Forsker: »Vi kan ikke bare bygge 'grønnere'. Vi er nødt til at bygge langt mindre«
Byggesektoren vejer tungt i forhold til CO2-udledning. Eksisterende bygninger er de grønneste.
Byggesektor klima CO"-udledning bæredygtighed cradle to cradle arkitektur

En stor del af byggesektoren stortrives med en ødsel cyklus af nedrivning og nybyggeri. Er det virkelig løsningen at bygge 'grønnere'? (Foto: Danist Soh/UnsplashFAL)

En stor del af byggesektoren stortrives med en ødsel cyklus af nedrivning og nybyggeri. Er det virkelig løsningen at bygge 'grønnere'? (Foto: Danist Soh/UnsplashFAL)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I takt med at byggeri kom i rampelyset ved FN's klimatopmøde COP26, blev der stillet skarpt på klimakrisens omfang og uopsættelighed samt industriens ansvar i håndteringen af den. 

En nylig rapport fra FN's miljøprogram, Global Alliance for Buildings and Construction, viser, at bygge- og anlægssektoren er ansvarlig for hele 38 procent af den globale CO2-udledning.

I de senere år har der været stigende fokus på CO2-udledning som følge af, hvordan vores bygninger fungerer: Hvordan de bliver opvarmet, afkølet og oplyst. 

Udledningen fra produktion og levering af byggematerialer samt selve byggeriet har fået mindre opmærksomhed. Men denne del af processen alene står for 10 procent af den globale udledning.

En stor del af sektoren stortrives med en ødsel cyklus af nedrivning og nybyggeri.

Alene i Storbritannien bliver cirka 50.000 bygninger revet ned hvert år. Det giver anledning til at spørge: Er det virkelig løsningen at bygge 'grønnere'?

Svært at bryde cyklus af nedrivning og nybyggeri

På trods af en stor indsats af enkeltpersoner som eksempelvis den amerikanske arkitekt og forfatter William McDonough, som er foregangsmand for bæredygtig arkitektur, samt organisationer som World Green Building Council, har det vist sig svært at bryde denne cyklus af nedrivning og nybyggeri.

Genbrug af eksisterende bygningsmateriale er et komplekst problem. Hvis det ikke bliver gjort på bæredygtig manér, kan det også forårsage yderligere udledning. 

Men der er flere andre grunde til, at genbrug ikke er en selvfølge.

Mange arkitekter har fundet ud af, at det er lettere at bygge eget navn og brand op gennem imponerende nybyggeri end gennem bæredygtige designmetoder og ombygninger, og ofte er der flere penge at tjene – og hurtigere – ved at rive eksisterende bygninger ned og erstatte dem med nye.

Byggesektor klima CO2-udledning bæredygtighed cradle to cradle arkitektur

Det har vist sig svært at bryde cyklussen af nedrivning og nybyggeri. Genbrug af eksisterende bygningsmateriale er desuden et komplekst problem. (Foto: Jarrett Mills/UnsplashFAL)

Dårligt forberedte på at tackle klimakrisen effektivt

Forkvaklede økonomiske incitamenter spiller en rolle sideløbende med andre faktorer: I eksempelvis Storbritannien tilskynder man stadig gennem momspolitikken til nybyggeri, mens man straffer renovering.

Desuden er der økonomiske incitamenter for virksomheder, der profiterer gennem det nuværende system til ikke at gøre tingene anderledes – gennem byggematerialer, nedrivninger eller forretningsmodeller, der udelukkende fokuserer på nybyggeri i stedet for eksisterende bygninger, istandsættelse og integration i nye ordninger.

Endelig har der inden for uddannelsen af arkitekter og professionel akkreditering, såvel som andre steder, været mangel på klimaviden

Det har altsammen betydet, at arkitekterne er dårligt forberedte på at tackle klimakrisen effektivt.

Eksisterende bygninger er de grønneste

Nylige initiativer viser dog, at tingene er ved at ændre sig. 

Architects Climate Action Network og Architects Declare, som blev lanceret i 2019, er to forbund, der har til formål at øge byggebranchens bevidsthed om klimakrisen, dekarbonisere sektoren samt fremme omstillingen mod bæredygtigt og grønt byggeri.

Desuden startede Architects' Journal RetroFirst-kampagnen i 2019, som går ind for at prioritere eftermontering frem for nedrivning og nybyggeri. 

Som sidstnævnte kampagne udtrykker det, er eksisterende bygninger de grønneste.

I september satte en rapport publiceret af Royal Academy of Engineering yderligere fokus på de miljøomkostninger, som industrien er ansvarlig for, samt mulige måder at håndtere dem på. Det centrale i den nye tankegang i forhold til byggeri, er hvad arkitekter og udviklere kalder 'whole-life carbon' - en mere klimavenlig tilgang.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

'Whole-life': Byg grønnere og sænk 'indbygget' udledning

'Whole-life'-tilgangen tager højde for hele bygningens livscyklus, fra byggeri, ibrugtagning og renovering til reparation, nedrivning og bortskaffelse. 

I en typisk britisk boligblok udgør udledning, der kan tilskrives byggeri og vedligeholdelse, 51 procent af bygningens samlede CO2-aftryk.

Det har længe været en prioritet at gøre bygninger energieffektive i drift, men de fleste steder hvor man politisk arbejder for bygninger med lav eller nul CO2-udledning, bliver der stadig ikke fuldt ud – hvis overhovedet – taget højde for den såkaldte skjulte eller indbyggede udledning i betragtning. 

Udledningen skyldes udvinding og produktion af byggematerialer, som cement, samt selve byggeprocessen.

CO2-venlige certificeringsordninger (Green-building certificering, red.) har også længe overset denne udledning.

Robust og tilpasningsdygtigt byggeri

Bygninger i dag bliver almindeligvis bygget til at holde betydeligt kortere, end de plejede. 

Den typiske levetid for en traditionel bygning af sten, mursten og tømmer før den første reparation var nødvendig, var 60 år. I dag er det halv så lang tid.

Vi kan opnå markante CO2-besparelser ved at vende tilbage til mere robust og tilpasningsdygtigt byggeri.

Hvis built-to-last-princippet viser sig at være upraktisk, kan bygninger, der er designet med en kortere levetid for øje, stadig gøres mere bæredygtige, forudsat at der anvendes en whole-life tilgang, og de anvendte komponenter og materialer er nemme at genbruge uden at efterlade forurening og affald.

I løbet af de seneste år har innovation skabt en stigning i brugen af træ og andre biobaserede materialer og bæredygtige designprincipper, fra den cirkulære økonomi til ideen om 'vugge-til-vugge'-produktion og -fremstilling, der definerer affald som en ressource og sigter mod mere genbrug. ('Vugge til vugge'– tankegangen (engelsk: 'Cradle to Cradle') handler om, at vi skal designe og producere vores varer uden at efterlade spild, forurening og affald, red.)

Først CO2-neutral om 30 år

Tag eksempelvis L'Innesto i Milano, der er blevet hyldet som et eksempel på byens bæredygtighedsstrategier og for at være Italiens første CO2-neutrale sociale boligbyggeri. 

Projektet opfylder tilsyneladende alle ønsker: Byggeriet vil involvere minimal jordudgravning og biologiske byggematerialer med masser af grønne planter og kun meget lidt plads til biler. 

Det interne varmesystem vil blive drevet af vedvarende energikilder – og så videre.

Problemet er bare, at L'Innesto først vil være fuldstændig CO2-neutral 30 år efter byggeriet. Projektet er, som mange andre, afhængigt af CO2-kvoter for at kunne kalde sig CO2-neutral.

Da de franske arkitekter Anne Lacaton og Jean-Philippe Vassal vandt Pritzker-prisen i år, blev deres sejr hyldet som et vendepunkt. De er blevet kendte for at takke nej til jobs samt bevise over for myndighederne, at renovation og istandsættelse kan være bedre – og billigere – end at bygge nyt.

Uvelkommen sandhed

De er dog en undtagelse. For det meste involverer selv 'grønne' projekter nyt byggeri.

Tag ikke fejl. Hvis grønne projekter som L'Innesto bliver normen vil det være et stort skridt i den rigtige retning, men vi kan ikke komme udenom, at 30 år er lang tid at vente på CO2-neutralitet, når vi står som vi gør i kampen mod klimaforandringerne.

Det er en uvelkommen sandhed. Klimakrisen er i stor udstrækning et produkt af vores glubske appetit på byggeri. 

Som klimaaktivisten Greta Thunberg har påpeget, er det ikke noget, vi bare kan bygge os ud af.

Vi har ikke råd til kun at bygge grønnere. Vi skal bygge langt mindre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.