Forsker: Cykler er ti gange vigtigere end elbiler, hvis byerne skal blive klimaneutrale
For at tackle klima- og luftforureningskrisen skal vi hurtigst muligt begrænse al motoriseret transport, især privatbiler.
cykling aktiv transport nedbringe co2 byer klima

 

Hvis blot én ud af fem byboere permanent udskiftede bilen med cyklen i forbindelse med én rejse om ugen, estimerer forskning, at det vil reducere udledningen fra den samlede biltrafik i Europa med cirka 8 procent. (Foto: Shutterstock)

 

Hvis blot én ud af fem byboere permanent udskiftede bilen med cyklen i forbindelse med én rejse om ugen, estimerer forskning, at det vil reducere udledningen fra den samlede biltrafik i Europa med cirka 8 procent. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

På globalt plan var kun 1 ud af 50 nye biler rent elektriske i 2020. I Storbritannien er tallet 1 ud af 14.

Det lyder måske imponerende nok, men selv hvis alle biler var rent elektriske i dag, vil det stadig tage 15 til 20 år at udskifte alle biler, der kører på fossile brændsler. 

Den CO2-udledning, vi sparer ved at udskifte alle forbrændingsmotorerne med CO2-neutrale alternativer, vil ikke slå hurtigt nok igennem for at gøre den forskel, der skal til, i den tid, vi har til overs: De næste fem år.

For at tackle klima- og luftforureningskrisen skal vi hurtigst muligt begrænse al motoriseret transport, især privatbiler.

Stort klimafokus på Videnskab.dk

De næste to uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Fokus på elbiler holder os tilbage

Ved udelukkende at fokusere på elektriske køretøjer bremser vi FN-kampagnen 'Race To Zero', som har til formål at få økonomiske aktører til at tage klima- og miljømæssigt lederskab efter COVID-19.

Det er til dels, fordi elbilerne ikke er helt CO2-neutrale: Der skal udvindes råmaterialer til fremstillingen af bilernes batterier, og selve bilproduktionen samt den elektricitet, der er drivkraften, er alt sammen skyld i CO2-udledning.

Transport er faktisk en af de mest vanskelige sektorer at dekarbonisere som følge af den store brug og afhængighed af fossile brændstoffer og CO2-intensive infrastruktur som veje, lufthavne og selve køretøjerne, samt den måde det skaber en livsform, der er afhængig af biler.

Cykler og gåben kan være en løsning

En måde, vi kan reducere udledningen fra transport relativt hurtigt - og potentielt på globalt plan - er ved at skifte bilerne ud med cykler, elcykler og ved at gå til vores destination. Det kaldes også aktiv transport.

Aktiv transport er billigere, sundere, bedre for miljøet og skaber ikke mere trafik på byernes i forvejen overbelastede gader og veje.

Hvor meget CO2 kan vi 'spare' dagligt? Og hvilken rolle vil det spille i reduktionen af den samlede CO2-udledning fra transport?

I ny forskning løfter mine kolleger og jeg sløret for, hvordan cyklister og fodgængere har mindre CO2-aftryk i forbindelse med dagligdagens transport, blandt andet i byer, hvor en masse mennesker allerede går eller cykler.

Selvom en del af transporten på cykel eller gåben sker i tillæg til motoriserede rejser i stedet for at erstatte dem, vil det faktisk mindske CO2-udledningen fra transport på både daglig basis og fra rejse-til-rejse basis, hvis flere går over til aktiv transport.

Cykling gør en stor forskel

Vi observerede cirka 4.000 mennesker, der boede i London, Antwerpen, Barcelona, Wien, Orebro, Rom og Zürich. I

løbet af en 2-års periode skrev deltagere 10.000 rejsedagbøger, som var optegnelser over alle de ture, de foretog hver dag: Togturen til arbejdspladsen, at køre børnene i bil til skole eller køre med bussen ind til byen.

Vi beregnede så hver eneste turs CO2-aftryk.

Det er påfaldende, at deltagerne, som dagligt tog cyklen, var ansvarlige for 84 procent mindre CO2 fra deres samlede daglige transport end deltagerne, som ikke cyklede.

Vi fandt også, at en person i gennemsnit kan mindske deres CO2-aftryk med 3,2 kilo CO2 ved at tage cyklen i stedet for bilen en dag om ugen. Det svarer udledningen fra en køretur i bil på 10 kilometer, at spise en omgang lammekød eller chokolade eller sende 800 e-mails.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

10 gange lavere end en tur i en elektrisk bil

Når vi sammenlignede hver transportforms livscyklus og tog CO2-mængden produceret gennem produktionen af køretøjet, brændstof til bilen samt afskaffelsen, fandt vi, at udledningen fra cykling er mere end 30 gange lavere for hver rejse end samme tur i en bil, der kører på fossile brændstoffer - og cirka 10 gange lavere end en tur i en elektrisk bil.

Vi estimerer også, at byboere, der udskiftede bilen med cyklen i forbindelse med en rejse om ugen, reducerede deres CO2-aftryk med cirka et halvt ton CO2 i løbet af et år, hvilket svarer til udledningen fra en flyvetur fra London til New York.

Hvis blot én ud af fem byboere permanent ændrede transportadfærd på denne måde i løbet af de kommende år, estimerer vi, at det vil reducere udledningen fra den samlede biltrafik i Europa med cirka 8 procent.

Pandemien tvang landene til at tilpasse sig

Næsten halvdelen af faldet i den daglige CO2-udledning i løbet af lockdown i 2020 stammer fra reduktionen i transportudledningen.

Pandemien tvang landene rundt omkring i verden til at tilpasse sig, så virussen ikke blev spredt yderligere. I Storbritannien har man i dén grad taget cykel og gåturene til sig.

I forhold til før pandemien er:

Det er til trods for, at der er stor sandsynlighed for, at cykelpendlere arbejder hjemmefra.

Aktiv transport leverer et alternativ til bilerne, som gør social distancering mulig.

Red Verden: Stort tema i gang



Hver uge samler vi på Videnskab.dk op på flere af ugens konstruktive forskningsnyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'. 

Billigt, pålideligt, rent og sundt alternativ

Aktiv transport har hjulpet folk med ikke at udsætte sig selv for fare i løbet af pandemien, og det kan hjælpe med at reducere CO2-udledningen, i takt med at de forskellige påbud bliver ophævet, og landene åbner op.

Det gælder især i forhold til prisen på visse elbiler, som på nuværende tidspunkt sandsynligvis afskrækker mange potentielle købere.

Så kapløbet er skudt i gang. Aktiv transport kan bidrage til at tackle klimaet tidligere end elektriske køretøjer, samtidig med at det leverer et billigt, pålideligt, rent og sundt alternativ, der ikke belaster travle gader og veje yderligere.

Christian Brand modtager støtte fra EU's Seventh Framework Programme og UK Research and Innovation via Centre for Research on Energy Demand Solutions og UK Energy Research Centre. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.