Dét kan 60 milliarder tweets lære os om misinformation og anti-vaxxere
Forskellene var slående. Provaxx-profiler henviser ofte til nyhedsmedier og videnskabssider, mens antivaxx-profiler langt oftere henviser til YouTube-videoer.
Tweets om corona antivaxx forskning

Twitter bugner af argumenter, holdninger, information - og misinformation. Her ses det ikoniske Twitter-logo, nu med mundbind. (Shutterstock)

Twitter bugner af argumenter, holdninger, information - og misinformation. Her ses det ikoniske Twitter-logo, nu med mundbind. (Shutterstock)

Én af grundene til, at Danmark har ophævet alle corona-restriktioner, er vores høje vaccinationstilslutning

Cirka 81 procent af befolkningen er vaccineret, og 61 procent har modtaget et tredje stik.

Vaccinerne, særligt det tredje stik, ser ud til at give moderat beskyttelse imod smitte, og høj beskyttelse imod alvorlig sygdom og død.

Men hvorfor er der nogle, der ikke vil have de vacciner, som stort set hele lægevidenskaben er enige om er sikre?

WHO har udråbt vaccineskepsis som en af de største trusler imod den globale sundhed. En medvirkende årsag til, at nogen tøver med at lade sig vaccinere, er manglende tillid til vacciner

Der er mange forskellige faktorer, som påvirker tilliden til vacciner. Blandt andet kan misinformation på sociale medier bidrage til mistillid til sundhedsmyndigheder og skabe et falsk billede af forholdet imellem fordele og ulemper ved vacciner.

I vores seneste forskning har vi – Sune Lehmann, professor ved DTU og jeg – ved hjælp af en kraftig computer gennemtrawlet 60 milliarder tweets for at forbedre vores forståelse af nutidens vaccineskepsis på sociale medier.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Anti- og pro-vaxxere trækker på meget forskellige kilder

Ved hjælp af nyudviklede metoder indenfor ’deep learning’ og ’natural language processing’ lærte vi en computer at identificere, hvilken holdning til vacciner der kom til udtryk i et givent tweet.

Derfra kunne vi identificere de brugere, som konsistent udtrykker stærke holdninger for og imod vacciner. 

Vi bruger betegnelserne ’provaxx’ og ’antivaxx’ til at beskrive disse profiler, som udgør henholdsvis 45 procent og 3 procent af profilerne i vores data.

For at forstå vaccinedebatten undersøgte vi derefter, hvilke kilder disse profiler delte informationer fra, når snakken faldt på vacciner. 

Det gjorde vi ved at lave et computerprogram, som fulgte links i tweets skrevet af pro- og anti-vaxxers, og registrere, hvilket domæne linket pegede til.

Det viste sig, at de to ’sider’ i debatten trækker på meget forskellige ressourcer

Provaxx-profiler henviser ofte til nyhedsmedier og videnskabssider, mens antivaxx-profiler langt oftere anvender links til YouTube-videoer og til sider, som er kendte for at sprede falske nyheder og konspirationsteorier.

antivaxx_provaxx_vaccineskepsis_vaccinetilslutning_corona_restriktioner_lockdown

Figur 1: Oversigt over de 10 domæner, som pro- og antivaxx-profiler oftest deler. Søjlernes længder angiver, hvilken andel af links fra den givne type profil, som peger til domænet. Eksempelvis går hele 22,5 procent af antivaxx-profilernes vaccine-tweets til YouTube-videoer. (Figur: Bjarke Mønsted et al.)

12 mennesker står bag størstedelen af misinformationen

Vi grupperede derefter kilderne i et par kategorier. Ved hjælp af online-tjenesten Media bias/fact check identificerede vi sider, som er kendte for at dele pseudovidenskab og konspirationsteorier.

Derudover grupperede vi nyhedssider (CNN, Fox, The Guardian og så videre), og Facebook og Instagram som sociale medier. YouTube fik sin egen kategori, da den udgør et stort antal links. 

Sider, som solgte produkter relateret til medicin eller sundhed, kategoriserede vi som kommercielle.

Vi kunne se, at anti-vaccine-profiler langt oftere deler links til sider, der omhandler pseudovidenskab og konspirationsteorier, hvilket ikke er så overraskende, da forskning viser, at tweets med anti-vaccine-budskaber ofte indeholder konspirationsteorier.

Desuden linker antivaxx-profiler meget ofte til kommercielle sider, som tilbyder alternative helseprodukter til salg. 

Dette er mere overraskende, da vaccineskepsis ofte skyldes frygt for økonomiske interessekonflikter

Faktisk viser undersøgelser, at størstedelen af vaccinerelateret misinformation kommer fra en lille gruppe af blot 12 mennesker, hvoraf flere tjener styrtende på deres foretagende.

For eksempel har Joseph Mercola tjent hundredevis af millioner på at sælge vitaminsupplementer og andre helseprodukter, imens han har spredt misinformation om vacciner og konventionel medicin.

antivaxx_provaxx_vaccineskepsis_vaccinetilslutning_corona_restriktioner_lockdown

Figur 2: Populære kategorier af online-ressourcer for pro- og antivaxx profiler. Udover YouTube er pseudovidenskabelige sider, konspirations-sider og 'kommercielle' sider, som sælger alternative helseprodukter, populære blandt antivaccine-profiler. (Figur: Bjarke Mønsted et al.)

Ekkokamre bekræfter vores verdensbillede

Det er et velkendt fænomen, at folk interagerer mest med mennesker, hvis meninger ligner deres egne. Denne ’ekkokammer-effekt’ er også veldokumenteret på Twitter

Vi kunne bekræfte, at vaccine-diskussionen på Twitter ligeledes i høj grad udspiller sig i ekkokamre, hvor folk primært interagerer med brugere, som deler deres holdning.

Vi opdagede ligeledes, at de kilder til information, som folk udsættes for i deres sociale netværk, afhænger stærkt af deres holdning til vacciner. 

Jo mere modstand imod vacciner, en bruger udtrykte, des længere fra normalen var det mediebillede, de kunne se delt fra deres omgangskreds.

Vi kalder dette fænomen ’epistemiske ekkokamre’ – det vil sige et ekkokammer, hvor (næsten) al den ’viden’, man bliver præsenteret for, bekræfter den opfattelse, man allerede har.

Fælles ansvar at bekæmpe misinformation

I takt med at vaccine-misinformation vinder frem på sociale medier, falder en stor del af ansvaret på tech-giganterne.

Men medierne har også et ansvar for ikke at rapportere, eller give unødig taletid til, medicinsk misinformation. 

Herhjemme kommer medierne ofte til at fremstille en falsk balance imellem synspunkter ved at give lige, eller ligefrem mere, taletid til synspunkter, som ligger meget langt fra den videnskabelige konsensus på området, og som til tider har været direkte misvisende.

Et lidt ældre eksempel herhjemmefra er TV 2-dokumentaren ’De vaccinerede piger’, som førte til en drastisk reduktion i antallet af HPV-vaccinationer. Forskere har estimeret, at den misvisende TV 2-dokumentar vil være skyld i omkring 100 tilfælde af cancer, samt 25 dødsfald.

Et eksempel på en bedre håndtering af tvivlsom information er en ny analyse, hvor blandt andet Jonas Herby fra CEPOS hævder at vise, at restriktioner stort set ikke reducerer smitte – en påstand som går imod al eksisterende viden om epidemier.

Analysen er ikke bedømt af fagfæller, men har efterfølgende fået hård kritik af forskere med forstand på emnet.

Mens enkelte medier – såsom Fox News, der ofte har bragt misinformation om pandemien – ukritisk har viderebragt resultaterne, har de fleste medier valgt at forhøre sig hos forskere, som har ekspertise indenfor epidemiologi og smittemodeller, og som typisk har kritiseret det ikke-fagfællebedømte arbejdspapir i stærke vendinger, både i Danmark, og internationalt.

Læs mere om den historie, inklusiv Herbys svar, i Videnskab.dk-artiklerne: 'Forskere kritiserer: Nej, ny analyse kan ikke konkludere, at nedlukninger kun har reddet fem danske liv' & 'Britisk professor: Absurd at påstå, at nedlukninger ikke virker'

Hvis vi vender tilbage til vaccinerne, er de oftest forekommende argumenter imod vacciner ikke underbygget i den videnskabelige litteratur.

De, der dækker emnet, bør derfor ikke holde medicinsk information og misinformation op som ligeværdige synspunkter.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk