Historiens værste år, 10.800 f.v.t.: Én af de største klimaændringer i menneskets historie
Den store smeltevandskatastrofe sendte enorme vandmasser ud i Atlanterhavet og fik istiden til at vende tilbage.
Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Vi begynder føljetonen med et cirka-år. For istiden fik en brat slutning, da klimaet nåede et 'tipping point' for cirka 14.700 år siden.

Varme havstrømme fandt igen vej til det nordlige Atlanterhav, og pludselig begyndte isen at smelte.

På få årtier steg temperaturen i Skandinavien med mere end 10 grader, og flere jægergrupper end før fandt vej til det nordlige Europa, mens birkeskoven bredte sig. Levevilkårene blev bedre mod nord, indtil katastrofen indtraf.

Den enorme iskappe, som dækkede store dele af Nordamerika og Skandinavien, smeltede hurtigt og en stor del af vandet samlede sig i en enorm smeltevandssø langs kanten af den nordamerikanske indlandsis.

Agassiz-søen var i perioder fem gange så stor som Danmarks areal og dækkede et enormt område i det centrale Nordamerika. Smeltevandet i søen fik afløb via flodsystemer, men ved flere tilfælde gennem søens tusindårige lange historie blev presset fra vandmasserne for stort til et naturligt afløb, og vandet brød gennem muren af is, som afskar store dele af søen fra kysten.

For 12.800 år siden brød det iskolde vand således pludseligt og voldsomt ud i Atlanterhavet, og det kolde vand bremsede i en periode den varme Golfstrøm, som transporterer varmt vand fra ækvator mod nord.

Resultat? Istiden vendte tilbage med fuld styrke i over 1.000 år. Det er en af de mest markante klimaændringer i menneskets historie.

LÆS OGSÅ: Klimastudie: Det, der skete på 20.000 år i istiden, kan nu ske på 150 år

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Et klima for specialiserede rensdyrjægere

Effekten er faktisk blevet dramatiseret i filmen 'The day after tomorrow' fra 2004. Filmen er selvfølgelig overdrevet og en fiktion, men scenariet er alligevel ikke helt ved siden af.

De mennesker, som boede ved søen, da isvandet brød igennem, blev revet med af den enorme flodbølge, og dem som boede længere væk ville hurtigt opdage, at det lune vejr forsvandt og med det skoven og byttedyrene.

I Sydskandinavien var klimaskiftet også markant. Den åbne birkeskov med et varieret dyreliv forsvandt fra Sydskandinavien, og tundraen vendte tilbage.

Katastrofen betød, at jægerne igen måtte tilpasse sig en dybfrossen verden, og det område, der i dag er Danmark, var et barskt sted at overleve.

Kun de specialiserede rensdyrjægere kunne overleve i det ugæstfrie klima, og vi ved meget lidt om dem, da der er ganske få spor efter rensdyrjægere i den periode. De levede af at følge efter de store rensdyrflokke, og mennesket var fuldstændig afhængig af at kende dyrenes vandringssystemer.

De var derfor også underlagt klimaets luner, samtidig med at deres bopladser ofte ligger under vand den dag i dag.

Da istiden endelig var slut steg havets overflade dramatisk med cirka en meter per århundrede, som resulterede i en total havstigning på 120 meter.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker