Hvad ved vi om demens? Og hvad mangler vi at finde ud af?
Vi har fundet ud af meget om demens de seneste 50 år, og den viden viser også en vej for mulig behandling.
demens

I Danmark anslås det, at cirka 87.000 personer over 65 år har en demenssygdom. Omkring halvdelen har Alzheimers sygdom. (Foto: Shutterstock) 

I Danmark anslås det, at cirka 87.000 personer over 65 år har en demenssygdom. Omkring halvdelen har Alzheimers sygdom. (Foto: Shutterstock) 

Demens er et ord, de fleste danskere er stødt på, og mange mennesker har også stiftet bekendtskab med tilstanden enten som pårørende eller patient. 

Men mange har svært ved helt at sætte fingeren på, hvad demens egentligt er, og det er der gode grunde til. 

Demens er nemlig slet ikke en sygdom, men snarere en sygdomstilstand, eller i lægefagligt sprog: Et syndrom. 

Det vil sige en række symptomer, der forekommer hyppigere sammen, end man ville forvente ved tilfældighedernes spil. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kognitive funktioner påvirkes ved demens

De vigtigste symptomer ved demens er kognitiv svækkelse og påvirket evne til at udføre helt dagligdags gøremål selvstændigt.

Kognitive funktioner omfatter blandt andet hukommelse, opmærksomhed, evnen til at tale, skrive og forstå sproget, talforståelse og rum- og retningsopfattelse. 

Ved demens svækkes disse i en sådan grad, at det bliver svært at leve et almindeligt liv, som man gjorde tidligere. 

Det påvirker for eksempel evnen til at overholde aftaler, handle ind, betale regninger, bruge computer, lave mad eller bruge husholdningsapparater. 

Kognitive funktioner hører hjemme i forskellige dele af hjernen - typisk i hjernens yderste lag, hjernebarken. 

For eksempel er den hukommelse, der blandt andet hjælper os med at huske fra dag til dag, meget afhængig af et hjerneområde i tindingelappen, der hedder hippocampus. Hvis den rammes, svigter hukommelsen. 

Der ses ofte også andre symptomer ved demens som irritabilitet, hallucinationer, epilepsi og manglende evne til at erkende, at man er syg.

Mange årsager til demens

Mange sygdomme og tilstande kan give demens. Nogle kan behandles, og også derfor er en udredning af patienten vigtigt. 

Fælles for tilstandene er, at de kan påvirke hjernen, men der er stor forskel på, hvordan og hvilke symptomer man får. 

Tilstandene omfatter svær vitaminmangel, blodpropper i hjernen, alkoholmisbrug og infektioner i nervesystemet, men også den gruppe af sygdomme, der samlet betegnes demenssygdomme. 

Hvad er en demenssygdom? 

Demenssygdomme er en hyppig årsag til demens, og den hyppigste er Alzheimers sygdom. Cirka 87.000 personer over 65 år anslås at have en demenssygdom i Danmark og cirka halvdelen at have Alzheimers sygdom. 

Fokus på demens


I løbet af oktober bringer Forskerzonen tre artikler, der alle har fokus på demens. Dette er den første i rækken.

Du kan læse mere om forskning i demens hos Nationalt Videnscenter for Demens. Er du patient eller pårørende, finder du masser af information på Alzheimerforeningens hjemmeside, hvor man også kan tage en test i hjernesundhed. 

Andre demenssygdomme omfatter pandelapsdemens og Lewy body demens, som begge er mindre hyppige. Selvom disse og andre demenssygdomme adskiller sig med hensyn til symptomer og hvilke forandringer, der ses i hjernen, er der en række fællestræk. 

Forandringer i hjernen ved demenssygdomme

Nogle af de forandringer, der ses i hjernen ved alle demenssygdomme, er aflejring af proteiner – det vil sige, at proteinerne samler sig i større mængder. 

Hvilket protein, der aflejres, er forskellig fra sygdom til sygdom. 

Det er ikke tilfældigt, i hvilke dele af hjernen et protein samler sig. De forskellige proteiner har nemlig et foretrukket område i hjernen, hvor de først aflejres. 

Når dette sker, påvirkes neuronerne i den del af hjernen. Neuroner er hjerneceller, og er en helt central del af hjernen. Neuroner er selve basis for alle hjernens funktioner, ikke bare kognitive funktioner, men også for eksempel for, at vi kan bevæge os.

Resultatet er, at neuronerne langsomt begynder at gå til grunde. Der vil både være færre hjerneceller, og forbindelsen mellem dem bliver dårligere. Det kaldes også hjernesvind eller neurodegeneration.

Efterhånden spreder proteinet sig også til andre dele af hjernen, der ligeledes vil opleve hjernesvind. 

I begyndelsen af en demenssygdom vil man normalt kun opleve symptomer fra den del af hjernen, der er ramt af proteinaflejringerne og deraf hjernesvind, men efterhånden som processen påvirker andre dele af hjernen, ses der også symptomer fra disse dele.

Demenssygdomme opstår ikke fra den ene dag til den anden. Formentligt sker aflejringerne af protein 10-30 år før der kommer symptomer. 

Patienter, der senere får demens, vil typisk også have en periode med mere milde symptomer i form af svækkede kognitive funktioner, men de vil stadig kunne fungere uden den store påvirkning i deres dagligdag. 

Auguste D – den første patient med Alzheimers demens

I 1901 i Sydtyskland blev en kvinde ved navn Auguste D indlagt på den psykiatriske afdeling i Frankfurt, fordi hun havde forskellige psykiatriske og kognitive symptomer.

Hun var 51 år gammel og havde allerede i et stykke tid haft en række symptomer, som pegede på en demenstilstand.

hjerne alzheimers demens sygdom atrophy hjernesvind skrump

Forskellen på en sund hjerne (til venstre) og en hjerne, der lider af svær Alzheimer (til højre). Bemærk at den sygdomsramte hjerne er ramt af hjernesvind, og derfor er helt sammenkrøbet. (Illustration: National Institutes of Health)

Lægen Alois Alzheimer fattede interesse for Auguste D’s sygdom, og beskrev den over flere år, helt frem til hendes død. 

Alzheimer udførte, som det var skikken dengang, også undersøgelsen af patientens hjerne, efter hun var død.

Ved undersøgelsen kunne Alzheimer se, at Auguste D's hjerne var svært ramt af hjernesvind. Og da han undersøgte væv fra hjernebarken i et mikroskop, fandt han nogle påfaldende strukturer imellem og inde i nervecellerne. 

Uden at vide det, havde Alzheimer lavet den første beskrivelse af en patient med det, der i 1910 blev navngivet Alzheimers demens. 

Alzheimers proteiner

Alzheimers fund blev præsenteret i 1906 i videnskabelige kredse, men vakte ikke dengang den store opmærksomhed indenfor lægevidenskaben. 

Opfattelsen var, at Alzheimers demens var en sjælden sygdom, og det forblev uklart, hvilken betydningen, som forandringerne i hjernen havde.

Tal og statistik om demens

I fremtiden forventes antallet af personer med demens vokse markant

I Danmark indikerer nøgletal på demens området at:

  • Mere end 80.000 mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes omkring 50.000 at have Alzheimers sygdom
  • Mindst 1.500 mennesker under 65 år har en demenssygdom
  • Omtrent 7.700 nye tilfælde af demens konstateres hvert år
  • Op imod 300.000-400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom
  • Knap 20.000 borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012

På globalt plan viser nøgletal på demensområdet, at ca. 131 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i 2050.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Det var først 1970'erne, at forskere igen begyndte at interessere sig for Alzheimers sygdom. 

Der blev det nemlig klart, at Alzheimers demens var en meget hyppigere sygdom end tidligere antaget, og langsomt voksede både interessen for og viden om sygdommen. 

I løbet af 1980'erne lykkedes det således at fastslå, hvad det var for forandringer, som Alzheimer første gang beskrev i 1906. Det var aflejringer af helt bestemte proteiner, nemlig de to der hedder beta-amyloid og tau.

En banebrydende artikel 

I 1992 udgav to forskere en banebrydende artikel, der har været med til at forme den senere forståelse af Alzheimers sygdom. 

Artiklen indeholdt en simpel grafisk fremstilling af det, de betegnede amyloid kaskade hypotesen. 

Forskerne foreslog, at aflejring af beta-amyloid var det første trin i den kæde af begivenheder, der førte til nervecelledød og demens hos patienter med Alzheimers sygdom. 

I dag ved vi meget mere om beta-amyloid, selvom der er stadig er meget, vi ikke forstår. Noget af det, vi ved, er hvordan beta-amyloid dannes. 

Den kan ske ved hjælp af to forskellige enzymer. Det ene enzym danner beta-amyloid, der er uskadelige for nervecellerne, mens det andet enzym danner en giftig form for beta-amyloid, der har tendens til at klumpe sig sammen og aflejre sig imellem nervecellerne.  

Det var disse forandringer, som Alzheimer så i sit mikroskop i 1906. 

Viden fra arvelig former for Alzheimers sygdom

Aflejringer af denne type beta-amyloid sker formentligt 10-30 år før en patient får symptomer på Alzheimers sygdom. 

Denne viden har vi blandt andet fra forskning i arvelige tilfælde af Alzheimers sygdom. 

Arvelig Alzheimers sygdom er ikke særligt hyppigt, og det er formentligt under en procent af alle tilfælde af sygdommen, der skyldes denne arvelige form. 

Alle de mutationer, der giver arvelig Alzheimers sygdom rammer alle gener, der påvirker dannelsen af den giftige form for beta-amyloid. Dette er et stærkt bevis for, at beta-amyloid er helt central for udviklingen af sygdommen, og dermed også et bevis for, at amyloid kaskade hypotesen er rigtig.

demens tau-protein amyloid-protein kognitiv svækkelse Alzheimer forskning PET-scanning ophobning lægemidler effekt diagnose hjernescanning

Svenske forskere har hér undersøgt hjernen fra en afdød person, der før sin død havde afsluttet en tau-PET-skanning. Den røde farve indikerer, hvor der er mest tau-protein. Til højre ses et mikroskopbillede af området, hvor de mørkerøde tråde er tau-protein. (Illustration: Michael Schöll, Lunds Universitet)

Manglende brikker i puslespillet

Der er som sagt meget, vi endnu ikke ved om, hvad der sker i hjernen ved Alzheimers sygdom. 

En af de ting, vi mangler at forstå er, hvorfor og hvordan beta-amyloid er giftigt for hjernen. 

Er det direkte giftigt for nervecellerne, eller sætter det måske andre processer i gang, som medfører nervecelledød og hjernesvind? 

En mulighed er, at beta-amyloid er en slags igangsætter, der får andre skadelige processer til at gå i gang. 

Det kunne involvere tau-proteinet. Tau ses også som aflejringer i hjernen ved Alzheimers sygdom, og derfor har Alzheimer også set det, da han i starten af 1900-tallet kiggede på Augusta D’s nerveceller i et mikroskop.

Det er indenfor de seneste år blevet muligt ved hjerneskanninger at måle, hvor i hjernen beta-amyloid og tau aflejres. 

Hvor der ses aflejringer af beta-amyloid i hele hjernen tidligt i sygdommen, er aflejringer af tau mere afgrænsede til enkelte områder, og der er en meget tæt sammenhæng mellem, hvor aflejringerne af tau ses og de dele af hjernen, patienten har symptomer fra.

Det kunne tale for, at tau har en direkte sammenhæng med symptomerne.

Kan skadelige proteiner fjernes?

Selvom der er meget, der understøtter, at proteinerne beta-amyloid og tau er centrale i sygdomsprocessen, er der også forskningsresultater, der indikerer, at det i hvert fald ikke er hele historien. 

Blandt andet har der været en del forsøg med lægemidler, der er designet til at fjerne beta-amyloid fra hjernen, og indtil videre har disse lægemidler ikke vist sig i stand til at bremse udviklingen i patientens sygdom.

Selv i de tilfælde, hvor man har kunnet måle, at beta-amyloid fjernes fra hjernen, har man ikke set sikre tegn på en bedring i sygdomsudviklingen hos patienterne. 

I 2021 blev lægemidlet Aducanumab godkendt til behandling af tidlige stadier af Alzheimers sygdom i USA, idet lægemidlet kunne fjerne beta-amyloid fra patienters hjerner. 

I de samme studier var der dog ingen sikker bedring i patienternes tilstand, men en opbremsning af sygdomsudviklingen kan ikke udelukkes. 

En anden mekanisme, der kunne tænkes at spille en rolle ved Alzheimers sygdom, er aktivering af immunforsvaret. 

Nyere studier, der foreløbigt kun er præsenteret på konferencer, har vist, at der i begyndelsen af sygdommen er aktivitet fra de immunceller, der findes i hjernen, men at denne, som sygdommen skrider frem, bliver skadelig for hjernen.

Håb for fremtiden

Forståelsen af Alzheimers sygdom er blevet markant bedre siden de første observationer blev gjort af Alois Alzheimer for mere end 100 år siden, og med den viden er man kommet tættere på en effektiv behandling. 

Det kan meget vel være, at en effektiv behandling kræver, at både beta-amyloid og tau proteinerne fjernes og måske også at der gives behandling, der kan fremme en godartet aktivering af immunforsvaret.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.