12 faktorer, der påvirker din risiko for at få demens – og som du selv kan gøre noget ved
At stimulere hjernen og passe på blodtrykket er bare nogle af de ting, der mindsker risikoen for demens senere i livet.
brætspil-skak-demens

Et brætspil som skak kan fungere som hjernegymnastik, der mindsker risikoen for demens. (Foto: Shutterstock)

Et brætspil som skak kan fungere som hjernegymnastik, der mindsker risikoen for demens. (Foto: Shutterstock)

Forebyggelse er vigtigere end behandling. Det gælder i særlig grad for demenssygdomme, hvor mulighederne for medicinsk behandling er relativt beskedne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Den enkeltes risiko for at udvikle demens afhænger af et samspil mellem mange forskellige forhold. Faktorer som for eksempel livsstil eller sundhedsadfærd har vi principielt selv mulighed for at påvirke, mens andre faktorer som alder, køn og medfødt genetisk disposition ligger fast.

Fagfolk skelner derfor mellem modificerbare og ikke-modificerbare risikofaktorer for demens. Det anslås på baggrund af befolkningsundersøgelser, at rundt regnet 60 procent af risikoen for at udvikle demens er knyttet til ikke-modificerbare risikofaktorer, mens vi måske selv har indflydelse på op imod 40 procent af risikoen.

I det følgende forklares, hvad relativ risiko er, og forskellen mellem risikoestimater fra befolkningsundersøgelser og individuel risiko diskuteres. Endvidere gennemgås nogle af de bedst dokumenterede risikofaktorer for demens, så der kan du finde dem, der er mest relevant for dig.

De tal og estimater, der præsenteres her, er baseret på befolkningsundersøgelser, og kan ikke overføres direkte på den enkelte person, men de giver et solidt og evidensbaseret billede af, hvad man selv kan gøre for at mindske risikoen for at få en demenssygdom. 

Store mængder forskning

Siden 1990’erne er der publiceret et utal af videnskabelige studier om risikofaktorer for demens. En hurtig søgning resulterer i mere end 25.000 artikler, hvilket selvsagt kan være svært at overskue.

Fokus på demens


I løbet af oktober bringer Forskerzonen tre artikler, der alle har fokus på demens. Dette er nummer tre, de to første kan du læse her:

Hvad ved vi om demens? Og hvad mangler vi at finde ud af?

Demens kan ramme i en yngre alder, end du måske tror

Du kan læse mere om forskning i demens hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Er du patient eller pårørende, finder du masser af information på Alzheimerforeningens hjemmeside, hvor man også kan tage en test i hjernesundhed.

Til alt held udgives der med jævne mellemrum oversigtsartikler og -rapporter, der sammenfatter de vigtigste resultater.

Nogle af de mest kvalificerede oversigtsarbejder er de såkaldte Lancet Commission-rapporter udgivet i henholdsvis 2017 og 2020, samt indekset Lifestyle for Brain Health, forkortet LIBRA, som en gruppe hollandske forskere lancerede i 2017.

12 faktorer der kan påvirkes

Tabellen nedenfor indeholder de 12 modificerbare risikofaktorer, der er i fokus i seneste rapport fra Lancet-kommissionen (2020). Risikofaktorerne er inddelt i tre grupper svarende til, i hvilken fase af livet, de især menes at have indflydelse på risikoen for senere at udvikle demens.

Eksempelvis har skolegangens længde indflydelse på senere demensrisiko allerede fra første halvdel af livet, da skolegang jo typisk finder sted i barne- eller ungdomsårene.

Inddelingen efter livsfaser skal dog ikke tages alt for bogstaveligt, idet de fleste risikofaktorer for demens formentlig har større eller mindre indflydelse igennem hele livsforløbet.

Livsfase

Risikofaktor

Relativ risiko for demens

1. livshalvdel (<45 år)

Kort skolegang (<5 år)

1,6 (1,3 til 2,0)

Midtlivet (45-65 år)

Nedsat hørelse

1,9 (1,4 til 2,7)

Traumatisk hjerneskade

1,8 (1,5 til 2,2)

Forhøjet blodtryk

1,6 (1,2 til 2,2)

Alkohol (>21 genstande per uge)

1,2 (1,1 til 1,3)

Svær overvægt (body mass index ≥30)

1,6 (1,3 til 1,9)

Alderdom (65+ år)

Rygning

1,6 (1,2 til 2,2)

Depression

1,9 (1,6 til 2,3)

Social isolation

1,6 (1,3 til 1,9)

Fysisk inaktivitet

1,4 (1,2 til 1,7)

Type 2 diabetes

1,5 (1,3 til 1,8)

Luftforurening

1,1 (1,1 til 1,1)

Tabeltekst: Læs forklaring på tabellen i teksten nedenfor. (Kilde: Livingston et al. 2020)

I tabellens højre kolonne er der for hver risikofaktor anført et estimat af den relative risiko for demens, som risikofaktoren er knyttet til.

Begrebet relativ risiko lyder kringlet, men er egentlig ret ligetil: en relativ risiko på 1,0 betyder, at risikoen hverken er øget eller mindsket, en relativ risiko på 1,5 kan oversættes til 50 procent øget risiko, en relativ risiko på 2,0 kan oversættes til 100 procent øget risiko og så fremdeles.

Samme kolonne indeholder også en sikkerhedsmargini parantes, et såkaldt 95 procent konfidensinterval, for hvert risikoestimat. Da der netop er tale om estimater af risikoen for demens, er de hver for sig behæftet med en vis usikkerhed, der kan aflæses i bredden af intervallet – jo bredere interval, jo større usikkerhed.

Hvor meget en risikofaktor betyder på samfundsplan afhænger dels af dens styrke (udtrykt ved størrelsen af risikoestimatet) og dels af, hvor udbredt faktoren er i befolkningen.

Selvom for eksempel kort skolegang i sig selv er en relativt stærk risikofaktor (relativ risiko 1,6), udgør den alligevel ikke nogen betydelig risikofaktor i Danmark, hvor de fleste mennesker har syv års skolegang eller mere. Men på globalt plan, hvor omkring 40 procent af verdens befolkning har højst fem års skolegang, er kort skolegang en væsentlig risikofaktor.

Risikoen stiger meget med alderen

Som udgangspunkt er risikoen for at få demens forholdsvis lav. Den danske befolkning er på cirka 5,8 mio. mennesker, hvoraf cirka 40.600 har en demensdiagnose. Det svarer til cirka 7 promille af befolkningen.

Risikoen for demens er imidlertid stærkt knyttet til alder. For personer yngre end 65 år er risikoen ganske lille (uden dog at være ikke-eksisterende, hvilket du kan læse mere om her). For ældrebefolkningen, det vil sige personer i aldersgruppen 65 år og opefter, er risikoen for at få en demensdiagnose samlet set cirka 3,2 procent.

Risikoestimater fra befolkningsundersøgelser kan ikke uden videre overføres på det enkelte individs risiko. Nogle mennesker kan leve et helt liv med en usund livsstil og alligevel være åndsfriske, når de som 100-årige sover stille ind.

Andre mennesker lever nok så sundt, men rammes alligevel af demens, før de når pensionsalderen. Der er ikke megen retfærdighed til, når det gælder sundhed og sygdom.

Den store individuelle variation i demensrisiko afspejler især, at man fra naturens hånd kan være udstyret med en kombination af gener, der mindsker eller øger risikoen.

Men alt andet lige giver det god mening af forsøge at begrænse sin individuelle risiko for demens på baggrund af den foreliggende viden om modificerbare risikofaktorer.

Flere faktorer har betydning

I resten af artiklen gennemgår jeg de 12 modificerbare faktorer, som er i fokus i den seneste Lancet-rapport fra 2020.

Der er dog flere risikofaktorer for demens end de 12 nedenfor. Det omtalte hollandske LIBRA-indeks indeholder eksempelvis også faktorer som hjertesygdom, kronisk nyresygdom og usund kost.

De senere år er der kommet forskning, der tyder på en sammenhæng mellem søvnbesvær og demens. Dårlig eller manglende søvn ser ud til at begrænse udvaskning af skadelige proteinfragmenter (blandt andet beta-amyloid) fra hjernen, hvilket øger risikoen for Alzheimers sygdom.

Der forskes fortsat intensivt i risikofaktorer og forebyggelse af demens, og det må forventes, at de omtalte oversigtsarbejder vil blive løbende opdateret fremover.

1. Kort skolegang

Kort skolegang, defineret ved højst fem år på skolebænken, er associeret med cirka 30-100 procent øget risiko for senere demensudvikling.

Skolegang og uddannelse menes at bidrage til at opbygge såkaldt kognitiv reserve ved blandt andet at styrke effektiviteten af hjernens netværk og gøre personen bedre til at kompensere for sygdomsforandringer i hjernen.

Det sker blandt andet ved at øge antallet af forbindelser mellem hjerneceller og optimere udvekslingen af signalstoffer mellem hjernecellerne.

Det er uklart, om det er den korte skolegang i sig selv, der øger risikoen for demens på langt sigt, eller om det snarere er de afledte effekter af en kort skolegang. Mennesker med kort skolegang har generelt begrænset adgang til uddannelse og mentalt afvekslende jobs, hvilket i et livslangt perspektiv ser ud til at have betydning for risikoen for demens.

Hvad kan du selv gøre: Det mindsker sandsynligvis risikoen for demens, hvis man er mentalt aktiv og forsøger at udfordre sin hjerne livet igennem. Traditionel ’hjernegymnastik’ som krydsord og sudoku kan være udmærket, men mulighederne er utallige: lær et nyt fremmedsprog, lær at spille et instrument eller spil kort eller brætspil med familie og venner. Find aktiviteter, som du synes er sjove, ellers bliver det svært at motivere dig selv. Aktiviteterne skal også være afvekslende. Hvis du allerede kan løse den sværeste krydsord i avisen, bør du måske overveje at søge nye mentale udfordringer.

2. Nedsat hørelse

Nedsat hørelse i voksenlivet er ifølge befolkningsundersøgelser associeret med cirka 40-170 procent øget risiko for udvikling af demens senere i livet.

Da nedsat hørelse globalt set er et udbredt problem, er forebyggelsespotentialet højt. Til alt held ser anvendelse af høreapparat ud til at afbøde den øgede risiko for demens ganske effektivt.

Det er uklart, hvad sammenhængen mellem nedsat hørelse og demensrisiko skyldes. Et ukompenseret hørenedsættelse kan formentlig øge risikoen for mental understimulering og social isolation, hvilket ser ud til at påvirke hjernen negativt.

Men hjernens forsøg på at kompensere for hørenedsættelse ved at bruge ekstra ressourcer på at lytte kan også tænkes at levne færre ressourcer til andre kognitive funktioner som hukommelse, koncentration, overblik og problemløsning.

Endvidere er der enkelte studier, der tyder på, at hørenedsættelse måske påvirker hjernen mere direkte, idet de områder i hjernebarken, der analyserer input fra høresansen, med tiden ser ud til at skrumpe hos mennesker med nedsat hørelse.

Hvad kan du selv gøre: Hvis du oplever problemer med hørelsen, så gå til lægen og få det undersøgt nærmere. I nogle tilfælde kan noget så simpelt som en øreskylning hjælpe. I andre tilfælde kan henvisning til en ørelæge være relevant. Ørelægen kan hjælpe med at afklare, om der er behov for et høreapparat.

3. Traumatisk hjerneskade

Betegnelsen ’traumatisk hjerneskade’ henviser til hjerneskade forårsaget af et slag mod hovedet (et hovedtraume), for eksempel i forbindelse med en færdselsulykke eller kontaktsport. Traumatisk hjerneskade er associeret med cirka 50-120 procent øget risiko for udvikling af demens på langt sigt.

Hovedtraumet skal være tilstrækkelig voldsomt til, at det har forårsaget bevidstløshed hos personen i kortere eller længere tid.

Antallet af hovedtraumer i løbet af livet ser også ud til at have betydning – jo flere gange, man slår hovedet alvorligt, jo mere øges demensrisikoen på langt sigt.

Hvad kan du selv gøre: Forebyggelse af hovedtraumer drejer sig blandt andet om at anvende cykelhjelm og holde sig fra sportsgrene som eksempelvis boksning, hvor risikoen for at slå hovedet er høj.

4. Forhøjet blodtryk

Behandlingskrævende forhøjet blodtryk midt i livet er associeret med cirka 20-120 procent øget risiko for udvikling af demens på langt sigt.

Forhøjet blodtryk kan bidrage til helbredsproblemer som åreforkalkning, blodpropper og blødninger i hjernen, hvilket kan gå ud over tilførslen af ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Forhøjet blodtryk i alderdommen ser ikke ud til at øge risikoen for demens.

Hvad kan du selv gøre: Du kan mindske risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk ved blandt andet at være fysisk aktiv, holde vægten nede, undgå rygning og begrænse indtagelse af fedt og salt via kosten. Hvis du har forhøjet blodtryk, så rådfør dig med din læge, om der er behov for blodtryksnedsættende behandling.

5. Højt alkoholforbrug

Et alkoholforbrug på mere end 21 genstande ugentligt er associeret med cirka 10-30 procent øget risiko for udvikling af demens på langt sigt.

Ved alkoholmisbrug skrumper hjernens volumen, men det er uvist, om skrumpningen afspejler, at hjernecellerne dør, eller om de blot svinder ind. Yderligere ser et højt alkoholforbrug ud til at svække kommunikationen mellem hjernecellerne. 

Alkoholmisbrug kan resultere i mangel på B1-vitamin (thiamin), hvilket kan medføre permanent, uoprettelig skade på hjernen - såkaldt Wernicke-Korsakoffs syndrom.

Hvad kan du selv gøre: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol – det vil sige højst syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man højest drikker fem genstande ved samme lejlighed.

6. Svær overvægt

Svær overvægt midt i livet defineret ved et BMI fra 30 og opefter er associeret med omkring 30-90 procent øget risiko for udvikling af demens på langt sigt.

Svær overvægt øger risikoen for flere andre risikofaktorer for demens – blandt andet forhøjet blodtryk, fysisk inaktivitet, type 2 diabetes – hvilket samlet set øger risikoen.

Svær overvægt i alderdommen ser ikke ud til at øge risikoen for demens. Her er problemet snarere omvendt: ældre med demens har øget risiko for at blive undervægtige.

Hvad kan du selv gøre: Hold øje med vægten. Spis varieret og ikke for meget. Vær fysisk aktiv i hverdagen. Hvis du er overvægtig og har svært ved at reducere vægten på egen hånd, kan du overveje at søge professionel kostvejledning hos eksempelvis en diætist.

7. Rygning

I 1994 publicerede den amerikanske statistiker Peter Lee en gennemgang af den daværende forskning, der angiveligt viste, at ’nikotin beskytter mod Alzheimers sygdom’.

Uheldigvis havde Lee, der også var rådgiver for tobaksindustrien, ikke taget højde for, at middellevealderen for rygere er forkortet med cirka 10 år, hvilket betyder, at relativt få rygere overlever længe nok til at opnå en alder, hvor risikoen for at udvikle demens er høj.

Han havde med andre ord set stort på såkaldt overlevelsesbias. En lang række befolkningsundersøgelser har sidenhen slået fast, at rygning er associeret med en 20-120 procent øget risiko for udvikling af demens på langt sigt.

Da rygning globalt set er et udbredt problem – cirka 27 procent af verdens befolkning ryger - er forebyggelsespotentialet højt. I Danmark, hvor omkring 18 procent af befolkningen ryger, er forebyggelsespotentialet lidt lavere. Men set i forebyggelsesperspektiv udgør rygning en lavthængende frugt, idet det jo er noget, man selv har stor indflydelse på (modsat eksempelvis luftforurening).

Rygning øger betændelsesreaktioner i hjernevævet og medfører såkaldt oxidativt stress (skadelig iltning) på celleniveau, hvilket medvirker til at skade blodkar og hjerneceller.

Hvad kan du selv gøre: Lad være med at begynde at ryge. Og hvis du allerede ryger, så læg en plan for rygestop. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvornår rygning er sundhedsskadeligt; passiv rygning og ’festrygning’ skader også. Ifølge befolkningsundersøgelser falder eksrygeres demensrisiko med tiden til omtrent samme niveau som ikke-rygeres. Ud fra en risikovurdering kan det altid betale sig at holde op med at ryge.

8. Depression

Behandlingskrævende depression er associeret med cirka 60-130 procent øget risiko for senere udvikling af demens.

Depression menes at påvirke risikoen for demens blandt andet gennem øget produktion af stresshormoner, hvilket på langt sigt kan være skadeligt for hjernecellerne.

Studier, hvor man har foretaget hjernescanning af patienter med depression, tyder på at bestemte områder i hjernen (hippocampus), der er involveret i indlæring og hukommelse, kan skrumpe ind i forbindelse med langvarig, ubehandlet depression.

Hvad kan du selv gøre: Man har næppe megen indflydelse på, om man udvikler en depression eller ej, men hvis man oplever symptomer på depression, er det vigtigt at gå til lægen med henblik på udredning og afklaring af muligheder for eventuel behandling.

9. Social isolation

Social isolation er associeret med en cirka 30-90 procent øget risiko for senere udvikling af demens.

Det er uklart, hvad sammenhængen mellem social isolation og demensrisiko skyldes, men ligesom det gælder for nedsat hørelse, kan social isolation formentlig øge risikoen for mental understimulering.

Omvendt menes socialt engagement at være associeret med nedsat risiko for demens – måske i lighed med skolegang og uddannelse via opbygning af kognitiv reserve og styrkelse af effektiviteten i hjernens netværk.

Sociale behov er meget individuelle. Nogle får energi af at være sammen med andre mennesker, hvorimod andre trives fint i eget selskab. Derfor er antallet af sociale kontakter i sig selv næppe relevant som mål for social isolation. Det er snarere den subjektive oplevelse af ensomhed, der har betydning.

Hvad kan du selv gøre: Der er ingen universalløsninger mod social isolation, men hvis du føler dig isoleret, så overvej for eksempel at blive aktiv i det lokale foreningsliv eller opsøg nogle interessefællesskaber med ligesindede.

10. Fysisk inaktivitet

En stillesiddende livsstil er associeret med 20-70 procent øget risiko for demensudvikling.

Når man er fysisk aktiv, udskiller musklerne proteinet BDNF (brain-derived neurotrophic factor), der har en beskyttende og vækstfremmende virkning på hjernecellerne.

Fysisk inaktivitet øger desuden risikoen for flere af de øvrige omtalte risikofaktorer - overvægt, forhøjet blodtryk, type 2 diabetes - og øger derved indirekte risikoen for demens.

Hvad kan du selv gøre: For voksne personer anbefaler Sundhedsstyrelsen mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen ved moderat til høj intensitet; det vil sige, at du skal blive forpustet og få sved på panden. Aktiviteten skal ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter.

11. Type 2 diabetes

Type 2 diabetes er associeret med 30-80 procent øget risiko for demensudvikling.

Sygdommen påvirker blodkarrenes funktion og kan medføre en let betændelsestilstand i mange organer, herunder hjernen. Derved kan type 2 diabetes indirekte påvirke tilførslen af ilt og næringsstoffer til hjernecellerne.

Type 2 diabetes er desuden viklet sammen med flere af de øvrige risikofaktorer - fysisk inaktivitet, overvægt, forhøjet blodtryk.

For patienter med type 2 diabetes ser visse typer lægemidler mod diabetes ud til at afbøde den øgede risiko for udvikling af demens. Men intet tyder på, at diabetesmedicin skulle kunne mindske risikoen for at udvikle demens blandt raske ældre uden diabetes.

Hvad kan du selv gøre: Du kan i nogen grad mindske risikoen for at få type 2 diabetes ved at være fysisk aktiv og holde vægten nede. Risikoen for at få diabetes vokser med stigende grad af overvægt. Hvis du har type 2 diabetes, er det vigtigt at du passer din medicinske behandling, at du er fysisk aktiv mindst en halv time dagligt, at du spiser regelmæssigt, men ikke for meget, og at du holder øje med vægten.

12. Luftforurening

Langvarig udsættelse for luftforurening er associeret med cirka 10 procent øget risiko for demensudvikling.

Det vides ikke præcist, hvordan udsættelse for luftforurening hænger sammen med risiko for demens. Men indånding af ultrafine partikler og kvælstofdioxider fra blandt andet trafik og kraftværker kan formentlig øge risikoen for blandt andet forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol i blodet, åreforkalkning, oxidativt stress, lette betændelsestilstande og blodpropper, hvilket indirekte øger risikoen for demens.

Hvad kan du selv gøre: Mulighederne for at undgå udsættelse for luftforurening er begrænsede, da luftforurening hverken respekterer kommune- eller landegrænser. Men du kan for eksempel undlade at motionere udendørs tæt på hovedtrafikårer i myldretiden. Mange nyere biler har stop-start funktion, der slukker motoren, når du holder i kø eller for rødt lys. I biler uden denne teknik kan føreren eventuelt selv agere stop-start funktion.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.