Den tragiske, men glemte, historie om en litteraturpioner og homomartyr
Nyskabende proletarromaner, dyb depression og spekulationer i H.C. Andersens seksualitet: Forfatteren Carl Hansen Fahlbergs ekstraordinære liv og værker bør mindes i højere grad.
fahlberg homo litteratur proletar københavn nørrebro spild

Carl Hansen Fahlberg skriver i bogen Et Barn blev korsfæstet, der har tydelige selvbiografiske træk, om en homoseksuel proletardrengs opvækst på Nørrebro. (Foto: Københavns Museum / Matt & Andrej Koymasky)

Carl Hansen Fahlberg skriver i bogen Et Barn blev korsfæstet, der har tydelige selvbiografiske træk, om en homoseksuel proletardrengs opvækst på Nørrebro. (Foto: Københavns Museum / Matt & Andrej Koymasky)

I 1906 udgav Martin Andersen Nexø første bind af sin store romanserie om Pelle Erobreren. Den regnes for Danmarks første moderne proletarroman, mange kender den nok fra Bille Augusts prisbelønnede filmatisering.

Men allerede året før havde den nu glemte forfatter Carl Hansen Fahlberg (1870-1939) udgivet en stærk, samfundskritisk roman om de allernederste sociale lag: Spild.

Romanen med undertitlen 'Silhuetter fra Forbryderverdenen skildrer et lavkøbenhavnsk pjalteproletariat, der ikke har andre overlevelsesmuligheder end kriminaliteten.

Hansen Fahlbergs roman er ikke gået over i historien – og er aldrig blevet filmatiseret, endsige belønnet med Oscar-statuetter eller gyldne palmer – som et banebrydende værk på samme måde som Nexøs romaner.

homo litteratur carl hansen fahlberg spild

Carl Hansen Fahlberg voksede op i fattige vilkår på Nørrebro. Hans romaner har mange kvaliteter, men bragte ham hverken berømmelse eller anerkendelse. (Foto: Matt & Andrej Koymasky)

Men det er nu en skam, for romanen har mange kvaliteter – og Hansen Fahlbergs liv er ikke mindre interessant.  

En af de første indignationsromaner

Spild rummer en sønderlemmende kritik af social uretfærdighed, dårlig skolegang, og manglende hjælp til de svageste. Det er et af dansk litteraturs første eksempler på det, der kan betegnes indignationslitteratur.

Herman Bang havde klar fornemmelse for dens pionerstatus, da han i sin anmeldelse fastslog, at vi »har faaet lukket op for en ny Verden i vort Samfund«. 

Aldrig før havde dansk litteratur valgt at skildre den spirende storbys sociale elendighed.

I romanen møder vi de to venner Anton Knudsen og Harald Halvorsen, der er født på skyggesiden af Blågårdskvarteret på Nørrebro. Antons far er dranker, moderen ugift vaskerkone: 

»Der var den ting ved enkemadam Knudsen, at hun ikke hed Knudsen og hverken var enke eller madam«.

Også Haralds fader er dranker, og familien er lettet, da han dør. Begge drenge opdrages af hårdtarbejdende, udslidte mødre, der ikke har tid og overskud til dem. Og Haralds moder dør hurtigt af tuberkulose

De forsømte drenge opdrages på gaden og på anstalter, og derfra går vejen lige ind i forbryderkarrierer. Andet lærer de ikke. 

Deres voksenliv veksler mellem fængsler og gadeliv. Haralds søster Merete bliver gravid, men faderen flygter fra ansvaret. Også hun gifter sig med en dranker. 

Den onde cirkel synes at gentage sig i en uendelighed. Anton og Harald ender i tugthuset, dvs. den tids fængsel.

Hansen Fahlberg satte sit fingeraftryk på Danmark

Romanens samfundskritik kommer fra en kender. Ligesom Andersen Nexø voksede Hansen Fahlberg op i usle kår. 

Hans mor var enke på Nørrebro og fortalte, at Carl var adopteret. Med tiden erfarer han dog, at moderen fik ham med en gift kollega til den afdøde mand.

Faderen betalte 100 kr og fraskrev sig videre ansvar. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Som ung tog Hansen Fahlberg på valsen som udlært gørtler (en håndværker, der udarbejder og reparerer brugsgenstande af metal) gennem Europa, lærte sig selv fremmedsprog, tog translatøreksamen i tysk og gjorde karriere indenfor politiet. 

I politiet var han den første til at indføre fingeraftryk i Danmark.

'Beviste' H.C. Andersens homoseksualitet

Også på andre felter brød Hansen Fahlberg nye veje. 

I 1900 udgav han under mellemnavnet Albert Hansen en banebrydende artikel i et tysk, sexologisk tidsskrift, Zeitschrift für sexuelle Zwischenstufen om selveste H.C. Andersen.

Undertitlen angiver det sensationelle indhold: 'Beweis seiner Homosexualität' ('Bevis for hans homoseksualitet').

I Danmark blev dette set som landsforræderi, og i 1927 så psykiateren Hjalmar Helweg sig nødsaget til at udgive den lille bog, H.C. Andersen. En psykiatrisk Studie for at gendrive Hansens postulater.

I stedet konkluderede Helweg, at nationalklenodien var »udpræget Psychopath«. Det var trods alt bedre end at være homo, lod det til.

Anerkendelse og dom

Romanen Spild, der åbenlyst trækker på både forfatterens barndoms- og ungdomserfaringer samt hans professionelle kendskab til forbryderverden, fik gode anmeldelser af blandt andre Georg Brandes, Herman Bang og Jeppe Aakjær.

Men i november 1906 blev Hansen Fahlberg arresteret og dømt for homoseksualitet under Den store Sædelighedsaffære. 

brev carl hansen fahlberg homoseksualitet spild litteratur

Fahlberg Hansen boede sammen med kæresten Hjalmar Sørensen (1881-1943) fra 1897 til 1903. I retssagen mod ham blev kærestebreve som dette anvendt som bevismateriale. Hjalmar Sørensen arbejdede senere som model for maleren Kristian Zahrtmann, som han ledsagede på rejser til Italien. Han endte selv som kunstmaler. (Kilde: Københavns Kriminal- og Politiret, Justitskontoret: Pådømte sager oktober 1907 nr. 229.)

Han sad varetægtsfængslet i ni måneder, hovedparten på Kommunehospitalet pga. et psykisk sammenbrud.

Efter løsladelsen emigrerede han til USA, hvor han i årtier arbejdede som frugtavler.

Den tragisk ufuldstændige trilogi

I 1934 vendte Hansen Fahlberg pga. den økonomiske depression tilbage til Danmark, hvor han blev tilkendt en mindre pension. 

Dette gjorde det muligt for ham at begynde en trilogi om en homoseksuel proletardreng med tydelige selvbiografiske træk: Et Barn blev korsfæstet fra 1937 handler om Kaj Halvdans barndom på Nørrebro og hans efterfølgende læretid og spæde litterære forsøg. 

To år efter kom fortsættelsen: I Dag flytter vi, sa' Nissen. Her følger vi Kajs videre færd på valsen ud i Europa.

Tredje bind blev aldrig skrevet, for i juli 1939 tog Carl Albert Hansen Fahlberg sit eget liv under en depression. 

En skamstøtte

Han fuldbyrdede således den skæbne, han foregriber for Kaj Halvdan, for trilogien indledes med Kajs dødsleje. 

Den syge forlanger sin historie fortalt:

»Skrid til Værket! Rejs Skamstøtten! Over mig og det, de andre tror, jeg forbrød. Over de andre og det, jeg ved, de forbrød. Over os alle og det, vi alle forbrød i Fællig. Skriv det ned! Raab det ud fra Husenes Tage – saaat alle, der har Øjne, kan se – alle, der har Øren, kan høre. Og jeg ikke skal ha levet og lidt forgæves!«

Hansen Fahlbergs liv og værk er vigtige som litterære monumenter over social uretfærdighed og som dokumenter om den danske homohistorie og dens glemte martyrer.

Denne artikels forfatter, Dag Heede, fortæller mere om Fahlbergs liv og romaner i programmet 'Kulturen på P1'. Lyt med her.

Oversigt over tidlig homoseksuel litteratur og dramatik
  • Herman Bang: ’Haabløse Slægter’, 1880. Roman med maskeret homoseksuel lidelseshistorie. Dømt utugtig.
  • Otto Martin Møller: ’Nina. En Psykologisk Skildring’, 1883, København: F. H. Eibes Forlag. Første roman med en lesbisk hovedperson.
  • Vilhelmine Zahle: ’Vildsomme Veje’, 1890. Fortællesamling med novellen ’Ogsaa en Kærlighedshistorie’ med en lesbisk hovedperson.
  • Oscar Wilde: ‘The Picture of Dorian Gray’, 1890. Maskeret homoseksuel gyserroman.
  • Konrad Simonsen: ’Hadrian’, 1899. Første danske drama om homoseksuel kærlighed.
  • Sigurd Mathiesen: ’Unge Sjæle’, 1903. Første norske novellesamling om maskeret homoseksualitet.
  • Aage von Kohl: ’Hjærtevirtuosen’, 1905. Første danske roman med en homoseksuel biperson.
  • Christian Houmark: ’Det Syndens Barn. En Type’, 1908. Første danske roman med en homoseksuel hovedperson.
  • Palle Rosenkranz: ’En moderne Antinous’, 1909. Drama om homoseksualitet.
  • Rita Freimann: ’I skyggen av Karl Johan’, 1912. Første norske roman om mandlig homoseksualitet.
  • Emmy Carell: ’Kan Mænd undværes?’, 1921. Første erotiske danske roman om kvindekærlighed. Dømt utugtig.
  • Radclyffe Hall: ’The Well of Loneliness’, 1928. Første engelsksprogede roman om lesbisk kærlighed. Dømt utugtig.
  • Borghild Krane: ’Følelsers forvirring’, 1938. Første norske roman om lesbisk kærlighed.
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.