Fordele og ulemper ved sommertid

Hvert eneste år natten til den sidste søndag i marts skal vi stille uret en time frem.

En manøvre, som giver anledning til både frustration og debat år efter år. Der findes endog en forening mod sommertid.

Videnskab.dk er dykket ned i de forskellige ulemper ved sommertid.

Er der hold i nogen af dem? Og hvor meget energi sparer vi egentlig på at skifte til sommertid?

Vi har søgt efter svar i videnskaben.

Første ulempe: Det er muligvis usundt

I 2008 fandt forskere fra Karolinska Instituttet i Stockholm fem procent øget risiko for at dø af blodprop i hjertet i ugen efter skiftet til sommertid.

I studiet gennemgik forskerne antallet af dødsfald på grund af blodpropper i løbet af året fra årene 1987-2006.

Ifølge professor i statistik Niels Richard Hansen fra Københavns Universitet kan det tænkes, at de svenske forskere har fundet en sammenhæng mellem risikoen for at dø af en blodprop og skiftet til sommertid.

Hvorvidt det er en såkaldt kausal effekt, hvor det faktisk er skiftet, som forårsager blodpropper i hjertet, er imidlertid vanskeligt at svare på.

Desuden:

»De svenske data tyder på, at en i forvejen forsvindende lille risiko måske øges med fem procent. Hvis disse fem procent forøget risiko dækker over nye dødsfald, som ikke ville være sket ellers, så er det selvfølgelig bekymrende,« siger Niels Richard Hansen.

I 2015 viste amerikanske forskere i et lignende statistisk studie, at risikoen for at få blodprop i hjertet var 24 procent højere mandag efter skiftet til sommertid.

Studiet blev dog kritiseret af Niels Richard Hansen. Det kan du læse om i denne artikel: Statistiker: Man kan ikke konkludere, at sommertid giver flere blodpropper.

Problemet med det amerikanske studie er, at stigningen i antal blodpropper er så lille, at den kan være tilfældig. Ser man på hele ugen efter skiftet til sommertid, er der ingen forskel i ugen efter sommertid og årets andre uger.

Som statistiker har Niels Richard Hansen ikke forudsætning for at vurdere, om skiftet til sommertid virkelig kan have så voldsomme konsekvenser, at nogen får blodprop i hjertet og dør af det.

Han vurderer dog, at skiftet til sommertid kan have fremskyndet blodpropper, som ville være kommet alligevel.

»Den model vil være helt i overensstemmelse med data. I så fald er selv en kausal effekt ikke specielt bekymrende,« siger han.

Læs mere om kausalitet i denne artikel: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Søvnforsker: Usandsynligt, det giver blodprop

Begge studierne af blodpropper i hjertet nævner den forstyrrede søvnrytme som mulig årsag til flere blodpropper og flere dødsfald som følge af en blodprop.

Videnskab.dk ringer derfor til en søvnforsker for at finde ud af, om en times forskubbelse af døgnet virkelig kan have så store konsekvenser.

Ph.d. fra Københavns Universitet og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital Jens Hannibal forsker i døgnrytme og konsekvenserne for vores helbred af en forstyrret døgnrytme.

Kan skiftet til sommertid forstyrre vores søvn og døgnrytme så meget, at vi får blodpropper i hjertet og dør af det?

»Jeg har meget svært ved at se, hvordan det, at døgnet ændrer sig en time, skulle gøre noget i den sammenhæng,« siger søvnforskeren.

Skiftet til vintertid kobles til depression

Et dansk studie fra 2017 har fundet frem til, at der er 11 procent flere, der får depression, i ugen efter vi skifter tilbage til vintertid – og det skift laver vi jo kun, fordi vi har sommertid.

I studiet har forskerne via statistik undersøgt, hvor mange der er i kontakt med psykiatrien med symptomer på depression i årets forskellige uger fra år 1995-2012.

Når man sammenligner med omkringliggende uger og korrigerer for en generel stigning i depression i løbet af vinteren, er resultatet altså 11 procent stigning i ugen efter skiftet tilbage til vintertid.

»Og det er altså folk, der har været så plaget af deres symptomer, at de har været på hospitalet. Vi har kun de alvorligste tilfælde med,« siger ph.d. på Institut for statskundskab på Københavns Universitet Bertel Teilfelt Hansen, som var med til at lave studiet.

Stigningen dækker derfor muligvis over, at mange flere har været plaget af depression, men måske har klaret det gennem den praktiserende læge.

Bertel Teilfelt Hansen understreger dog, at studiet ikke kan vise, om skiftet til vintertid måske bare har fremskyndet depression hos nogle, som alligevel var blevet deprimeret.

Professor i statistik Niels Richard Hansen er dog ret skeptisk over for, om forskerne rent faktisk har fundet en årsagssammenhæng eller blot et tilfældigt sammenfald. Han henviser til et blogindlæg, han selv har skrevet om årsagssammenhænge på hjemmesiden Sandsynligvis.dk.

Anden ulempe: Nedsat produktivitet og flere ulykker?

Et andet argument imod at stille uret på sommertid handler om vores arbejdsliv. Statistikforskere fra USA har undersøgt sommertidens indvirkning på arbejdsulykker i mineindustrien i USA.

I studiet finder forskerne ud af, at minearbejderne havde 5,7 procent flere arbejdsulykker efter skiftet til sommertid. Og at arbejdsulykkerne også var mere alvorlige i den periode. Studiet konkluderer, at det sandsynligvis skyldes, at minearbejderne har sovet 40 minutter mindre om natten.

Videnskab.dk har kontaktet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmarkeds-erhvervssikring, som behandler arbejdsskader i Danmark, for at finde ud af, om der findes danske tal eller dansk forskning, som viser det samme.

Altså flere alvorlige arbejdsulykker og arbejdsskader efter skiftet til sommertid.

Det gør der ikke.

Et andet amerikansk studie har undersøgt, hvor meget folk surfer på underholdningshjemmesider mandagen efter skiftet til sommertid. De finder en stigning på 3,1 procent og konkluderer, at vi er mindre produktive på arbejdet mandag efter sommertidsskiftet.

Forskerne har dog ikke set på, om folk reelt brugte underholdningshjemmesiderne i arbejdstiden, eller om de gjorde det efter arbejde.

Søvnforskere: Det er ikke farligt

Både søvnforsker Jens Hannibal og professor på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Poul Jennum har meget svært ved at se, at sommertid skulle udgøre nogen nævneværdig risiko for vores helbred eller vores arbejdssikkerhed.

»Den lille forrykning af døgnet svarer til, hvad du gør i en hvilket som helst weekend, og når ugen starter igen. Du går en time eller måske endda flere timer senere i seng i weekenden og står senere op, og om mandagen skal du så tidligt op igen,« siger Poul Jennum.

De to søvnforskere er enige om, at der ikke er videnskabeligt belæg for at konkludere, at den minimale forstyrrelse af søvnen ved skiftet til sommertid er usund eller farlig.

Men statistikken viser det jo?

»Problemet med statistisk forskning er, at den ikke forklarer, hvorfor det ser sådan ud. Jeg mener ikke, søvnmangel kan forklare det. Det kan godt være, du kan finde en sammenhæng, men måske skal man også spørge sig selv, om det overhovedet giver mening at blive ved med at lede efter de sammenhænge,« siger Jens Hannibal.

Tredje ulempe: Det kan måske være skadeligt for dyrene

Landmænd og dyreelskere har gennem årene problematiseret skiftet til sommertid, fordi det går ud over dyrene. Køerne bliver stressede og giver mindre mælk.

Og endnu værre – de vilde dyr bliver kørt over i hobevis, fordi det pludselig er myldretid en time tidligere.

Er der hold i de argumenter? Videnskab.dk ringer først til ph.d. Lene Munksgaard. Hun er sektionsleder på Institut for Husdyrvidenskab – Stress- og Adfærdsbiologi på Aarhus Universitet.

Er det rigtigt at køerne bliver stressede og giver mindre mælk?

»Hvis de pludselig blev malket en time før, ville det sandsynligvis påvirke dem. Men de fleste landmænd laver en glidende overgang, hvor de malker et kvarter før i dagene op til skiftet. På den måde vil det sandsynligvis ikke påvirke køerne,« siger hun.

Derudover bliver 25 procent af de danske køer malket af malkerobotter ifølge Landbrug og Fødevarer. Der bestemmer koen selv, hvornår den vil malkes og går ind i robotten. Koen opdager altså slet ikke, at man har skiftet til sommertid.

Derudover går de fleste malkekøer i stald hele livet. Her er der kunstigt lys, og det er derfor i højere grad op til landmanden at bestemme, hvornår dagen starter og slutter.

Hvad med de vilde dyr, som bliver kørt over?

Det har vi i mange år hørt hvert år ved skiftet til sommertid. For eksempel hos TV Syd og TV2 Nord.

Der er bare ingen evidens for, at det forholder sig sådan, fortæller vildtkonsulent hos Naturstyrelsen Sven Norup. Tværtimod.

Sven Norup var, sammen med landet øvrige vildtkonsulenter og Schweisshundeførere, i en årrække frem til 2014 med til et større forskningsprojekt på Aarhus Universitet, som undersøgte svingningerne i trafikdræbte vilde dyr på de danske veje hen over året i fem år.

Konklusionen omkring sommertid var klar:

»Det at skifte til sommertid har ingen indvirkning på, hvor mange dyr der påkøres,« siger Sven Norup.

Han fortæller, at der generelt om foråret dræbes og påkøres flere vilde dyr i trafikken. Fordi dyrene bevæger sig mere på den tid af året.

Rådyrmødre tager afsked med sidste års lam for at føde nye lam. Og når lammene afstødes af deres mor, vil de i en periode gå lidt forvildet rundt og søge et nye territorium.

Dyrene er også på jagt efter de første friske spirer, som typisk kommer op i lysninger, hvor solen kan komme ned mellem træerne. For eksempel ved en vej, hvor træerne er ryddet væk.

Derfor påkøres flere dyr om foråret, men ikke i forbindelse med skiftet til sommertid.

Sparer det så energi?

Det oprindelige argument for at indføre sommertid handlede om energibesparelser. Når uret stilles en time frem, er det lyst en time længere om aftenen. Det bliver også lyst en time senere, men det er så tidligt, at de fleste alligevel ligger og sover.

Når det er lyst en time længere sparer vi energi, blandt andet fordi vi tænder det elektriske lys en time senere – måske går vi ovenikøbet i seng, før det bliver nødvendigt at tænde lyset.

I dag er vi dog så gode til at bruge LED-pærer og elsparepærer, at mængden af elektricitet, som går til belysning, er ret lille. Radius, som driver elnettet og leverer elektricitet til 960.000 kunder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland, opgør løbende energiforbruget i deres område.

Deres opgørelser viser, at vi bruger omkring fire procent mindre energi i ugerne efter skiftet til sommertid.

Det fortæller pressechef hos Radius, Morten Kidal:

»Til gengæld spises besparelsen stort set af, at vi bruger tilsvarende mere strøm, når vi skifter til vintertid. Det endelige resultat bliver en lille besparelse på en til to procent. I et typisk husholdningsbudget er det omkring 100 kroner,« siger han.

Er en besparelse på en til to procent et godt nok argument for at bevare sommertid?

Nej, mener professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han er fra det tekniske fakultet for It og Design og medlem af Forskningsgruppen for Energiplanlægning.

»Det er selvfølgelig vigtigt at spare på energien, men jeg vil mene, at så lille en besparelse ikke er argument nok for at bevare sommertid,« siger han.

Han er dog selv glad for sommertid og nyder de lange lyse aftener. Og måske er det det vigtigste argument for sommertid. At vi får mere ud af lyset og kan nyde de lange aftener.