdens hurtigst voksende affaldsfraktion, og mængden stiger som følge af forbruget af elektroniske produkter med kortere livscyklus og færre muligheder for reparation. (Foto: Shutterstock)

Elektronikskrottet er verdens hurtigst voksende affaldsfraktion, og mængden stiger som følge af forbruget af elektroniske produkter med kortere livscyklus og færre muligheder for reparation. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvert år stiger den samlede mængde elektronik og elektronisk udstyr, vi bruger, med 2,5 millioner tons.

Telefoner, radioer, legetøj og laptops - hvis det har et stik eller et batteri, er det højst sandsynligt, at det på et tidspunkt ender i den stadigt voksende bunke 'e-affald'.

Alene i 2019 genererede verden 53,6 millioner tons e-affald. Det svarer til 7,3 kilo per person, og affaldsmængden vejer lige så meget som 350 krydstogtsskibe.

  • Asien stod for størstedelen med 24,9 millioner tons.
  • Nord-, Central- og Sydamerika var ansvarlig for 13,1 tons.
  • Afrika og Oceanien stod henholdsvis for 2,9 og 0,7 millioner tons.

Fordobling af mængden af e-affald på blot 16 år

Når vi når frem til år 2030, vil den samlede globale mængde sandsynligvis være hele 74,7 millioner tons; næsten en fordobling af den årlige mængde e-affald på blot 16 år.

Det betyder, elektronikskrottet er verdens hurtigst voksende affaldsfraktion, og mængden stiger som følge af forbruget af elektroniske produkter med kortere livscyklus samt færre muligheder for reparation. 

De elektroniske produkter kan forbedre forbrugernes levestandard, og det er godt, at flere og flere har råd til dem. Men den stigende globale efterspørgsel har givet genbrug og genanvendelse samt sikker afskaffelse baghjul.

Når først produkterne er udtjente og kasserede, kan de ende i naturen, hvor de forurener habitater og skader mennesker og dyr.

E-affald elektronik genbrug genanvendelse forurening indsamling skrot mobiltelefoner computere kviksølv sundhedskadelig natur miljø

Sådan styrede verden mængden af e-affald i 2019. (Illustration: UNU/UNITAR SCYCLE©/Nienke Haccoû)

Genbrug af e-affald

Kun 17,4 procent af e-affaldet produceret i 2019 blev officielt indsamlet og genbrugt. Siden 2014 er mængden af genbrugt e-affald kun steget med 1,8 millioner tons om året.

Den samlede mængde e-affald steg med 9,2 millioner tons i løbet af den samme periode, og mængden af udokumenteret e-affald er stigende.

Vores nye forskning viser, at:

  • Europa indsamler og genbruger mest, hvilket svarer til cirka 42,5 procent af den samlede mængde e-affald i 2019.
  • Asien strøg ind på andenpladsen med 11,7 procent.
  • Nord-, Central- og Sydamerika stod for 9,4 procent.
  • Oceanien for 8,8 procent.
  • Afrika kom sidst med blot 0,9 procent.

Hvad der skete med de resterende 82,6 procent af verdens e-affald i 2019, er der ikke et entydigt svar på.

E-affald elektronik genbrug genanvendelse forurening indsamling skrot mobiltelefoner computere kviksølv sundhedskadelig natur miljø

Regeringer verden over er ved at indføre ny lovgivning i forsøget på at forvalte mængden af elektronisk affald. (Illustration: Credits© Illustrations UNU/UNITAR SCYCLE - Nienke Haccoû)

E-affald ender i skraldespanden

I højindkomstlande mener man, at cirka otte procent af e-affaldet bliver smidt i skraldespanden. Mellem 7 og 20 procent bliver eksporteret.

I lavindkomstlande er billedet mindre klart; størstedelen ef e-affaldet bliver skaffet af vejen uofficielt.

I mangel af et pålideligt affaldsforvaltningssystem bliver de mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer - som kviksølv, bromerede flammehæmmere, CFC-gasser og HFC-gasser (hydrofluorocarbon-gasser) ledt ud i miljøet, hvor de er til skade for de mennesker, der lever, arbejder og opholder sig på e-affaldslossepladserne.

Kviksølv bliver brugt i computerskærme og lysstofrør, men eksponering kan forårsage hjerneskader.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

50 tons kviksølv ender i naturen hvert år

Vi estimerer, at udokumenteret e-affald indeholder cirka 50 tons kviksølv, som ender et eller andet sted i miljøet hvert år.

E-affald er ikke blot sundhedsskadeligt; det bidrager også til den globale opvarmning. Kasserede køleskabe og klimaanlæg skal langsomt udlede drivhusgasser.

Cirka 98 millioner tons menes at sive ud fra lossepladserne hvert år, hvilket svarer til 0,3 procent af energisektorens globale emissioner.

Udover giftstofferne indeholder e-affaldet også mange materialer, for eksempel metaller, som er værdifulde, såsom guld, sølv, kobber og platin.

Værdi af e-affald er større end mange landes BNP

Den samlede værdi af alt det kasserede e-affald i 2019 er konservativt blevet estimeret til at udgøre 57 milliarder amerikanske dollars (374 milliarder danske kroner, red.) - et beløb, der er større end de fleste landes BNP.

Men fordi blot 17,4 procent af e-affaldet i 2019 blev indsamlet og genbrugt, blev kun 10 milliarder dollars (64,5 milliarder kroner, red.) samlet på en miljømæssig ansvarlig måde.

Kun 4 millioner tons råmaterialer blev gjort tilgængelige for genbrug og genanvendelse.

Øjnene op for problemet

Men verden er langsomt ved at få øjnene op for dette store problem.

I slutningen af 2019 havde 78 lande, som er hjem for 71 procent af verdens befolkning, enten en målsætning for forvaltningen af e-affaldet eller var ved at indføre lovgivning.

Det er en stigning på fem procent siden 2017.

I mange af disse lande er reglerne dog stadig ikke juridisk bindende, og lovene bliver ikke håndhævet.

I vores rolle som forskere skal vi forsætte med at føre tilsyn med verdens e-affald for at støtte skabelsen af en cirkulær økonomi samt bæredygtige samfund.

Vi håber, at vores indsats for at bekæmpe dette stadig større problem ansporer regeringerne til at handle med en hast, der afspejler problemets omfang og størrelse, med lovgivning og håndhævelse, der kan øge andelen af e-affald, som bliver genbrugt sikkert, drastisk. 

Vanessa Forti hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.