Nu sætter vi igen havemøblerne ind og uret tilbage. Det sidste har vi i perioder gjort siden 1916, da der for første gang blev indført sommertid i Danmark.

Er du under 45 år, husker du næppe en tid uden sommertid.

Men sommertiden blev ikke bare indført, og så var det det. Den blev indført, afskaffet og indført igen en lang række gange.

’Sommertid eller ej’ har i over 100 år været et tilbagevendende debatemne, der har engageret en bred skare af både fortalere og modstandere.

Her får du historien om, hvorfor sommertiden blev indført (og afskaffet), hvad den måske gør godt for, og hvorfor mange alligevel gerne vil sende den på evig pension.

Den ’nye tid’ blev fejret på Rådhuspladsen

Idéen om sommertid blev for alvor sat på dagsordenen af den engelske bygningskonstruktør William Willet (1856-1915).

Willet udgav i 1907 en lille pjece, hvor han forklarede, at dette ville lede til et markant lavere forbrug af både stearinlys, kul og gas.

I praksis skulle briterne hver søndag i april sætte deres ure 20 minutter tilbage. Tilsvarende skulle uret gradvist sættes i alt 80 minutter frem fordelt over fire søndage i september.

Kongstanken bag var, at englænderne på denne vis ville få fuldt udbytte af sommerhalvårets mange lyse aftentimer.

Forslaget resulterede i den såkaldte Daylight Saving Bill, der i 1908 blev forelagt, men også forkastet i det britiske parlament.

Willet døde i 1915 og levede derfor ikke længe nok til at se, det tyske kejserrige indføre sommertid i 1916 som de første.

Den verserende verdenskrig havde tæret på ressourcerne, og tyskerne håbede nu at kunne sænke rigets energiforbrug ved at indskyde en ekstra time natten op til den sidste søndag i april.

Urene skulle atter stilles en time tilbage natten til 1. oktober.

En række allierede eller nært forbundne lande – herunder Danmark – fulgte trop. Herhjemme blev sommertid indført med virkning fra 14. maj 1916.

Overgangen til ’den nye tid’, som mange i samtiden omtalte sommertiden, blev markeret med pomp og pragt på Rådhuspladsen, hvor en stor menneskemængde var mødt frem til fyrværkeri og fejring.

Genindført med besættelsen

Festen varede dog ikke længe.

Allerede året efter besluttede den danske regering, at man ikke ønskede at videreføre ordningen. Sommertiden blev midlertidigt genindført ved besættelsen i 1940 – også denne gang for at man kunne operere synkront med tyskerne.

Da sommertiden blev afskaffet igen ni år efter, vakte det glæde hos mange danskere, der opfattede det som en endelig afvikling af én blandt mange af krigstidens trælse restriktioner.

Krisen kradser  

I 1970’erne blev sommertiden igen bragt på bane, da den verdensomspændende oliekrise på ny gjorde energibesparende tiltag aktuelle.

USA og en række andre lande indførte sommertid fra 1974, og samme år foreslog den siddende danske statsminister, Poul Hartling (1914-2000), at man indførte sommertid fra 16. maj til 28. september.

Ifølge forslaget ville det resultere i en nedgang i det samlede danske energiforbrug på kærkomne 0,5 procent.

Det krævede dog et par års forhandling, før Folketingets Erhvervsudvalg godkendte sommertid som en mulighed i Danmark.

Den blev reelt først udnyttet i 1980, da man indførte sommertid i tidsrummet fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.

Femten år senere, i 1995, blev sommertidsperioden standardiseret i hele EU, så den synkront begynder sidste søndag i marts, mens vintertid – eller normaltid, som det rettelig hedder – indledes i alle medlemsstaterne sidste søndag i oktober.

Og sådan har det været lige siden.   

Kritikken af sommertiden

Sommertiden har altså i alle de perioder, den har været indført herhjemme, fungeret som et krisehåndteringsredskab, der især sigtede til at reducere vores energiforbrug.

Det betyder dog ikke, at ordningen kunne undslå sig kritik.

I første halvdel af 1900-tallet blev sommertiden først og fremmest kritiseret af landbruget, hvor mange var bekymrede sig for, at sommertiden ville forstyrre dyreholdet, der var vant til faste malke- og fodringstider.

Efterhånden som landbruget fik mindre økonomisk indflydelse, kom den vægtigste kritik dog fra andet hold.

Forskning: Sommertid forstyrrer vores døgnrytme

I begyndelsen af 2000-tallet pegede en lang række studier på mere eller mindre kuriøse effekter af overgangen til sommertid.

I 2000 publicerede forskere en undersøgelse, som viste, at omstillingen til sommertid resulterede i markante udsving på aktiemarkedet. Fænomenet blev forklaret med søvnmangel blandt de internationale børsmæglere.

Andre forskningsresultater viste, at dommere, som præsiderede på ’sleepy Monday’ – førstkommende hverdag efter overgangen til sommertid – gennemsnitligt udmålte højere straffe end på årets øvrige dage. 

Og i 2012 fremlagde det svenske Karolinska Institutet forskning, der viste, at forårets skift til sommertid endda kunne ses i antallet af hjerteanfald.

Flere efterfølgende studier kunne bekræfte, at tidsforskydningen resulterede i en række forstyrrelser i mennesker og dyrs såkaldte kronobiologi (det vil blandt andet sige vores døgnrytme, se for eksempel her og her). 

Sommertiden er fortsat til debat

I dag er det ikke kun forskere, der interesserer sig for sommertidens forskellige ulemper.

I 2000 nedsattes den danske Landsforeningen mod sommertid, og med internettets udbredelse er der blev etableret en række internationale onlinefora, der hidsigt diskuterer tidsforskydningen.

I 2018 viste en rundspørge blandt borgerne i EU’s medlemsstater, at 84 procent af de flere end 4,6 millioner adspurgte ønskede at afskaffe overgangen mellem sommer- og normaltid.

81 procent af de danskere, der deltog i undersøgelsen, ønskede sommertiden afskaffet. 

Året efter, i 2019, vedtog Europa-Parlamentet, at det nu er op til det enkelte EU-land, om man ønsker, at samfundet skal leve under evig sommer- eller vintertid.

Ministerrådet, som består af medlemslandenes ministre, er dog uenige. Eksempelvis vil man helst undgå, at to nabolande ender med at være en time forskudt af hinanden.

Dermed er diskussionen om sommertidens velsignelser eller forbandelser endnu ikke afgjort.

Måske vil krigen i Ukraine og de prisstigninger på energi, den har medført, udsætte en afgørelse om sommertidens fremtid i Danmark og resten af Europa.

For hvorfor sløjfe en ordning, der netop er indført for at sænke vores energiforbrug, midt i en energikrise?