Stort befolkningsstudie: Færre nye tilfælde af demens blandt danske ældre end forventet

Vi får flere ældre i Danmark. Det har vi vidst længe.

Fra 1996 til 2015 er ældrebefolkningen - altså den på 65 år eller derover - steget med 32 procent. Ifølge Danmarks Statistik vil denne udvikling fortsætte de næste mange årtier.

En af de ting, der følger med alderdommen er demens, og derfor har man også regnet med, at den voksende ældrebefolkning - nærmest parallelt - vil lede til mange flere nye tilfælde af demens.

Men det er ikke sket.

Det viser et ny befolkningsstudie fra Nationalt Videnscenter for Demens. Faktisk har antallet af nye demenstilfælde procentvis været faldende siden 2004, viser studiet.

Faldet er »overraskende« ifølge studiets hovedforfatter, Lærke Taudorf, der er ph.d.-studerende ved Nationalt Videnscenter for Demens.

»Jeg synes, det er meget interessant, at vi til trods for større ældre generationer og en stigning i forekomsten af mennesker, der lever med demens, fandt, at antallet af nye demenstilfælde har været faldende,« skriver Lærke Taudorf i en mail til Videnskab.dk.

Studiet bliver publiceret i den nyeste udgave af tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia. Men hele artiklen er også tilgængelig online.

Første studie af sin slags i verden

I studiet har man gransket 3 nationale databaser - Landspatientregistret, Det Psykiatriske Centralregister og Lægemiddelregistret - for at få overblik over tilfælde af demens blandt ældre danskere på 65 år eller over i perioden fra 1996 til 2015.

Blandt dem har forskerne kigget efter to ting:

• Hvor mange nye tilfælde af demens, der har været i perioden - det kalder forskerne for incidens.
• Hvor mange der samlet set er diagnosticeret med demens i perioden - det kalder forskerne for prævalens.

Det er første gang i verden, at nogen har set nærmere på netop disse to faktorer inden for demensramte i en hel nations ældrebefolkning.

LÆS OGSÅ: Sådan reducerer du risikoen for demens

Færre nye demenstilfælde

Allerførst skal det deklareres, at der samlet set - altså i prævalensen - er kommet flere demensramte i Danmark fra 1996 til 2015. Antallet af nye demenstilfælde er også steget fra 1996 til 2015 - se faktaboksen.

Set i det lys er det ingen hurra-historie. Stigningerne i de totale tal er dog forventede, fordi der er kommet flere ældre.

Den store nyhed i studiet er, at andelen af nye tilfælde af demens i ældrebefolkningen - altså incidensraten - årligt er faldet med i gennemsnit 2 procent fra 2004 og frem.

»Det er en meget glædelig overraskelse,« fortæller Kasper Jørgensen, der er neuropsykologisk fagkonsulent i Nationalt Videnscenter for Demens og en af forfatterne bag studiet, til Videnskab.dk.

For et par år siden regnede han selv med, at en ti procent større ældrebefolkning ville lede til ti procent flere demenstilfælde, fortæller han:

»Men vores undersøgelse viser, at det ikke kan udregnes så mekanisk, og det er glædeligt at vide, at der ikke er så mange demenstilfælde, som vi havde regnet med,« tilføjer Kasper Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Lithium i drikkevand beskytter måske mod demens

Flere mulige årsager til fald

Hvad kan forklaringen bag det overraskende fald så være?

Forskerne bag studiet har et par hypoteser:

• Man er blevet bedre til at behandle risikofaktorer for demens
• De ældre er begyndt leve sundere
• Man er begyndt at diagnosticere mere præcist

Man skal dog gøre sig bevidst, at befolkningsundersøgelser ikke er designet til at fortælle, hvad der kan være årsagen til faldet. Så teserne kan ikke underbygges med studiet her.

Det påpeger Mikael Thinggaard, der er adjunkt ved forskningsenheden for Epidemiologi, Biostatistik og Biodemografi på Syddansk Universitet.

»Det er jo lidt de problemer, man altid har med den her type studier. Det er svært at konkludere på, hvorfor noget ændrer sig over tid, når man kun ser på et register,« fortæller Mikael Thinggaard, der selv har gennemført mange registerstudier.

Lad os, med det forbehold in mente, alligevel se nærmere på de mulige forklaringer.

LÆS OGSÅ: Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Demens er også en livsstilssygdom

Demens har tidligere været anset for kun at være en genetisk sygdom: Når man bliver gammel, følger demensen.

Lærke Taudorf understreger da også, at »den største risikofaktor for at udvikle demens stadig er stigende alder.«

Men de seneste par år er man begyndt at se, at demens også i højere grad kan kobles til sundhed og livsstil.

Et britisk befolkningsstudie fra 2019 viste således, at ældre, der havde en usund livsstil og en høj genetisk risiko for at blive ramt af demens, oftere blev ramt af demens end folk, der også befandt sig i højrisikogruppen men havde en sundere livsstil.

Et andet svensk studie fra 2019 viste også, at folk der strikker, tegner og går til koncerter - altså er mere mentalt og fysisk aktive - er mindre tilbøjelige til at udvikle demens.

»Vi ved ikke, hvorfor folk får demens. Vi ved, det er bestemt af både genetik og livsstil, det er der stor enighed om,« forklarer Kasper Jørgensen.

Det er stadig usikkert, hvor meget livsstil betyder for demens versus genetik, men Kasper Jørgensen skønner ud fra sit kendskab til litteraturen, at livsstil fylder 25 til 30 procent.

LÆS OGSÅ: Sund livsstil kan ændre dine gener

De ældre er blevet sundere

Når kurven knækker som i den nye befolkningsundersøgelse, kan det altså være et udtryk for, at de ældre i Danmark er begyndt at leve sundere.

Det falder godt i hak med, hvad man ved om de ældre, og hvad flere udenlandske undersøgelser har vist, påpeger forskerne bag det nye studie.

Mikael Thinggaard, der forsker i aldring ved Syddansk Universitet, kalder det for en sandsynlig forklaring.

»Man kan aldrig være 100 procent sikker, når man ikke har deciderede målinger på det, men det harmonerer med det billede, som jeg kender fra forskning i ældres sundhed,« siger han.

LÆS OGSÅ: Forskere: Ældre skal inddrages i byplanlægningen, hvis de skal holde sig sunde

Hjertekarsygdomme og demens

At de ældre er blevet sundere, kan blandt andet forklares ved, at man har fået et større fokus på behandling af hjertekarsygdomme.

Meget tyder på, at mange af de samme risikofaktorer, som er associeret til demens, er de samme som man kender fra hjertekarsygdom; forhøjet blodtryk, fedme, rygning, fysisk inaktivitet og diabetes.

Lærke Taudorf henviser til et studie i The Lancet fra 2017, der på baggrund af forskningen inden for området, har udarbejdet en samlet oversigt over risikofaktorer for demens, samt vurderet hvor meget hver risikofaktor bidrager med.

»De seneste årtier har der været fokus på reduktion af risikofaktorer forbundet med hjertekarsygdom, og behandling af disse risikofaktorer er forbedret i vestlige lande,« forklarer Lærke Taudorf.

Det kan altså tyde på, at den øgede fokus på behandling af risikofaktorer, der er forbundet med hjertekarsygdomme, kan have haft en afledt effekt på demensramte.

Ifølge Hjerteforeningen er antallet af dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdomme i Danmark også halveret fra 1995 til 2016.

LÆS OGSÅ: Kræft overhaler hjertekarsygdomme som den største dødsårsag i rige lande

Bedre diagnoser kan forklare fald

En anden forklaring på faldet i nye demenstilfælde kan være, at man i perioden fra 1996 til 2015 har ændret ved måde at diagnosticere på.

»I perioden er der sket en stor udvikling inden for de undersøgelsesmetoder, der bruges til at stille diagnoser,« påpeger Lærke Taudorf.

»Det kan have ført til en større præcision og mere restriktiv benyttelse af demensdiagnoser,« fortsætter hun.

Det er en god pointe, siger Mikael Thinggaard:

»Måden man diagnosticerer på har ændret sig. I 1997 kom den første medicin mod alzheimer, og det kan have resulteret i, at man har diagnosticeret flere i den periode, men det behøver ikke være en indikation på, at der er kommet flere med demens,« forklarer han.

»Tidligere har der været en tendens til, at hvis man som ældre har haft nogle kognitive problemer, så har diagnosen fra lægen bare været alderdom,« fortsætter han.

De seneste år er man blevet endnu mere præcise omkring diagnosen, påpeger Mikael Thinggaard, og det kan altså også forklare faldet i nye demenstilfælde.

LÆS OGSÅ: Spyt kan afsløre demens

Håber på at gentage undersøgelserne i fremtiden

I hvilken grad det er en sundere ældrebefolkning eller en mere præcis diagnosticering, der kan forklare de nye tal, bliver vi ikke klogere på i denne omgang.

Vi kan kun forholde os til, at tallet er lavere end forventet. Men det er også vigtig viden, fortæller Kasper Jørgensen.

»Når stigningen blandt demensramte ikke er så høj, som man havde regnet med, fortæller det os eksempelvis, at vi ikke behøver bygge så vanvittigt mange plejehjem, som man ellers havde regnet med, for at stille det lidt firkantet op,« forklarer han.

Lærke Taudorf tilføjer:

»Fundene fra studiet viser også, hvor vigtig prioritering af ressourcer allokeret til forebyggelse og kontrol af risikofaktorer er generelt i vores sundhedssystem. Hvert eneste tilfælde af demens man potentielt kan forebygge, vil være en sejr.«

De håber begge, at man vil fortsætte med at lave lignende befolkningsundersøgelser blandt demensramte fremover, så man løbende får et overblik.

»Der kunne være en ide i allerede at gentage studiet om fem år,« fortæller Kasper Jørgensen.

LÆS OGSÅ: »Vi bør studere aldring som kur mod Alzheimers eller hjerte-kar-sygdomme«

LÆS OGSÅ: Kan svimmelhed forvarsle demens?

LÆS OGSÅ: Ansigter i skyerne afslører demens