Mens vi venter, sidder kvinde potentielt uskyldigt fængslet for drab på sine børn
Hvordan genåbner man en gammel, betændt mordsag? Og hvordan kan forskning bruges som bevis i retten?
Kathleen Folbigg uskyldig australier dæmt drab børn CALM-gen

Når man sidder med vores viden, virker det urimeligt, at der skal gå endnu flere år, inden Kathleen Folbiggs dom måske bliver omstødt, skriver forskerne i denne artikel. (Modelfoto: Shutterstock)

Når man sidder med vores viden, virker det urimeligt, at der skal gå endnu flere år, inden Kathleen Folbiggs dom måske bliver omstødt, skriver forskerne i denne artikel. (Modelfoto: Shutterstock)

Morddømte Kathleen Folbiggs fremtid afhænger nu af, om det australske retsvæsen vil lytte til videnskaben. Efter 18 år i fængsel for firedobbelt barnemord afventer hun stadigvæk afklaring.

Afklaring på, om videnskaben kan være med til at omstøde hendes dom.

Afklaring på, om videnskaben kan give en årsag til hendes børns pludselige død.

Men kan videnskab og jura tale samme sprog?

Lige nu kører to spor i mordsagen:

  • Et spor, hvor Kathleen Folbiggs forsvarsadvokater appellerer for at få sagen genåbnet – med henblik på en domsomstødning og en potentiel frikendelse.
  • Og et andet spor, hvor forskere fra hele verden, heriblandt flere nobelprismodtagere, beder guvernøren af New South Wales om at benåde Kathleen Folbigg – altså frigive, men ikke frikende hende.

Det første spor har ledt til det andet. Grunden til det er, at retsprocessen har været, og fortsat er, en årelang proces. Og alt imens juridiske dokumenter bliver udformet, sendt frem og tilbage, læst og vurderet af advokater, sidder Kathleen Folbigg fortsat fængslet.

Ny krimiserie

Få historien om, hvordan dansk forskning er med til at genåbne en af Australiens største mordsager. I tre afsnit genfortæller forskerne forløbet og berører temaer om uskyldigt dømte, skæbnesvangre eksperimenter, forskning som bevis i retssale og genforskning i pludselige hjertestop.

Du får for første gang fortællingen direkte fra forskerne selv.

Dette er tredje artikel i serien.

Læs første del her: Dansk forskning kan frikende kvinde, der er fængslet for drab på sine børn

Læs anden del her: Var det barnemord eller hjertestop? Danske forskere har svaret​​​

En langsommelig retsproces 

Anmodningen om at undersøge mordsagen igen startede i 2015. For seks år siden.

Men det var først i 2018, tre år efter anmodningen, at det blev besluttet, at sagens omstændigheder skulle undersøges nærmere.

I forbindelse med retshøringen i 2019 blev det kendt, at Kathleen Folbigg havde givet en genfejl videre til sine to døtre. En fejl i et såkaldt CALM-gen, som vi uddybede i artikelseriens andet afsnit.

I 2012 havde vi sammenkoblet fejl i netop CALM-gener med livstruende hjerterytmeforstyrrelser og pludseligt hjertestop. Denne opdagelse blev bekræftet af en italiensk forskningsgruppe i 2013.

Men dommen forblev den samme i 2019. Skyldig.

Selvom vi på dét tidspunkt var begyndt at undersøge konsekvenserne af Folbigg-genfejlen i laboratoriet, blev den retslige undersøgelse lukket inden, vi havde nogle endelige resultater klar.

Et år senere – i 2020 – var vores forskningsresultater færdige. De viste entydigt, at genfejlen giver høj risiko for hjertestop.

Men sagen er lukket. Forsvarsadvokaterne skal appellere forfra for at vores forskningsresultater kan tages i betragtning i retssagen. Sådan er retssystemet indrettet. Intet sker fra den ene dag til den anden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Urimeligt, at dommen ikke bliver genoptaget

Men på den anden side af friheden sidder Kathleen Folbigg. Der har hun siddet i 18 år.

Vi og forskere, som har læst vores offentligt tilgængelige forskningsresultater, ved, at der er en overvejende sandsynlighed for, at børnene døde af naturlige årsager.

Vi har påvist, at genfejlen i Folbigg-familien er lige så farlig som CALM-genfejl, der er fundet i andre børn, som lider af hjerterytmeforstyrrelser, og hvor nogle får hjertestop.

Når man sidder med den viden, virker det urimeligt, at der skal gå endnu flere år, inden sagen måske bliver genoptaget. Inden betydningen af resultaterne måske bliver fremlagt i en retssal. Inden Kathleen Folbiggs dom måske bliver omstødt.

Det er nogens liv, det handler om. Vi har aldrig oplevet noget lignende.

Her er Kathleen Folbigg fængslet for mord på sine fire børn. Videoen er en virtuel tur rundt i det australske fængsel Clarence Correctional Facility. (Video: Serco Asia Pacific)

Spørgsmålet om benådning

Den nye forskningsfunderede viden om sagen gav anledning til, at en gruppe jurister i marts 2021 udformede den før nævnte anmodning om at benåde Kathleen Folbigg.

Nu har mange flere end de oprindelige 86 forskere tilsluttet sig og bakket op om, at vores forskningsresultater er nødt til at blive anerkendt og taget i betragtning. Hvis ikke retten vil, må guvernøren gribe ind.

Selvom vores resultater kun vedrører to af børnene, sætter de nemlig sagen i et nyt lys. Kathleen Folbigg blev dømt for firdobbeltmord uden nogen fysiske beviser overhovedet. 

Vi mener, at vores fund er et meget tungtvejende bevis i forhold til de dagbogscitater, som blev brugt i retssagen. Dermed undergraver de nye videnskabelige undersøgelser hele dommen.

Så længe retten ikke vil forholde sig til det, mener vi, at Kathleen Folbigg er uretmæssigt fængslet og bør frisættes.

Beslutningen om benådning ligger nu i hænderne på guvernøren af New South Wales. Det Australske Akademi for Videnskab har tilbudt at briefe guvernøren om betydningen af vores forskningsfund, men det tilbud har hun endnu ikke takket ja til.

Mens vi er i venteposition, har vi haft tid til at reflektere over hele processen.

Et kig ind i retssalen

Der er egentlig flere ligheder mellem universitetsverdenen og retsvæsenet: Vi er begge store institutioner med mange års traditioner, vi piller i detaljerne, og hvert ord bliver vægtet.

Alligevel har vi med denne sag oplevet et sammenstød mellem vores tankegang, sprogbrug og argumentation.

Vores tætte australske samarbejdspartner under hele forløbet, professor Carola Vinuesa, vidnede under retshøringen i 2019. Hun er den forsker, som fandt genfejlen i Folbigg-familien. Og hun var forarget og rystet efter sin deltagelse i høringen. Hun fik ikke lov at forklare sig, blev afkrævet ja/nej-svar på komplekse spørgsmål, og hun fik ikke sit budskab igennem.  

Vi har (endnu) ikke deltaget aktivt i retshandlingerne omkring Kathleen Folbigg. Men vi har leveret kommentarer og udtalelser til brug i retten - og vi har med løftede øjenbryn læst de unuancerede svar og konklusioner, der kom retur. 

Sagen blev afgjort af tre dommere i the Supreme Court of New South Wales. Et af deres vigtigste argumenter var, at børn i den alder ikke kan dø i søvne uden forudgående symptomer – det havde været noget andet, hvis de var ældre eller fysisk aktive.

Men det er ikke rigtigt. Det er sandt, at nogle børn oplever de første symptomer (hjerterytmeforstyrrelser, besvimelse, hjertestop), når de dyrker sport. Men ikke alle.

Vi kender til mindst fire tilfælde, hvor man ikke kendte børnenes sygdom, inden de pludselig fik hjertestop eller blev fundet døde i deres senge.

Og en af familierne har en genfejl præcis samme sted i CALM-genet som Folbigg-familien. Alt det er velbeskrevet i den videnskabelige faglitteratur.

Men den viden tog retten ikke i betragtning.

Hvorfor dette sammenstød? Hvorfor kan retten ikke forstå betydningen af vores vigtige forskningsresultater?

Skarpe formuleringer er nøglen

Når man specialiserer sig i et snævert forskningsområde gennem mange år, opdager man måske ikke, at man får en bestemt måde at kommunikere på. Forskere taler i ekstremt forsigtige vendinger. 

Vi arbejder på kanten af vores fælles viden - og vi er åbne for, at i morgen kan nogen have et forskningsresultat, som ændrer den opfattelse, vi har i dag.

Derfor siger vi som forskere 'med stor sandsynlighed', 'alting peger på', 'en tendens til'. 

Kathleen Folbiggs historie er et mønstereksempel på den forsigtighed. Den eneste, der ved, om hun faktisk har slået sine børn ihjel, er hende selv. Vi var der ikke.

Men vi kan sige noget generelt om den CALM-genfejl, hun og hendes døtre havde. Og så kan vi sige noget specifikt om, hvor alvorlig den er i forhold til CALM-genfejl hos andre patienter. 

Men fik pigerne faktisk et hjertestop? Vi kan kun komme med et kvalificeret bud.

Hvad svarer man så i en retssag, når man får ja/nej-spørgsmålet: »Døde pigerne af hjertestop?«?

Dét skal vi blive bedre til at svare på. 

Men retssystemet skal samtidig blive bedre til at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige personer.

Hvem er egentlig eksperten?

Sammen med det internationale forskerhold på projektet omkring Folbigg-familiens genfejl mener vi, at vi er de bedste til at udtale os kvalificeret om denne genfejl - i verden.

Men der er - så vidt vi ved - ikke tradition for at indkalde internationale ekspertvidner i retssager, og slet ikke et helt hold.

Ved retshøringen i 2019 deltog en australsk børnehjertelæge som vidne. Han gav en dybdegående analyse af børnenes hjertefunktion.

Han inddrog også en evaluering af CALM-genfejl. Han konkluderede, at den samme genfejl ikke kunne slå to børn ihjel, når moderen - med samme genfejl - kunne slippe for døden. 

Det er på overfladen tilsyneladende et godt argument. Men det er bare ikke rigtigt. Det samme er set i flere andre familier. Vi fandt et lignende mønster i en stor, svensk familie - den familie, hvor CALM-genfejl blev opdaget første gang.

I familien døde to børn af pludseligt hjertestop, mens andre familiemedlemmer med genfejlen havde mildere symptomer, såsom besvimelser. Det har Kathleen Folbigg i øvrigt også oplevet flere gange.

Til børnehjertelægens forsvar, ham som vidnede i 2019, var vores laboratorieanalyser af Folbigg-familiens genfejl ikke offentliggjort endnu. Det blev de efterfølgende.

Men vi er uforstående over for, at han valgte at negligere, at fejl i CALM-gernerne øger risikoen kraftigt for pludselig død blandt børn. 

Vi er foruroligede over, at et ekspertvidne ikke har lige nøjagtig den specialviden, som er så afgørende for at forstå betydningen af den nyeste forskning.

Er man så ekspert? Kan man så vidne? Bør retsproceduren i virkeligheden ændres?

En øjenåbner

Folbigg-sagen har på mange måder været en øjenåbner for os.

Vi synes selvfølgelig, at vores forskning er utrolig vigtig og spændende.

Men samtidig må vi erkende, at man godt kan miste fornemmelsen for, hvilken forskel man gør i verden, når man fordyber sig i et snævert forskningsområde. Det er blevet meget mere virkeligt for os med denne sag.

Den understreger vigtigheden af ti års arbejde, for at forstå hvorfor og hvordan én enkelt ændring i vores DNA kan forårsage pludseligt hjertestop.

Den understreger også nødvendigheden af forskningens fremskridt generelt. Og at man ikke altid kan forudsige, hvor ens forskning tager én hen.

For os er det en påmindelse om at blive ved. Fordi det nytter. Fordi vi gør en forskel.

Matematisk model på vej, som kan forudsige sygdomsrisiko ved genfejlen

Med andre ord har Folbigg-sagen givet os fornyet energi og gåpåmod.

Vi bestræber os på at raffinere vores forudsigelser af, hvilke fejl i et CALM-gen der fører til livstruende hjerterytmeforstyrrelser i børn.

I 2012 fandt vi den første fejl i CALM-generne. I dag kender vi til i alt 29 forskellige fejl i CALM-generne. Fælles for alle fejlene er, at de fører til hjerterytmeforstyrrelser - nogle mere alvorlige end andre (se figuren nedenfor).

CALM-gen calmodulin Folbigg

Fejl i et CALM-gen fører til fejl i proteinet calmodulin. Calmodulin er vist her i grå. Eksempler på steder, hvor der er fundet fejl i patienter, er vist i farver. Der er forskel på, hvor syge, patienterne er - det afhænger af, hvor genfejlen sidder, dens type, og hvordan den enkelte person reagerer på den. (Figur: Forskernes egen)

Men de gør det ikke via de samme molekylære mekanismer. 

Helt praktisk betyder det, at to patienter med samme hjertesygdom ikke nødvendigvis skal have den samme medicin. Fordi deres CALM-fejl er forskellige og påvirker forskellige komponenter i hjertet. Den viden er afgørende for patienternes fremtid.

Vi arbejder stadigvæk på at finde alle brikkerne til at forstå, hvor og hvornår det går galt i hjertecellerne. 

Vi er blandt andet ved at udvikle en matematisk model, som kan forudsige, hvilken risiko der er behæftet med en nyfunden CALM-genfejl.

Hvis en model kan forudsige sygdomsrisikoen for en bestemt fejl, kan hjertelægerne gribe ind i rette tid og med den rette behandling. Det kan redde patienternes liv og forbedre deres livskvalitet.

Og måske bidrage til at undgå justitsmord.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk