“Nationen!” på ekstrabladet.dk er berygtet for næsten kun at have højreorienterede tænkere.
Men faktisk er det meget typisk for debatterne på nettet og sociale medier: De viser kun den ene side af sagen.
“Du går, hvor du vil blive bekræftet i dine meninger, og derefter filtrerer dig alt fra, vil du ikke høre. Du sidder i et ekko kammer, og det fører til ekstremisme og had mod dem, der tænker anderledes. Vi ved, at demokratier som vores er skrøbelige og følsomme i forhold til den slags, “siger professor Vincent F. Hendricks, der forsker logikken på Københavns Universitet
Han har netop skrevet en bog, Info Torm ‘sammen med adjunkt Pelle G. Hansen, der forsker menneskers adfærd på RUC. Bogen undersøger, hvordan vi handle ud fra oplysninger, vi modtager fra internettet.
Helt galt det kan gå på sociale medier – som Facebook. De presser på for at echo kammer bliver endnu mere trængsel.
“Facebook har en teknologi, der registrerer, hvilke venner du reagerer på, og så bliver du præsenteret for flere opdateringer fra dem. På den måde hjælper Facebook på, at du bliver præsenteret med endnu mere information, du er enig med,” siger Pelle G. Hansen.
“Vi ender i sidste ende kun at se statusopdateringer fra venner, vi er enige med. Og vi ser stor udstrækning nyheden om, at elementerne.”
Derfor: Søg også oplysninger fra dem, du ikke er enig i. Enighed med andre betyder ikke, at jeg har ret.
\ faktisk
Vi kan ikke stole på mange af de oplysninger, vi får fra internettet og sociale medier. Det betyder, at vi gør dårlige valg, når vi tænker og handler på dem. I 2013, sælgere, for eksempel deres aktier i amerikanske selskaber, som falske rygter om et angreb på Det Hvide Hus spredes på Twitter. Det kostede de amerikanske milliarder. Så hvordan kan vi undgå at blive forvirret og manipuleret information om sociale medier? Spørgsmålet forsøger Videnskab.dk denne uge til at svare med hjælp af forfatterne til den nye bog Info Torm , som analyserer problemet. Vi bringer i alt fem råd om, hvordan du skal forholde sig til information på nettet og sociale medier – dagens råd er nummer fem i serien.
“Vi skal undgå ekko kamre. De er farlige. I de vestlige demokratier bryster os selv, at vi er samtalende demokratier. I Danmark har vi forfølge en drøftende demokrati. Men det vil ikke fungere, hvis vi alle sidder i ekko kamre,” siger Vincent F. Hendricks.
Net forstærker også echo kammer effekt yderligere, fordi vi ikke kan se dem, vi taler med.
“Når en forælder kan have tre forældre, der taler hele tiden og meget enige. Men du kan se, at de andre er uenige, fordi de sidder og himlen med øjnene og viser mumlen i stilhed. På nationen! 500.000 har måske læst beskrivelser foden og uenige i holdninger – men ikke udtrykt uenighed “.
“De havde gjort det, ville de have været latterliggjort. Så det er vigtigt at holde en finger i navlen og sige: Det kan godt være, at mange er enige her i debatten, men det betyder ikke, at de har ret, og at alle tror det samme som dem, “siger Pelle G. Hansen.
Vincent F. Hendricks tilføjer:
“Når vi har en samtale over middagsbordet, så vi bruger den sociale kode, vi mennesker har udviklet over 250.000 år. Faktisk kun baseret meget lidt kommunikation om, hvad der kommer ud af vores mund. Vores fagter og losning af et andet, er langt den mest “, siger Vincent F. Hendricks.
“I 2004 oplevede vi sociale medier, og de har en enkelt gestus eller to at gøre op for det hele: upvote og downvote. Det er bundet til at gå galt – hvis gestus skal repræsentere sig selv, eller endda kun supplement, direkte interpersonelle kontakt og udveksling position! “
Det er også gratis for alle at ventilere deres positioner online. Ingen er virkelig lagt til regnskab og ingen spørger til eventuelle præciseringer.
Læs fire andre tips om netdebat i boksen til højre for artiklen.
\ Forfatternes fremgangsmåde
Forfatterne bag bogen Infostorms tager udgangspunkt i de sociale og psykologiske handlingsmønstre, vi følger i den almindelige verden. For eksempel, hvordan vi handler, når ingen andre går hen og hjælper en besvimet hjemløs (langt de fleste af os vil også bare gå forbi). I bogen leder forfatterne så efter de samme sociale mønstre i vores omgang på nettet. For eksempel følger vi tit også bare blindt alle andres adfærd, når vi Liker noget på Facebook.
Forfatternes fremgangsmåde er:
- Først at kortlægge strukturerne et velbeskrevet socialt fænomen.
- Derefter at undersøge, hvordan de samme strukturer gentager sig på bl.a. Facebook og i forbindelse med Google-søgninger.