Sommertiden er i krise – og det er langt fra første gang
Skal vi sløjfe sommertiden eller ej? Seniorforsker Caroline Nyvang fortæller sommertidens historie og argumenterne for og imod.
En solopgang kan ses på en blomstermark gennem nogle træer

Sommertid blev blandt andet indført, fordi det var en oplagt måde at spare energi på. I lyset af energikrise og krig i Ukraine har dét argument måske stadig en god portion overbevisningskraft. (Foto: Shutterstock)

Sommertid blev blandt andet indført, fordi det var en oplagt måde at spare energi på. I lyset af energikrise og krig i Ukraine har dét argument måske stadig en god portion overbevisningskraft. (Foto: Shutterstock)

Nu sætter vi igen havemøblerne ind og uret tilbage. Det sidste har vi i perioder gjort siden 1916, da der for første gang blev indført sommertid i Danmark.

Er du under 45 år, husker du næppe en tid uden sommertid.

Men sommertiden blev ikke bare indført, og så var det det. Den blev indført, afskaffet og indført igen en lang række gange.

’Sommertid eller ej’ har i over 100 år været et tilbagevendende debatemne, der har engageret en bred skare af både fortalere og modstandere.

Her får du historien om, hvorfor sommertiden blev indført (og afskaffet), hvad den måske gør godt for, og hvorfor mange alligevel gerne vil sende den på evig pension.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Den ’nye tid’ blev fejret på Rådhuspladsen

Idéen om sommertid blev for alvor sat på dagsordenen af den engelske bygningskonstruktør William Willet (1856-1915).

Willet udgav i 1907 en lille pjece, hvor han forklarede, at dette ville lede til et markant lavere forbrug af både stearinlys, kul og gas.

I praksis skulle briterne hver søndag i april sætte deres ure 20 minutter tilbage. Tilsvarende skulle uret gradvist sættes i alt 80 minutter frem fordelt over fire søndage i september.

Kongstanken bag var, at englænderne på denne vis ville få fuldt udbytte af sommerhalvårets mange lyse aftentimer.

Forslaget resulterede i den såkaldte Daylight Saving Bill, der i 1908 blev forelagt, men også forkastet i det britiske parlament.

Willet døde i 1915 og levede derfor ikke længe nok til at se, det tyske kejserrige indføre sommertid i 1916 som de første.

Den verserende verdenskrig havde tæret på ressourcerne, og tyskerne håbede nu at kunne sænke rigets energiforbrug ved at indskyde en ekstra time natten op til den sidste søndag i april.

Urene skulle atter stilles en time tilbage natten til 1. oktober.

En række allierede eller nært forbundne lande – herunder Danmark – fulgte trop. Herhjemme blev sommertid indført med virkning fra 14. maj 1916.

Overgangen til ’den nye tid’, som mange i samtiden omtalte sommertiden, blev markeret med pomp og pragt på Rådhuspladsen, hvor en stor menneskemængde var mødt frem til fyrværkeri og fejring.

Genindført med besættelsen

Festen varede dog ikke længe.

Allerede året efter besluttede den danske regering, at man ikke ønskede at videreføre ordningen. Sommertiden blev midlertidigt genindført ved besættelsen i 1940 – også denne gang for at man kunne operere synkront med tyskerne.

Da sommertiden blev afskaffet igen ni år efter, vakte det glæde hos mange danskere, der opfattede det som en endelig afvikling af én blandt mange af krigstidens trælse restriktioner.

Krisen kradser  

I 1970’erne blev sommertiden igen bragt på bane, da den verdensomspændende oliekrise på ny gjorde energibesparende tiltag aktuelle.

USA og en række andre lande indførte sommertid fra 1974, og samme år foreslog den siddende danske statsminister, Poul Hartling (1914-2000), at man indførte sommertid fra 16. maj til 28. september.

Ifølge forslaget ville det resultere i en nedgang i det samlede danske energiforbrug på kærkomne 0,5 procent.

Det krævede dog et par års forhandling, før Folketingets Erhvervsudvalg godkendte sommertid som en mulighed i Danmark.

Den blev reelt først udnyttet i 1980, da man indførte sommertid i tidsrummet fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.

Femten år senere, i 1995, blev sommertidsperioden standardiseret i hele EU, så den synkront begynder sidste søndag i marts, mens vintertid – eller normaltid, som det rettelig hedder – indledes i alle medlemsstaterne sidste søndag i oktober.

Og sådan har det været lige siden.   

Kritikken af sommertiden

Sommertiden har altså i alle de perioder, den har været indført herhjemme, fungeret som et krisehåndteringsredskab, der især sigtede til at reducere vores energiforbrug.

Det betyder dog ikke, at ordningen kunne undslå sig kritik.

I første halvdel af 1900-tallet blev sommertiden først og fremmest kritiseret af landbruget, hvor mange var bekymrede sig for, at sommertiden ville forstyrre dyreholdet, der var vant til faste malke- og fodringstider.

Efterhånden som landbruget fik mindre økonomisk indflydelse, kom den vægtigste kritik dog fra andet hold.

Forskning: Sommertid forstyrrer vores døgnrytme

I begyndelsen af 2000-tallet pegede en lang række studier på mere eller mindre kuriøse effekter af overgangen til sommertid.

I 2000 publicerede forskere en undersøgelse, som viste, at omstillingen til sommertid resulterede i markante udsving på aktiemarkedet. Fænomenet blev forklaret med søvnmangel blandt de internationale børsmæglere.

Andre forskningsresultater viste, at dommere, som præsiderede på ’sleepy Monday’ – førstkommende hverdag efter overgangen til sommertid – gennemsnitligt udmålte højere straffe end på årets øvrige dage

Og i 2012 fremlagde det svenske Karolinska Institutet forskning, der viste, at forårets skift til sommertid endda kunne ses i antallet af hjerteanfald.

Flere efterfølgende studier kunne bekræfte, at tidsforskydningen resulterede i en række forstyrrelser i mennesker og dyrs såkaldte kronobiologi (det vil blandt andet sige vores døgnrytme, se for eksempel her og her). 

Sommertiden er fortsat til debat

I dag er det ikke kun forskere, der interesserer sig for sommertidens forskellige ulemper.

I 2000 nedsattes den danske Landsforeningen mod sommertid, og med internettets udbredelse er der blev etableret en række internationale onlinefora, der hidsigt diskuterer tidsforskydningen.

I 2018 viste en rundspørge blandt borgerne i EU’s medlemsstater, at 84 procent af de flere end 4,6 millioner adspurgte ønskede at afskaffe overgangen mellem sommer- og normaltid.

81 procent af de danskere, der deltog i undersøgelsen, ønskede sommertiden afskaffet. 

Året efter, i 2019, vedtog Europa-Parlamentet, at det nu er op til det enkelte EU-land, om man ønsker, at samfundet skal leve under evig sommer- eller vintertid.

Ministerrådet, som består af medlemslandenes ministre, er dog uenige. Eksempelvis vil man helst undgå, at to nabolande ender med at være en time forskudt af hinanden.

Dermed er diskussionen om sommertidens velsignelser eller forbandelser endnu ikke afgjort.

Måske vil krigen i Ukraine og de prisstigninger på energi, den har medført, udsætte en afgørelse om sommertidens fremtid i Danmark og resten af Europa.

For hvorfor sløjfe en ordning, der netop er indført for at sænke vores energiforbrug, midt i en energikrise?

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk