Når en person får konstateret demens, forventer man, at personen lever omkring syv år endnu.
Den forfærdelige nedtælling gælder dog ikke kun den ramte, men også den person, som de deler gener med.
I et svensk studie af tvillinger, både enæggede og tveæggede, har man nemlig observeret, at hvis én tvilling har demens, vil den anden tvilling også leve i kortere tid.
Resultaterne bygger på data fra 378 tvillingepar og er publiceret i tidsskriftet Alzheimer's & Dementia. Og det er læsning, som kommer bag på neuropsykolog Kasper Jørgensen, der forsker i demens.
»Det er interessant, ja faktisk overraskende, at den kortere levealder fra tvillingen med demens ser ud til at 'smitte af' på tvillinger uden demens,« siger Kasper Jørgensen, som er neuropsykologisk fagkonsulent ved Nationalt Videnscenter for Demens og har læst studiet for Videnskab.dk.
Resultaterne fra studiet hænger ikke sammen med den normale opfattelse af, hvorfor personer med demens har forkortet levetid, forklarer han.
»Før det her studie ville vi sige, at personer med demens dør hurtigere, fordi de får sværere ved at passe på sig selv, og at der sker noget i hjernen, som gør, at de hurtigere dør.«
Den logik er nu blevet udfordret af forskerne bag det svenske studie, som præsenterer en ny teori - noget, der rammer begge tvillinger.
\ Stort studie fra en kæmpe database
Studiets resultater baserer sig på data fra 90 par enæggede tvillinger og 288 par tveæggede tvillinger; den ene tvilling med demens, den anden uden. Kasper Jørgensen mener, at studiet er solidt opbygget og med en relativt stor mængde data.
Forskerne sammenlignede også disse tvillingers levealder med tvillingepar, hvor ingen har demens. Det kunne de gøre, fordi studiet er en del af et større forskningsprojekt med en tvillingdatabase på over 45.000 tvillinger.
En samlet gen-pakke
Hovedforfatter bag studiet, Jung Yun Jang, forventede, at tvillingerne uden demens ville have normal levetid. Hun var af samme gængse opfattelse som Kasper Jørgensen, men det ændrede sig, da hun så studiets resultater, udtaler hun til USC Today:
»I stedet ser vi, at den øgede dødelighed ikke kun er forbundet med demens, men også en samlet pakke af andre påvirkninger, som personerne tager med i deres sygdom.«
Til det forklarer Kasper Jørgensen, at demens er en sygdom, man kan få, blandt andet fordi man har nogle gener, som påvirker ens helbred generelt. De gener kan også føre til andre helbredsproblemer, som både personer med og uden demens kan blive ramt af.
Enæggede tvillinger kaldes også identiske tvillinger og deler 100 procent af deres gener. Tveæggede tvillinger og søskende har i gennemsnit 50 procent af de samme gener.
\ Derfor elsker forskere tvillingestudier
Som forsker vil man gerne være sikker på, at den effekt, man finder, faktisk også skyldes det emne, man undersøger – i dette tilfælde en sygdom. Derfor prøver forskere at have så lidt støj fra genetik og opvækst som muligt blandt de personer, man undersøger.
Med en testperson - eller 'case' - undersøger man effekten af noget specifikt (her en sygdom) ved at sammenligne med en kontrolperson, som ikke har sygdommen. Jo mere forskellige case- og kontrolpersonerne er, des større risiko er der for, at resultaterne bliver påvirket af deres forskellige gener eller livsstil.
»Her må man sige, at tvillingestudier er et fantastisk redskab. Du får et perfekt match af cases og kontrol - eller af syge og raske som i dette tilfælde,« forklarer Kasper Jørgensen.
Ved normal forskning vil man prøve at matche caseperson og kontrolperson på så mange parametre som muligt, for eksempel køn og alder. De fleste af de parametre matcher af sig selv, når man har med enæggede tvillinger at gøre.
»Man kan ovenikøbet matche dem på genetik og som regel også opvækst og uddannelsesniveau,« tilføjer Kasper Jørgensen.
Enæggede tvillinger deler 100 procent af deres genetik, og dermed kommer man så tæt på to ‘kopier’ af den samme person, som muligt.
Teorien er derfor, at den kortere levealder ikke kun skyldes demens, men også generne, som fører til demens. Gener, som for enæggede tvillinger helt sikkert ligger i begge personer.
Det kan Kasper Jørgensen godt se fornuften i. Her nævner han studiets eksempel på en genvariant (ApoE4), som både giver øget risiko for demens og andre helbredsproblemer.
»Selvom en person ikke udvikler demens, giver en problematisk sammensætning af gener stadig øget risiko for hjerte-kar-sygdomme eller andre helbredsproblemer, som kan forkorte levealderen.«
Et par tvillinger med en problematisk kombination af gener vil begge have øget risiko for eksempelvis hjerte-kar-sygdomme og kortere levetid. Det kan ske, at den ene tvilling også udvikler demens, men det vil ifølge den nye teori ‘blot’ være endnu en følgevirkning af den uheldige genetik.
Ud over arvelige faktorer påvirker livsstil og miljømæssige faktorer også risikoen for at udvikle demens. Det kan du læse mere om i boksen her.
\ Råd til at forebygge demens
Demens kan påvirkes af flere ting. Gener er ét parameter, men 35-40 procent af tilfældene af demens hænger sammen med livsstil, forklarer Kasper Jørgensen.
»Man kan gøre meget ved de sidste 35-40 procent,« siger Kasper Jørgensen og nævner helt kort de fem punkter, som ifølge statistikkerne i Danmark kan hjælpe mod demens:
- Vær fysisk aktiv
- Brug høreapparat eller lignende, hvis du har nedsat hørelse
- Regulér dit blodtryk, hvis det er for højt
- Kom ned i vægt, hvis du er svært overvægtig
- Behandl diabetes-2
Du kan læse en uddybning af rådene hér.
Her er det vigtigt at nævne, at det nye studie ikke kan bruges til at forudsige levealderen for den enkelte person - man kan sagtens have en tvilling med demens, uden at det påvirker éns egen levetid.
Dog er tendensen på gruppeplan, at hvis man har en tvilling med demens, har man også selv forkortet levetid i et eller andet omfang, lyder studiets resultater.
Almindelige råd hjælper også særlige gener
Gener bliver tildelt i livets lotteri, det kan man ikke ændre på. Det betyder dog ikke, at man er fuldstændig magtesløs i ønsket om et længere liv, forklarer Kasper Jørgensen.
»Som aldringsforsker Kaare Christensen forleden sagde til Politiken: 'Der er helt klart en forskel på de kort, man fødes med på hånden. Men gode kort kan spilles dårligt, og dårlige kort kan spilles godt.' På samme måde fungerer det med gener, der kan føre til demens.«
Men hvordan spiller man så godt med et ’risiko for demens og hjerte-kar-sygdomme’-kort?
Ligegyldigt hvilke kort man har på hånden, kan de ifølge Kasper Jørgensen spilles godt ved at følge nogle ganske almindelige strategier.
\ \ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Han forklarer, at de officielle sundhedsråd er gode at følge for alle, der gerne vil forbedre deres chancer for et langt liv. Blandt andet anbefaler han at have øje for Sundhedsstyrelsens kostråd og KRAMS-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion og søvn/stress) og fremhæver rygestop som den vigtigste faktor for forlænget levetid.
Når det gælder sundhedsråd, er den store udfordring ifølge demensforskeren at omsætte viden til vane.
»I forskningen har vi længe vidst en masse om, hvad der forkorter og forlænger livet,« siger Kasper Jørgensen.
»Det, vi mangler, er, at få folk til at følge rådene.«
