I de fleste efterforskninger af mord er det største spørgsmål, hvornår offeret døde.
Kender man det præcise dødstidspunkt, vil det hjælpe efterforskerne til hurtigere at kunne finde den mistænkte, og tjekke om vedkommende eventuelt skulle have et alibi.
Derfor er information om dødstidspunkt altafgørende. Men på nuværende tidspunkt er det ikke muligt at finde det præcise tidspunkt, hvis offeret har været død i mere end 36-72 timer.
Men et nyt studie har netop fundet en løsning til, at kunne beregne dødstidspunktet i op til ti dage efter drabet.
Tester protein i muskler
Den nye metode, der tester nedbrydningen af protein i musklerne har dog kun været testet på grise indtil videre.
For retsmedicinere er tiden siden dødstidspunktet kendt som »post-mortem« interval.
På nuværende tidspunkt bruger patologer fysiske og kemiske ændringer i kroppen til at estimere dødstidspunktet. Kropstemperaturen er således en af de vigtigste indikatorer for at vurdere post-mortem intervallet.
Derudover kigger patologerne efter blodforsyninger og stivnede muskler (på latin kaldet rigor mortis, se boks). Men denne metode kan kun bruges 72 timer efter dødstidspunktet.
Insekter og bakterier
Nøjagtigheden af disse vurderinger afhænger også af kroppens vægt, sår og eller sygdom.
Der er meget forskning inden for dette område, som prøver at forbedre disse tests.
\ Fakta
Interview med retsmediciner: Læs om hvad der sker i timerne efter døden i artiklen Hvad gør døden ved kroppen? - De fleste danskere dør af alderdom. - Ligpletter begynder at opstå ca. en halv time efter, at døden er indtrådt. - Hvis ikke ligpletterne er på den side, der vender ned mod jorden, har nogen vendt liget, efter at personen er død. - To til fire timer efter, at døden er indtrådt, stivner alle muskler (Se boks). - Dødsstivheden vil med tiden forsvinde, efterhånden som forrådnelsen sætter ind. - Kroppen går i forrådnelse, fordi immunforsvaret er sat ud af kraft. - Bakteriernes afføring farver huden grøn. - Hvis man dør et sted, hvor der er tør luft, og hvor der er godt med luftgennemstrømning, så bliver man mumificeret, dvs. at forrådnelsen holder op. Kilde: Steen Holger Hansen fra Afdeling for Retspatalogi på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet
Man undersøger blandt andet insekter, der kan sige noget om meget forrådne kroppe. Forskellige insekter bosætter dig nemlig de døde kroppe, og ved at kigge på hvilke insekter, der er bosat i liget, kan det sige noget om minimumstiden offeret har været død.
En anden fremgangsmåde er at undersøge rækkefølgen af mikroorganismer som bakterier i kroppen.
Revolution eller babyskridt?
Det nye studie kigger på nedbrydelsen af protein i muskler i grise, der er det dyr, der ligner mennesker mest, når det drejer sig om post-mortem-studier.
Vi ved, at proteiner nedbrydes efter døden, og metoden er allerede brugt til at kigge på, hvor mørt kødet, vi spiser, er.
Men hvad man ikke vidste, var, hvor hurtigt proteiner nedbrydes, og hvor brugbar denne viden egentlig var for drabsefterforskning.
Forskerne brugte en metode, der hedder gelelektroforese, til at separere proteinerne efter størrelse. På denne måde kunne forskerne holde øje med, hvilke proteiner og hvor hurtigt disse blev nedbrudt.
For eksempel blev proteinerne titin og nebulin nedbrudt hurtigt, emens desmin og seRcal blev nedbrudt langsommere.
Proteinerne a-actin og tropomyosi blev aldrig nedbrudt, i hvert fald ikke inden for studiets omfang på 240 timer.
10 dage efter drabet
På denne måde udviklede forskerne en ny måde at estimere dødstidspunktet på, der virker op til ti dage efter drabet.
Præcisionen på studiet var overraskende høj. I nogle tilfælde kunne forskerne estimere dødstidspunktet til inden for otte timer, mens der i andre tilfælde var et interval på 24 timer.
Metoden er dog ikke klar til at blive brugt i virkelige drabsefterforskninger endnu. Næste skridt er, at metoden bliver overført fra grise til mennesker.
Dette burde dog ikke tage så lang tid, da der er stigning i frivillige, der donerer sin krop til retsmedicinske studier.
Bedre præcision i nærmeste fremtid
Men der er også andre variable, der skal tages højde for. I studiet havde forskerne ikke medregnet offerets temperatur og alder, da de undersøgte proteinernes nedbrydning.
Temperatur og alder skal medregnes, for at metoden skal kunne bruges i praksis.
Men studiet er et stort fremskridt inden for det ellers udviklende felt. Ved at kombinere den nye metode med de nuværende metoder, vil der kunne fastsættes et nøjagtigt dødstidspunkt for offeret, hvilket man aldrig ville have troet på for bare et par år siden.
Og denne præcision vil blive en realitet i den nærmeste fremtid. Metoden vil ydermere forbedre chancerne for at finde den mistænkte og forhindre at dømme den forkerte på grund af usikkerhed i dødstidspunktet.
Stefano Vanin hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Ida Kløvgaard
\ Sådan opstår dødsstivhed
Efter døden kan personen ikke længere trække vejret, hvorefter muskelcellernes ionpumper ikke længere fungerer, som de skal, og at calciumioner trækker ud i områder, hvor de ikke skal være.
De sætter gang i en kemisk proces, der fremprovokerer en muskelsammentrækning, som varer ved, indtil bakterier har spist de muskelsammentrækkende stoffer. Når ionerne er væk, bliver musklerne igen slappe.
Kilde: Wikipedia
